Vækstforum har i Vækstplan 2016-2020 udpeget indsatsen "Kreative erhverv, IKT og turisme" som et af de fire højtprioriterede fokusområder med et potentiale for at skabe vækst regionalt, nationalt og internationalt.

På mødet den 15. juni 2016 gives der en orientering om det regionale arbejde med udvikling af turismen i Region Midtjylland samt en orientering om Dansk Kyst- og Naturturisme handlingsplan.

Temaet for vækstforums møde er turisme.

Med udgangspunkt i den tidligere regerings "Vækstplan for dansk turisme" fra januar 2014 er organisering af dansk turisme ændret. Der er etableret et Nationalt Turismeforum samt tre landsdækkende udviklingsselskaber med hvert sit forretningsområde:

• Dansk Kyst- og Naturturisme

• Dansk Erhvervs- og mødeturisme

• Dansk Storbyturisme

De to første selskaber er etableret af regionerne som selvstændige selskaber pr. 1. januar 2015, mens Dansk Storbyturisme er forankret hos Fonden Wonderful Copenhagen. Regionerne medfinansierer sammen med staten Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og mødeturisme. I forbindelse med etableringen af selskaberne er det aftalt, at regionerne bruger de landsdækkende selskaber til deres relevante turismeaktiviteter.

Dansk Kyst- og Naturturisme har udarbejdet en strategi og handlingsplan, der er godkendt af selskabets bestyrelse medio marts 2016. Dansk Erhvervs- og mødeturisme har en handlingsplan bestående af 8 overordnede strategispor.

Direktør Jens Hausted, Dansk Kyst- og Naturturisme, deltager på vækstforums møde og præsenterer deres handlingsplan samt overvejelser om igangsætning af projekter, herunder forventninger til medfinansiering af projekter fra regionerne. Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan er vedlagt som bilag til punkt 6 - ”Turismehandlingsplan 2016-20”.

Museumsdirektør Ingeborg Svennevig deltager med oplæg. Ingeborg Svennevig er direktør for De Kurturhistoriske Museer i Holstebro Kommune.

Afdelingschef Erik Sejersen, Regional Udvikling orienterer om det regionale arbejde med udvikling af turismen. 

Vækstforum drøftede temaet og den kommende regionale indsats.

Vækstforum afholdt møde den 18. april 2016.

Vækstforum godkendte referatet.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra vækstforums møde den 18. april 2016 endeligt
• Referat fra vækstforums møde den 18. april 2016 - tillæg

Bent Hansen orienterede om de netop afsluttede økonomiforhandlinger mellem Danske Regioner og Regeringen. I forhold til Regional Udvikling påvirkedes budgettet ikke udover det eksisterende omprioriteringsbidrag.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Bogføringsprincipper

Region Midtjyllands budgetramme til erhvervsudvikling er i 2016 på 115 mio. kr.

I 2012 vedtog folketinget en budgetlov. Budgetloven medførte en ændring af regionens budget- og regnskabsprincipper, så tilsagn vedr. projekttilskud indenfor områderne erhvervsudvikling, uddannelse og kultur på det regionale udviklingsområde udgiftsføres ved indgåelse af selve forpligtelsen. Det vil sige, at ved flerårige projekter bogføres hele tilsagnet i det regnskabsår, hvor vækstforum indstiller og regionsrådet bevilger midlerne.

I forbindelse med udviklingen af Vækstplan 2016-2020 blev initiativerne i planen opgjort som flerårige projekter, og budgetterne skitseret efter forventet forbrug i de enkelte regnskabsår.

Vækstforum har prioriteret et rådighedsbeløb til prioritering af projekter i de enkelte budgetår på ca. 20-25 mio. kr. årligt.

Status

Til nærværende møde er der indstillinger om bevillinger for i alt  7,125 mio. kr. i 2016, samt en annoncering i 2016 på 10,5 mio. kr.  Der er i alt annonceret og indstillet projekter for godt 138 mio. kr. i 2016. Til rest er der efter indstillingerne på mødet den 15. juni 2016 i alt 824.000 kr. til bevilling til nye projekter i 2016.

Til mødet den 15. juni 2016 indstilles et projekt til bevilling i 2017 for 6,7 mio. kr. kr. Tiltrædes indstillingen, vil der være disponeret 13,7 mio. kr. af 2017 rammen. Restrammen til nye bevillinger i 2017 er herefter på 101,3 mio. kr.

I økonomioversigten er indregnet et realiseret tilbageløb på 15,6 mio. kr. fra april 2016 og et tilbageløb på 8,3 mio. kr. fra maj 2016. Der er således tilbageført 23,9 mio. kr fra afsluttede projekter i 2016 til erhvervsudviklingsmidlerne.

Nedenfor vises en kort oversigt over rammen og forbrug i 2016-2018 vedr. erhvervsudviklingsmidlerne.

I forhold til væksplanen 2016-2018 mangler der at blive udmøntet for knap 150 mio. kr. i perioden 2017-2018, og der vil således være et råderum til vækstforums prioritering på godt 66 mio.kr. i perioden.

Nedenstående tabel viser, hvilke projekter i vækstplanen vækstforum endnu ikke har behandlet.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Økonomioversigt til vækstforums møde den 15. juni 2016

Resultatkontraktopfølgnings mål er at give et overblik over de initiativer, vækstforum og regionsrådet har igangsat på baggrund af handlingsplaner for perioden 2007-2014, Handlingsplan 2015 samt Vækstplan 2016-2020.

Opfølgningen er denne gang opdelt i to notater. Et notat for projekter igangsat i perioden 2007-2014, der er afsluttet siden den seneste opfølgning 1. september 2015 eller som er tæt på afslutning. Og et notat for projekter igangsat efter Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020. Til støtte for overblikket er der udarbejdet trafiklys for de enkelte projektafrapporteringer.

Generelt gennemføres projekterne tilfredsstillende.

Resultatkontraktopfølgningen er opdelt i en opfølgning på perioden 2007-2014 og på Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020. Projekterne i perioden 2007-2014 er under afslutning, og for manges vedkommende indgår de i de tværregionale effektanalyser, som løbende har dokumenteret, at initiativerne har skabt job, omsætning og eksport.

For initiativerne under Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020 gælder det, at mange først har opnået bevilling ultimo 2015. Der er udarbejdet en effektkæde for disse projekter, og det vil derfor fremadrettet være muligt at følge projekternes fremdrift og resultater nøje. Der vil ligeledes fortsat blive foretaget samlede, tværregionale effektanalyser af indsatsområder i Vækstplanen 2016-2020.

Initiativer igangsat i perioden 2007-2014, der er afsluttet siden seneste afrapportering 1. september 2015 eller er under afvikling ved afrapporteringen 1. marts 2016.

Indsatsområdet Energi og Miljø

Under indsatsområdet er der ni kontrakter til opfølgning, hvoraf fem er afsluttet siden opfølgningen 1. september 2015. Opfølgningen viser i overvejende grad et positivt billede af projekternes fremdrift og resultater. Projektet "Erhvervsudvikling inden for biomasse til energi" er afsluttet med udgangen af 2015. Her resterer operatørens udfærdigelse af afsluttende rapporter.

Projektet "FjernvarmeVækst" har haft store udfordringer med at få gennemført de forudsatte demonstrationsprojekter, dog ser der ud til, at der vil blive gennemført demonstrationsprojekter på et acceptabelt nivaeu.

Sekretariatet vurderer, at med ovennævnte opmærksomhedspunkter er projekternes fremdrift og gennemførelse tilfredsstillende.

Indsatsområdet Fødevarer

Projektet "Future Food Innovation" (FFI) har afsluttet sine projektaktiviteter. Det endelige projektregnskab færdigbehandles i øjeblikket i Erhvervsstyrelsen.

Projektet "Danish Food Cluster" (DFC) er afsluttet og fortsætter baseret på medlemsbidrag og løbende projektfinansiering.

Indsatsområdet Innovation og Forretningsudvikling

Siden opfølgningen 1. september 2015 er ni projekter afsluttet med tilfredsstillende resultat.

Indsatsområdet Turisme

Ud af fire resultatkontraktopfølgninger er tre nu afsluttet. To projekter mangler at indsende afslutningsregnskab.

Projekter under handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020.

Indsatsområdet Energi og Klima

Under Handlingsplan 2015 er projektet "Biogas2020" igangsat. Projektet forløber tilfredsstillende.

Under Vækstplan 2016-2020 er nye projekter på vej. Projektet "Udviklingsprogram for Vindmølleindustrien", som tidligere er vedtaget af vækstforum, sagsbehandles i øjeblikket hos Erhvervsstyrelsen.

Indsatsområdet Fødevarer

Under Handlingsplan 2015 er projektet "FFI - Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur" igangsat. Projektet forløber som forventet og er under afslutning.

Projektet "Foodnexus" (tidligere Foodbest) er forlænget til 31. december 2016. Justeret budget sagsbehandles.

Under Vækstplan 2016-2020 afventer flere projekter endeligt tilsagn fra Erhvervsstyrelsen.

Indsatsområdet Smart Industri

Under Handlingsplan 2015 er igangsat projektet "Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller" (FIF 2). Projektet er under afslutning, og projektets resultater lanceres i maj 2016. Projektet vurderes som et meget succesfuldt virksomhedsrettet samarbejdsprojekt.

Indsatsområdet Innovation og Forretningsudvikling

Under handlingsplan 2015 er tre projekter afsluttet med tilfredsstillende resultat. To projekter ("Virksomhedsprogrammet 2015" og "Eksport og Internationaliseringsprogrammet 2015" har bedt om projektforlængelser fra 31.august til 31.december 2016.

Generelt for indsatsområdet gennemføres projekterne tilfredsstilende.

Indsatsområdet Kreative Erhverv, Ikt og Turisme

Under handlingsplan 2015 er to projekter gennemført og afsluttet i perioden. Det drejer sig om projektet "More.Creative". Der er afsluttet 31. december 2015 med tilfredsstillende resultat.

Projektet "EM i Kvindehåndbold 2015" er ligeledes afsluttet.

Indsatsområdet Iværksætteri og Kapital

Initiaverne gennemføres som planlagt, dog er aktiviteten i projekt "Iværksætterprogram 2015" mindre end forventet. Projektet følges tæt og har anmodet om forlægelse fra 31. august til 31. december 2016. Projektet "Midtjysk Iværksætterfond" er under afslutning. Projektet "InkubatorMidt" har anmodet om forlængelse fra 31.august til 31. december 2016.

Indsatsområdet Viden og kompetencer

Projektet "KOMPETENCEFORSYNINGMidt" er igangsat. Desværre har projektet haft startvanskeligheder såvel i forhold til gennemførelse af aktiviteter som organisatorisk. Projektet forventer at have gennemført de planlagte aktiviteter med udgangen af 2016.

Indsatsområdet Internationalisering

Indsatsområdet har tre resultatkontrakter til opfølgning. Med mindre justeringer forløber alle projekter planmæssigt.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Aktivitetsopfølgning marts 2016 - projekter efter 2015
• Trafiklys til kontraktopfølgning marts 2016 - projekter efter 2015
• Aktivitetsopfølgning marts 2016 - projekter før 2015
• Trafiklys til kontraktopfølgning marts 2016 - projekter før 2015

Der er med udgangspunkt i vækstforums nye vækst- og udviklingsstrategi og Vækstplan 2016-2020 udarbejdet en revision af den regionale turismestrategi og et udkast til ny regional turismehandlingsplan for perioden 2016 - 2020. Den ændrede organisering af dansk turisme fra 1. januar 2015 med tre nye landsdækkende turismeudviklingsselskaber betyder, at der skal være en tæt kobling mellem den landsdækkende og den regionale indsats.

Udkastet til en ny regional turismehandlingsplan er udarbejdet, således at der er overensstemmelse med de landsdækkende planer.

Med handlingsplanen videreføres indsatsen med at udvikle en fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland.

Regional turismestrategi

Strategien "Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020" erstatter den tidligere strategi godkendt af vækstforum. Strategien uddyber og konkretiserer vækstforums vækst- og udviklingsstrategis overordnede beskrivelse for udvikling af turismen i Region Midtjylland. Strategien understøtter og supplerer de nye landsdækkende udviklingsselskabers strategier samt den kommende nationale strategi fastlagt af det Nationale Turismeforum.

Regional turismehandlingsplan 

" Handlingsplan 2016-2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 i Region Midtjylland" konkretiserer vækstforums Vækstplan 2016-2020's overordnede beskrivelse af turismeinitiativer og danner rammerne for gennemførelse af de konkrete regionale indsatser, der forventes igangsat.

Den regionale turismehandlingsplan fastlægger rammerne for Region Midtjyllands bidrag til udvikling af turismen og skal ses i sammenhæng med Det Nationale Turismeforums nationale strategi og de tre landsdækkende turismeindsatser via Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Storbyturisme (Wonderful Copenhagen).

Den regionale turismehandlingsplan realiseres gennem udvikling af de tre landsdækkende forretningsområder og fire tværgående indsatser, der har udgangspunkt i de regionale styrkepositioner. Desuden gennemføres der yderligere to tværgående indsatser "Uddannelse og kompetence" og "Øget international synlighed". Under "Uddannelse og kompetence" gennemfører Dansk Kyst- og Naturturisme et landsdækkende kompetenceudviklingsprojekt.

De tre landsdækkende forretningsområder er: Kyst- og naturturisme, Møde- og erhvervsturisme samt Storbyturisme.

De fire regionale styrkepositioner der skal udvikle turismen udgøres af sammenhængen mellem Fødevare og turisme, Kultur og turisme, IT/Digital og turisme samt Events og turisme.

De konkrete indsatser bliver baseret på at skabe udvikling indenfor produktudvikling, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling samt øget branding, PR og synlighed.

Den regionale indsats for udvikling af Kyst- og Naturturismen skal medvirke til at videreudvikle de stærke feriesteder til et internationalt niveau samt videreudvikle kyst- og naturturismen, hvor indsatserne bliver rettet mod destinationsudvikling, overnatningskapacitet og kvalitet, aktiv naturturisme og vestkystpartnerskabet.

Den regionale indsats indenfor møde- og erhvervsturisme skal tage udgangspunkt i tiltrækning af flere internationale konferencer og udvikling i tilknytning til internationale messer. Indsatsen skal i høj grad medvirke til at skabe øget vækst indenfor de regionale styrkepositioner.

De tværgående indsatser ”Kultur og turisme” er igangsat via indstilling af støtte til projektet ”Kulturturisme 2.017” på vækstforums møde den 15. december 2015, og den tværgående indsats "Uddannelse og kompetence" er igangsat via indstilling af støtte til projektet ”Danske turismekompetencer” på vækstforums møde den 18. april 2016.

Udkastet til regional turismehandlingsplan er drøftet med Dansk Kyst- og Naturturisme og kommunerne, herunder kommunale repræsentanter udpeget af Kommunekontaktrådet. Dansk Kyst- og Naturturisme har præsenteret deres handlingsplan den 16. marts 2016. I forlængelse heraf er der aftalt en proces mellem Dansk Kyst- og Naturturisme og regionerne for at afklare mulighederne for at regionerne kan medfinansiere Dansk Kyst- og Naturturismes tværregionale projekter. Der er i udkastet afsat en ramme til Region Midtjyllands medfinansiering af sådanne tværregionale projekter.

Der annonceres efter projekter på området ”Møde- og erhvervsturisme” på mødet den 15. juni.

Der gennemføres ikke en særskilt indsats for storbyturismen, da denne løftes via indsatserne ”Møde- og erhvervsturisme” og ”Kulturturisme 2.017”.

Der er afsat en økonomisk ramme til handlingsplanen for perioden 2016 - 2018 på 29,2 mio. kr. og 7,2 mio. kr. i EU's Socialfondsmidler.

Handlingsplanens indsatser bør, hvor det er muligt, tænkes som indsatser hvor der er fokus på værdikæder på tværs af geografi og forretningsområder. 

Vækstforum vedtog indstillingen med følgende bemærkninger:

Turismestrategien justeres således, at der på side 8 tilføjes følgende: "skabe og videreudvikle tilbagevendede konferencer, messer og møder". Handlingsplanen justeres tilsvarende.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Handlingsplan for kyst-og-naturturismen 2016-2018
• Udkast til turismestrategi 2016 - 2020
• Udkast til turismehandlingsplan 2016 - 2020

Vækstforum behandlede på sit møde den 15. december 2015 ansøgningen til initiativet "Kulturturisme 2.017" fra Fonden VisitAarhus. Initiativet består af to delprojekter. Delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum" har fokus på at styrke fortællingen om kultur og at tiltrække internationale gæster til hele regionen, og er finansieret af regionale erhvervsudviklingsmidler. Delprojekt 1 er sat i værk. Delprojekt 2 "Innovation i kulturturismens værdikæde" har fokus på at skabe et større overblik over kulturtilbud, overnatningsmuligheder, restauranter mv. og gøre det nemmere for turister at købe produkterne gennem en bookingplatform og/eller gennem et fordelskort.

Delprojekt 2 er søgt finansieret via EU's Regionalfond, men det har ikke været muligt at opnå tilsagn fra Erhvervsstyrelsen på medfinansiering fra EU's Regionalfond. Ansøger har derfor sendt en revideret ansøgning på Delprojekt 2. Budgettet for det samlede projekt "Kulturturisme 2.017" er reduceret fra 28,350 mio. kr. til 24,50985 mio. kr.

Formål

Den overordnede målsætning for projektforslaget er at udnytte potentialerne omkring Kulturhovedstad Aarhus 2017 til at styrke den midtjyske værdikæde for kulturturisme. Projektet understøtter innovation og samarbejde omkring synlighed, tilgængelighed og afsætning af regionens kulturtilbud til internationale kulturturister. Til det formål udvikles og testes etablering af en regional bookingportal, et regionalt oplevelses- og fordelskort og et gæstemonitoreringskoncept. Der lægges med projektets hovedaktiviteter op til innovation og samarbejde omkring synlighed, tilgængelighed og afsætning af regionens kulturtilbud til internationale kulturturister. Det sker med afsæt i den midtjyske værdikæde for kulturturisme, der tager udgangspunkt i kulturturisternes behov før, under og efter ferien og med sigte på at styrke den samlede gæsteoplevelse.

Aktiviteter

I forhold til den ansøgning, som blev behandlet på Vækstforums møde den 15. december, så er der sket den ændring, at der ikke længere er tale om tre innovationssamarbejder, idet den nære involvering af virksomheder ikke på samme måde er mulig uden EU-medfinansiering. Målet med Delprojekt 2 fastholdes, men aktiviteterne er tilpasset, så der ikke længere er direkte støtte til virksomheder. Projektet indeholder stadig de tre hovedaktiviteter: Bookingplatform, Fordels- og oplevelseskort og Analyse- og Monitoreringskoncept. Delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum" og delprojekt 2 "Innovation i kulturturismens værdikæde" er gensidigt afhængige, og uden Delprojekt 2 vil en væsentlig del af aktiviteterne i Delprojekt 1 ikke kunne få en rækkevidde og effekt som forventet.

På nuværende tidspunkt findes der ikke en regionalt dækkende bookingplatform. Projektet vil udvikle og teste etablering af en regionalt dækkende bookingplatform "BookAarhus2017" med henblik på i højere grad at få tilgængeliggjort de midtjyske kulturtilbud over for især de internationale kulturturister. Bookingplatformen gøre det let at få overblik over og sammensætte sin egen ferieoplevelse/"pakke" med fx overnatning, museumsbesøg, guidede ture og restaurantbesøg. Denne hovedaktivitet udgør 1,881 mio. kr.

For at styrke kulturturismen skal der desuden udvikles og testes et fordels- og oplevelseskort "Aarhus2017Card". Kortet vil styrke afsætnings- og salgsleddet for de midtjyske kulturturismeprodukter og være en platform for at skabe øget synlighed og meromsætning for de midtjyske kultur- og turismevirksomheder. Denne hovedaktivitet udgør 2,447 mio. kr.

Projektet vil udvikle og teste et analyse- og monitoreringskoncept for at styrke kultur- og turismevirksomhedernes viden om deres kunder gennem en ny og mere systematisk tilgang til arbejdet med kundedata. Det vil dels understøtte samarbejdet på tværs af værdikæden der, hvor aktørerne konkret deler kunder og dels styrke grundlaget for innovation på længere sigt i forhold til udvikling af nye strategier og produkter. Denne hovedaktivitet udgør 0,831 mio. kr. 

Effekt

Målet er at øget antallet af kulturturister og generere mersalg/meromsætning på regionens mange kulturturismetilbud i forhold til eksisterende gæster og herved skabe grundlag for øget vækst og omsætning hos de midtjyske kultur- og turismeaktører.

Økonomi

*I ansøgningen fremgår det, at udgifter til møder, transport og revision er dækket af budgettet under delprojekt 1 "Kulturturisten i centrum", idet der er synergi i forbindelse med aktivitetsgennemførelsen. Dette aftales nærmere mellem Region Midtjylland og ansøger i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakten, og Region Midtjylland udarbejder et notat, som revisorerne kan bruge i forbindelse med (særskilt) revision af de to projekter.  

Vækstforum tiltrådte indstilingen.

Peer H. Kristensen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Revideret ansøgning fra Fonden VisitAarhus
• Revideret effektkæde - delprojekt 2
• Samlet projektforslag Kulturturisme 2.017

Der skal under vækstforums "Handlingsplan 2016-2020" og "Handlingsplan 2016-2020 VÆKST i turismen 2.0 i Region Midtjylland" igangsættes en indsats inden for møde- og erhvervsturismen med det formål at udvikle området med udgangspunkt i regionens videns- og erhvervsmæssige styrkepositioner.

Formandskabet har på sit møde den 7. juni 2016 anbefalet at styrke indsatsens fokus på kongresser og på den baggrund forhøje den eksisterende ramme med 5 mio. kr. til 10,5 mio. kr. Beløbet foreslås finansieret af rådighedsbeløbet.

Møde- og erhvervsturismen har i den hidtidige turismehandlingsplan været et prioriteret indsatsområde, der er udmøntet gennem et fælles projekt for Herning og Aarhus. Afrapportering af resultatkontrakter på dette projekt viser en markant fremgang i erhvervsturismen i begge byer henholdsvis inden for områderne internationale konferencer og messer. Forslaget til den fremadrettede indsats tager udgangspunkt i den nye nationale strategi for MeetDenmark, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.

Formål

Møde- og erhvervsturismen skal bidrage til at tiltrække flere kongres- og messegæster til regionen, understøtte vækst og udvikling inden for forsknings- og vidensbaserede områder samt regionale erhvervsstyrkepositioner som fx fødevarer og energi. Målet med indsatsen er at skabe vækst i den midtjyske møde- og erhvervsturisme. Målet kan indfries dels ved at tiltrække flere internationale kongresser til Region Midtjylland, som kan give et løft til forskningsmiljøerne i regionen og dels ved at styrke erhvervsturismens bidrag til øvrige regionale styrkepositioner. Det forøgede antal kongresgæster skal skabe vækst i antallet af overnatninger, ligesom indsatsen skal have fokus på de afledte effekter og dermed på at skabe større omsætning og vækst hos både videns- og produktionsvirksomheder i hele regionen.

Aktiviteter

Indsatsen "Møde- og erhvervsturisme" skal rekruttere internationale kongresser gennem strategisk samarbejde mellem nationale kongresværter, forsknings- og videnmiljøer og regionale erhvervsklynger og indeholder følgende hovedaktiviteter:

En tæt kobling til de regionale styrkepositioner på viden og erhverv: I et nyt set-up skal værdikæden for tiltrækning og afvikling af kongresser og messer afdækkes og styrkes, så indsatsen bidrager til vækst indenfor viden, turisme og erhvervsmæssige styrkepositioner samtidig.

Rekruttering af nye, tilbagevendende kongresser og messer med internationale deltagere: For at sikre en fortsat vækst i erhvervsturismen er der behov for at rekruttere nye samt videreudvikle eksisterende og tilbagevendende kongresser og messer i Region Midtjylland. For at forbedre konkurrenceevnen i forhold til andre destinationer kan fx teknologisk og digital innovation tænkes ind i udviklingen, så digitale platforme, sociale medier mv. bliver aktive værktøjer.

En styrket dataindsamling og bearbejdning af data: For at styrke innovationen og dermed konkurrenceevnen i erhvervsturismen er der behov for at øge dataindsamlingen med henblik på vidensbaseret udvikling af nye koncepter og produkter.

Organisering

Indsatsen skal bygge på de stærke regionale forsknings- og videnmiljøer og erhvervsklynger, samt omfatte de regionale styrkepositioner på kongres- og messeområderne. Det er en afgørende forudsætning, at der skabes et nyt og forpligtende samarbejde mellem Aarhus og Herning kommuner, Aarhus Universitet og Region Midtjylland. 

Effekt

Effekten af indsatsen er vækst i såvel turismeerhvervet, videnmiljøerne samt i virksomhederne indenfor de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner. Tiltrækning af internationale turister skaber afledte effekter i form af øget eksport og øget viden og innovation hos de midtjyske vidensinstitutioner og virksomheder.

Tidsplan

Der foreslås gennemført en annoncering efter projektforslag umiddelbart efter vækstforums møde den 15. juni med tidsfrist for aflevering af ansøgninger den 5. september 2016. Dette indebærer, at projektansøgninger kan forelægges vækstforum på mødet den 25. oktober 2016.

Økonomi

Den samlede finansiering forventes finansieret via Region Midtjylland og øvrig (herunder kommunal) medfinansiering med en samlet økonomisk ramme på minimum 21 mio. kr. i perioden 2016-2018.

Vækstforum vedtog indstillingen med bemærkning om, at der skal etableres en stærk platform for indsatsen med bred inddragelse af aktører, herunder f.eks. Horsens og Silkeborg kommuner. Der skal ligeledes udarbejdes en tidsplan, som giver mulighed for en fremrykket start af initiativet.

Administrationen er blevet gjort opmærksom på at handlingsplanen i sagen om erhvervsturisme omhandler perioden 2016-2018 (således som det også fremgår af sagsfremstillingen). Men i tabellen er der sket en ændring til 2016-2019.

Tabellerne i sagsfremstillingen og i annonceringsmaterialet er derfor ændret i overensstemmelse med teksten.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Annonceringstekst_erhvervsturisme

Vækstforum nedsatte i 2007 Rådet for Energi- og Miljøteknologi til at rådgive Vækstforum om konkrete projekter og initiativer inden for energi og miljø.

Da Vækstforums fokus gennem årene har ændret sig fra stillingtagen til enkeltprojekter til behandling af større programmer, er det oprindelige formål med Rådet ikke længere så aktuelt, hvorfor Rådet foreslås nedlagt.

Rådet har i forbindelse med sin forventede nedlæggelse udarbejdet sine anbefalinger til Vækstforum om den fremadrettede indsats på energiområdet.

Vækstforum besluttede i 2007 i forbindelse med behandling af den første handlingsplan til udmøntning af Vækstforums satsning på energi og miljø at nedsætte et Råd for Energi- og Miljøteknologi. Formålet med Rådet var, at det skulle rådgive Vækstforum om igangsætning af konkrete projekter og initiativer inden for energi og miljø, idet projekterne skulle sikres en høj faglig kvalitet såvel erhvervsmæssigt som energimæssigt og have en betydende nyhedsværdi.

Rådet har fungeret siden 2007 og har rådgivet Vækstforum om en lang række konkrete projekter og initiativer og derudover givet anbefalinger til Vækstforums strategier og handlingsplaner på energi- og miljøområdet.

I de senere år har Vækstforums fokus imidlertid ændret sig fra stillingtagen til ansøgninger om enkeltprojekter til behandling af større programmer, hvor vurderingen af de konkrete projekter i større omfang er blevet overladt til eksterne operatører. Det oprindelige formål med Rådet er derfor ikke længere så aktuelt, hvorfor Rådets formandskab i samråd med regionsrådsformanden har anbefalet, at Rådet nedlægges.

Rådet har i forbindelse med sin forventede nedlæggelse udarbejdet vedlagte notat med anbefalinger til Vækstforum om den fremtidige indsats på energiområdet. Derudover indeholder notatet eksempler på projekter og initiativer, som Rådet gennem tiden har anbefalet over for Vækstforum.

Rådet anbefaler, at Vækstforum fortsætter sin indsats for erhvervsvækst på energiområdet i Region Midtjylland, idet regionen har særdeles gode forudsætninger for endnu flere arbejdspladser og yderligere vækst på området. Rådet peger på, at den omfattende omlægning af energisystemerne fra fossil til vedvarende energi, som er i gang i Danmark, indebærer store udfordringer, men også giver muligheder for erhvervsvækst i Danmark og ikke mindst i Region Midtjylland, hvor en stor del af de førende virksomheder inden for vedvarende energi er placeret.

Region Midtjylland står i spidsen for strategisk energiplanlægning i regionen, som gennemføres i partnerskab med kommunerne i regionen, fjernvarmeværker, energiselskaber, universiteter og andre interessenter. Der lægges i de regionale strategier op til en omfattende satsning på vindkraft, biogas, biomasse, fjernvarme, energibesparelser og -effektiviseringer og grøn transport. Fremme af disse indsatsområder indebærer hver for sig store udfordringer og skal endvidere ses i en større sammenhæng, hvor de enkelte indsatsområder skal spille sammen i et sammenhængende energisystem.

En af de største udfordringer bliver at opnå en effektiv udnyttelse af den voksende varierende elproduktion fra vindmølleparkerne. Rådet peger på, at noget af det energiforbrug, der i dag er baseret på fossile og biobaserede brændsler, bør konverteres til elforbrug. Det gælder f.eks. fjernvarme, som kan fremstilles ved brug af eldrevne varmepumper, og personbiler, som kan overgå til eldrift. På længere sigt, når teknologierne er udviklede og kommercialiserede, kan den varierende elproduktion endvidere anvendes til fremstilling af grøn gas til gasnettet.

Der er en lang række tekniske udfordringer, som skal overvindes, men også andre udfordringer i form af lovgivning og afgiftsbestemmelser, som ofte hindrer realisering af projekter, der kunne bane vejen det fremtidige energisystem. Derudover kunne energiomstillingen fremmes, hvis der udvikles nye ejerformer og finansieringsmodeller, som sikrer brugerinvolvering og det lokale engagement.

Rådet peger konkret på følgende indsatsområder:

1. Anvendelse af el fra vedvarende energi i varmeforsyningen
2. Udvikling af biogasanlæg til f.eks. at håndtere halm
3. Ændring af virkemidlerne til fremme af vedvarende energi
4. Anvendelse af el fra vedvarende energi i gasforsyningen
5. Fleksibelt energiforbrug
6. Lagring af el fra vedvarende energi

Rådet anbefaler snarest muligt iværksat initiativer på de tre førstnævnte områder, mens de tre sidstnævnte vil være relevante for initiativer på længere sigt. Rådets anbefalinger svarer i store træk til, hvad der er lagt op til i Vækstplanen 2016-2020, vedtaget af Vækstforum og Regionsrådet.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Notat om anbefalinger fra Rådet for Energi- og Miljøteknologi

I Vækstplan 2016-2020 og i Vækst og Udviklingsstrategi 2015-2025 er bioøkonomi et prioriteret indsatsområde. Området grænser op til indsatserne på fødevarer og energi og cirkulær økonomi.

Forprojektet til udvikling af en bioøkonomiindsats i Region Midtjylland er afsluttet. Det viser store vækstmuligheder ved at udvikle nye produktlinjer baseret på biomasse. Alene det raffinaderi til produktion af bioetanol, som planlægges i Maabjerg, ventes at skabe 1.000 blivende arbejdspladser i Holstebro og omegn.

Aktører i Midtjylland er førende med at udvikle de teknologier, der skal til for at udvinde værdistoffer og forbedre udnyttelsen af forskellige typer biomasse. Det kan omsættes til vækst, bl.a. inden for agroindustri, foder- og fødevareindustri.

Region Midtjylland er rig på restprodukter fra fødevareproduktion, herunder på halm, husdyrgødning, organisk affald og græs. Kystområderne rummer muligheder for miljøvenlig muslinge- og tangproduktion. Viden hos regionale aktører og regionens erhvervsstruktur gør det muligt at skabe nye værdiprodukter og arbejdspladser på følgende områder:

Gul biomasse - halm

Flagskibet i Region Midtjylland kan blive Maabjerg Energy Concept (MEC) - Nordeuropas første bioraffinaderi, som udvinder bioetanol fra halm. Først skal etanolen bruges som brændstof til biler. På sigt udgør etanolen en platform for udvikling af f.eks. fødevareingredienser og plast.

MEC er planen for et optimeret produktionssystem, hvor restprodukter og spildvarme fra etanolproduktion benyttes til produktion af el og varme - og til biogas, som kan opgraderes til brændstof. Virkeliggørelse af planen forventes at skabe 1.250 arbejdsplader i etableringsfasen og 1.000 blivende arbejdspladser i Holstebro og omegn.

Grøn biomasse - græs

Danmark importerer årligt 1,5 mio. tons sojaprotein til dyre- og fiskefoder. Aahus Universitet vurderer, at 20% af sojaproteinet kan erstattes af protein udvundet fra lokalt dyrket kløvergræs. Det vil få gunstig effekt på lokale investeringer og økonomi og mindske udvaskningen af nitrat. Danish Crown og Arla forudser, at kød- og mælkepriserne på sigt vil afhænge af produkternes miljøprofil. En investering i grønt protein kan derfor gavne dansk landbrug.

AU har ved Foulum etableret Danmarks første pilotanlæg til udvinding af grønt protein. En gruppe af aktører fra forskning til forretning har for Region Midtjylland designet et forløb af udviklings- og demonstrationsprojkter, som på fire år kan bringe grønt protein til markedet. COWI har beregnet, at lokal produktion af grønt protein kan skabe 1,99 arbejdspladser pr. investeret million. 80% af de nye arbejdspladser i bioøkonomien forventes skabt i landdistrikterne.

Blå biomasse - muslinger

I verden produceres årligt 4-6 mio. tons fiskemel til konsum og foder. Fiskemelsprisen er høj og stiger fortsat, da fiskeriressourcen er udnyttet. Mel fra muslinger har en næringsværdi som fiskemel, og muslingerne kan opsamle kvælstof fra de danske kystvande. En af verdens største lakseproducenter - Lerøy i Norge - vurderer, at der kan hentes en betydelig merpris ved køledisken for fisk, som er opfodret på bæredygtig vis, f.eks. med muslingemel.

Orbicon vurderer for Region Midtjylland, at en ny produktionslinje kan være udviklet i 2022, hvor 30.000 tons muslinger kan erstatte 3.000 tons importeret soja pr. år. Økonomien heri ventes at ligge på over 80 mio. kr. pr. år, og der ventes skabt 50-60 nye arbejdspladser.

Udviklingen er ved at begynde i Midtjylland. I Thyborøn har Hedeselskabet med private investorer netop etableret et selskab, som vil udnytte muslingeopdræt i kampen mod kvælstofudledning. Region Midtjylland har del i en EU-ansøgning, hvor partnere i Nordsøregionen vil udvikle produktion og afsætning frem til, at fisken ligger i køledisk.

Grå biomasse - husdyrgødning og organisk affald

Den strategiske energiplanlægning i Region Midtjylland peger på, at der er behov for at øge produktion og anvendelsen af biogas markant.

Regionen støtter udvikling af biogasområdet gennem EU projektet, Biogas 2020. Projektet handler om at omdanne biogas til brændstof for tung landtransport, om at udvikle verdens første biogasdrevne færge (til Samsø) - og om at integrere el- og gassystemet i GreenLab Skive.

Der er behov for flere nye restprodukter fra industri og landbrug til biogasanlæggene. Tilførsel af halm giver tekniske udfordringer og muligheder for de regionale virksomheder. Organisk husholdningsaffald anbefales også som råvarekilde til biogasproduktion. Et privat-offentligt partnerskab har for Region Midtjylland vurderet, at optimeret udnyttelse af økologisk affald fra storkøkkener kan skabe 50-65 nye arbejdspladser og skabe værdi for 200 mio. kr. årligt. Generelt skal biomassen udnyttes til gødning efter endt biogasproduktion.

Region Midtjyllands rolle i udviklingen af bioøkonomi

Med forprojektet til udvikling af en bioøkonomiindsats er mulighederne for at udvikle værdiprodukter fra de nævnte biomasser undersøgt. Det er foreslået, hvordan produktudviklingen kan virkeliggøres gennem kæder af koordinerede udviklings- og demonstrationsprojekter.

For at skabe god forretning i f.eks. produktion af proteinfoder og bioetanol skal spildprodukter fra produktionen udnyttes. Et eksempel på optimal udnyttelse af et spildprodukt kan hentes fra KMC. Af spildevandet fra deres produktion af kartoffelstivelse udvinder KMC idag et protein, som årligt skaber værdi for en halv mia. kr. For nye produktlinjer inden for bioøkonomi gælder, at det allerede i udviklingsfasen er nødvendigt at tænke systemoptimering via udnyttelse af sidestrømme. Region Midtjylland kan via erhvervsudviklingsmidler medvirke til, at det sker.

Nye bioøkonomiske produktlinjer kræver, at mange erhvervsaktører investerer i udvikling samtidig. Villigheden til at investere afhænger af, om der kan skabes volumen i markedet. I bioøkonomi-forprojektet har der vist sig markedsmuligheder i koordinere produktudvikling på tværs af biomassestyper og værdikæder:  

Udvikling af udstyr og maskiner til udvinding af foderprotein fra græs, muslinger og organisk affald skal f.eks. ske hos den samme type virksomhed, ligesom foderet opnår højere kvalitet som blandingsfoder. Region Midtjylland kan via erhvervsudviklingsmidler være med til at brede markedet for virksomhederne ud ved at stille krav om integration på tværs af igangsatte udviklingsprojekter.

Det økologiske marked er et vigtigt begyndermarked for nye bio-produkter pga. højere betalingsvillighed hos producenter og forbrugere. For at høste prisfordele kan det være fordelagtigt at tage afsæt i økologiske biomasser.  

Vækstforum vedtog indstillingen med bemærkning om, at der til mødet den 31. august skal udarbejdes en status for arbejdet med Maabjerg Energy Concept.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Status og udviklingsmuligheder for bioøkonomien i Region Midtjylland
• Kortlægningsrapport vedr. halm og organisk affald i biogasanlæg
• Kortlægningsrapport vedr. kløvergræs og protein
• Kortlægningsrapport vedr. blåmuslinger
• Kortlægningsrapport vedr. organisk affald fra storkøkkener
• Kortlægningsrapport vedr. råvarespild i Region Midtjylland

Region Midtjylland har siden 2012 deltaget i det dansk-svenske partnerskab Foodnexus Nordic (tidligere Foodbest), der arbejder for at få etableret et fælleseuropæisk innovationsnetværk på fødevareområdet - et såkaldt KIC (Knowledge and Innovation Community). Aarhus Universitet og en række midtjyske virksomheder har haft en central rolle i udviklingsarbejdet bag ansøgningen, og det vurderes, at det midtjyske fødevaremiljø kan få en central rolle, når KIC'en igangsættes fra 2017, såfremt Foodnexus bliver det vindende konsortium.

Region Midtjylland har medfinansieret udviklingsarbejdet med i alt 5 mio. kr. KIC'ens budget forventes at blive på ca. 1 mia. kr. årligt i syv år.

Hvad er en KIC?

Et KIC (Knowledge and Innovation Community) skal fremme Europas innovationskraft ved at samle industri, universiteter og myndigheder og bygger på excellences indenfor uddannelse, forskning og innovation. Et KIC har et stærkt fokus på entreprenørskab og samarbejder på tværs af brancher og på tværs af Europa. Budgettet til et KIC er på cirka 1 mia. kr./år, hvoraf 25 % bevilges af European Institute of Innovation and Technology (EIT). EIT’s KICs skal bidrage til vækst og sikre jobs i Europa, og de evalueres årligt med optælling af bl.a. nye ideer, nye jobs, nye virksomheder, nyligt overførte ideer mm. Der findes p.t. fem KICs inden for IT, sundhed, klima, energi og materiale.

KIC - en strategisk satsning for Region Midtjylland

Vækstforum besluttede i februar 2012 at indtræde i de dansk-svenske FoodNexus Nordic (tidligere Foodbest) partnerskab med en bevilling på 5 mio. kr. til medfinansiering af regionale, nationale og internationale udviklingsaktiviteter, der skulle sikre et fælleseuropæisk fødevare-KIC.

Den midtjyske medfinansiering blev givet til at sikre dels, at EIT ville udbyde et KIC med fokus på fødevarer i 2014 og dels, at et kommende fødevare-KIC får en stærk repræsentation af midtjyske virksomheder og videninstitutioner. I 2013 besluttede EIT sig for at udbyde et fødevare-KIC, dog først i 2016 mod forventet 2014. Dette har betydet, at der har været god tid til at samle og konsolidere det fælleseuropæiske partnerskab samt at udvikle en stærk KIC-ansøgning i samarbejde med videninstitutioner, virksomheder og myndigheder i de deltagende regioner. Det dansk-svenske FoodNexus Nordic sekretariat har under hele processen fungeret som fælleseuropæisk projektsekretariat. En del af medfinansieringen fra Region Midtjylland har finansieret en udviklingsmedarbejder i sekretariatet, som bl.a. har haft til opgave at aktivere og positionere midtjyske viden-, industri- og erhvervsfremmeaktører i den endelige ansøgning.

Der er i slutfasen af processen nedsat en fælleseuropæisk Executive Board med R&D direktør Bob Hamer fra Unilever som formand. Det fælleseuropæiske FoodNexus omfatter foruden FoodNexus Nordic virksomheder og videninstitutioner fra Benelux, Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Irland og Frankrig. Desuden er der samarbejde med aktører fra Berlin, Budapest og Wroclaw i Polen. KICen skal udover et administrativt hovedkvarter organiseres i fem operationelle enheder, de såkaldte co-location centres (CLC). Et af disse CLC placeres inden for FoodNexus Nordics geografiske dækningsområde (DK/SE med tilknytning af Norge, Tyskland og Polen).

Der vil – så vidt vides – være to konkurrerende ansøgninger i forhold til at drive KICen.

Ansøgningsfristen er den 14. juli, og en afgørelse fra EIT kan forventes medio november 2016.

Status for Region Midtjyllands position i et kommende fødevare-KIC

Der forestår en fastlæggelse af, hvor hovedkvarter og co-location centres skal placeres, herunder hvad de enkelte regioner/videninstitutioner skal være særligt ansvarlige for.

Af særlig interesse for Region Midtjylland vil være, at der bliver en midtjysk rolle på områderne ”food security and sustainability”, ”entrepreneurship” samt ”consumer behavior”.

Arbejdsdeling i forhold til ansøgningen er under udarbejdelse i bestyrelsen, og der vil evt. kunne oplyses mere om status mht. dette på vækstforumsmødet.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• FoodNexus Nordic status 20 maj 2016
• FoodNexus Nordic Partners

Efter Vækstforums annoncering efter operatør til initiativet Entreprenørskab i uddannelser er der kommet en ansøgning fra et konsortium af videregående uddannelsesinstitutioner. VIA University College er leadpartner.

Formålet med initiativet er at styrke de studerendes kompetencer indenfor entreprenørskab og at sikre, at flere innovative ideer og forskningsresultater udvikles til bæredygtige virksomheder med vækstpotentiale. Hovedindholdet i projektet er udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb, etablering og videreudvikling af studentervæksthuse og kompetenceudvikling af undervisere indenfor entreprenørskab.

VIA University College indstilles som operatør på initiativet med et samlet budget på 41,2 mio. kr., fordelt med 5,6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, 20,6 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler og 15 mio. kr. i anden finansiering.

Vækstforum godkendte på sit møde den 24. februar 2016, at der skulle igangsættes en indsats for at fremme entreprenørskab i uddannelser. Efterfølgende er der indkaldt ansøgninger på opgaven som operatør på indsatsen. Et konsortie af videregående uddannelsesinstitutioner med VIA University College som leadpartner har ansøgt om opgaven og beskriver en indsats i tæt overensstemmelse med programmets indhold og indenfor den reserverede ramme.

Som baggrundsmateriale er ansøgning til vækstforum vedhæftet i sin fulde længde.

Formål og indhold 

Formålet med projektet er at styrke de studerendes kompetencer indenfor entreprenørskab og at sikre, at flere innovative ideer og forskningsresultater udvikles til bæredygtige virksomheder med vækstpotentiale.

Hovedindholdet i indsatsen er følgende:

Udvikling og implementering af undervisningsforløb

Projektet fokuserer på udvikling af undervisningsforløb målrettet etablering af egen virksomhed og opbygning af iværksætterkompetencer. For at sikre synlighed og nem adgang for alle studerende, vil der blive udbudt undervisningsforløb på alle institutioner. Desuden skal muligheden for at tiltrække studerende til mere specialiserede undervisningsforløb på tværs af institutioner undersøges. Det kan være særlige talentforløb inden for f.eks. fødevarer og kreative erhverv, eller særlige temaer, f.eks. socialøkonomisk virksomhed, crowdsourcing m.v.

Etablering og videreudvikling af studentervæksthuse

Studentervæksthuse er inkubationsmiljøer målrettet studerende i deres tidlige virksomhedsstart. I studentervæksthusene tilbydes studerende med en forretningside adgang til fysiske faciliteter, såsom kontorplads og laboratoriefaciliteter samt faglig og forretningsmæssig vejledning, rådgivning, mentorordninger m.v. Endvidere vil de mest ambitiøse studentervirksomheder blive tilbudt særlige udviklingsforløb, såkaldte Booztforløb, og der vil gennemføres Startup weekends indenfor Vækstforums fire fokusområder samt evt. andre temaer.

Der arbejdes videre med de 14 eksisterende studentervæksthuse og det vurderes, at der er behov for etablering af yderligere 4 studentervæksthuse.

Kompetenceudvikling af undervisere inden for entreprenørskabsundervisning

Underviserne er nøglen til mere og bedre undervisning i entreprenørskab og der er fortsat et stort behov for kompetenceudvikling af undervisere. Kompetenceudviklingen vil omfatte entreprenørskab som foretagsdidaktik med henblik på udbredelse af entreprenørskabsundervisning i uddannelser, hvor man ikke tidligere har arbejdet med det. Dog vil kompetenceudviklingsaktiviteterne have et særligt fokus på startup-problematikker og vejledning i forbindelse med virksomhedsetablering og forretningsudvikling. Indsatsen gennemføres i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. 

Effekter

Projektet vil udvikle og gennemføre nye undervisningsforløb i iværksætteri med deltagelse af 7.000 studerende. 200 undervisere vil deltage i kompetenceudviklingsforløb og der forventes etableret 350 nye virksomheder af de studerende.

Organisering

Projektet gennemføres af et konsortie bestående af Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi Aarhus, VIA University College, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet. VIA University College er administrativ operatør på projektet. Der etableres en konsortiegruppe, som har ansvaret for rammesætning og styring af projektet og i hver af de deltagende kommuner etableres en kommunal styregruppe, som har ansvaret for koordinering af de lokale aktiviteter. Derudover nedsættes der arbejdsgrupper for de enkelte aktiviteter samt lokale styregrupper for studentervæksthusene. Endelig nedsættes der et Advisory Board, som skal bidrage med visioner og ambitioner for projektet.

Økonomi

Der søges om 5,625 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 20,625 mio. kr. af EU's socialfondsmidler

Vækstforum tiltrådte indstillingen med bemærkning om, at der skal udarbejdes en status for resultaterne for arbejdet i de etablerede studentervæksthuse.

Harald Mikkelsen og Brian Bech Nielsen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning - Entreprenørskab i uddannelserne
• Effektkæde

For at sikre en koordineret indsats i arbejdet med at tiltrække flere udenlandske investeringer til Danmark, har de tre vestdanske regioner i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme siden 2007 samarbejdet med Invest in Denmark. Den fælles indsats med en synlig tilstedeværelse i udviklingsmiljøer i Vestdanmark har betydet, at der tiltrækkes langt flere udenlandske investeringer til Vestdanmark. Således er fordelingen af investeringer målt på jobs næsten ligelig mellem Øst og Vestdanmark, uden at det er gået ud over antallet af investeringer i Østdanmark.

For at styrke indsatsen er der fra Invest in Denmark igangsat en styrket indsats på nærmarkederne i Norge og Sverige, og det overvejes, om foreningen skal bidrage til en øget indsats i Tyskland med placering af en investeringsfremme medarbejder i Hamborg.

Der søges om støtte til foreningens arbejde i perioden 2017-2018, med en ansøgning om at videreføre det fokuserede arbejde med investeringsfremme i Vestdanmark. Bestyrelsen for foreningen anbefaler indstillingen, og samtidig beder bestyrelsen om Vækstforums tilkendegivelse af, om en indsats i Tyskland bør iværksættes.

Formål

I perioden 2001-2005 blev der af Invest in Denmark skabt knap 500 jobs i Østdanmark i gennemsnit om året, mens tallet lå på knap 140 i det øvrige Danmark. I perioden 2011-2015 blev der i Vestdanmark skabt knapt 500 jobs og 600 i Øst om året. Der skabes nu 3-4 gange så mange jobs om året i Vest efter at samarbejdet i FVI blev etableret.

Aktiviteter

FVI, med de tre vestdanske regioner og respektive Vækstfora og de ni FVI medarbejdere placeret i vestdanske udviklingsmiljøer, skal sikre en koordineret investeringsfremmeindsats i Danmark og dermed tiltrække flere udenlandske investeringer i samarbejde med Invest in Denmark. De vestdanske styrkepositioner er i god overensstemmelse med den nationale satsning i Invest in Denmark indenfor sektorerne CleanTech, Life Sciences, Information and Communication Technologies (ICT), Design, Food og Maritime og Location Denmark. Medarbejderne i Vestdanmark er placeret i tilknytning til innovationsmiljøer for at sikre opdateret viden og indsigt i udviklingen regionalt. I Region Midtjylland er en medarbejder placeret i Innovatorium i Herning, en på Alexandra Instituttet A/S, en på MTIC og en på Agro Food Park (alle i Aarhus).

Medarbejderne arbejder sømløst sammen med Invest in Denmark og varetager markedsføringen af mulighederne i Vestdanmark overfor udenlandske investorer, når de møder dem ude i verden eller når de er på fact finding besøg i Danmark.

Effekt

Det overordnede mål er, at stadigt flere udenlandske virksomheder vælger at etablere sig i Vestdanmark. FVI medarbejderne skal være med til at sikre at der bliver hentet investeringer og dermed jobs til Vestdanmark. I 2015 blev der skabt eller fastholdt 670 jobs i Vestdanmark og samlet set 1.652 over de seneste 3 år. I Region Midtjylland er tallet 552 over de seneste 3 år.

Som eksempler på investeringer, der er landet i Region Midtjylland i 2015, kan nævnes en canadisk virksomhed 'NH3 Canada', der har udviklet et system, der lagrer el som flydende gas. De har oprettet deres europæiske hovedkvartér i Horsens og skabt 5 jobs. Et andet eksempel er Tesla Motors Inc., der har ekspanderet sin tilstedeværelse med 20 jobs i Danmark med et nyt salgs- og servicecenter i Aarhus. Endelig var det i 2015, at danmarkshistoriens største udenlandske greenfield investering blev landet, nemlig Apples Datacenter, der placeres i Foulum ved Viborg, som i alt opgøres til 201 jobs.

Målsætningen for samarbejdet i 2016 er i alt at skabe eller fastholde 465 jobs om året i Vestdanmark, der måles som et samlet gennemsnit på 1400 jobs over 3 år. Investeringerne initieres via 2.000 opsøgende møder i udlandet, der gennemføres af Invest in Denmarks medarbejdere ude på markederne. Det forventes at resultere i 30 fact finding besøg i Vestdanmark om året, derudover gennemføres der også aftercare møder med udenlandske virksomheder etableret i Vestdanmark for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse. De opnåede resultater for 2015 er yderligere beskrevet i årsrapporten (bilag).

Investeringsfremmemedarbejder i Hamborg

En analyse af en øget nærmarkedsindsats (Norge, Sverige, Tyskland) foretaget af Invest In Denmark for FVIs bestyrelse viser, at der er potentiale for yderligere investeringer fra disse lande. Invest in Denmark har derfor flyttet ressourcer fra Asien til en forstærket investeringsfremmeindsats i Norge og Sverige, hvor der vil blive ansat investment managers. I forhold til Tyskland lancerede regeringen den 4. februar en ny' Tysklandsstrategi', der bl.a. fokuserer på en forstærket eksport-, innovations- og investeringsfremmeindsats, herunder opgradering af handelskontoret i Hamborg til et generalkonsulat. Invest in Denmark har allerede to investment managers i Tyskland med base i München, og der er derfor ikke yderligere ændringer til Invest in Denmarks bemanding i Tyskland som følge af den nye Tysklandsstrategi.

Det er Invest in Denmarks og FVI bestyrelsens vurdering, at der med fordel kan ske en styrkelse af investeringsfremmeindsatsen ved at ansætte en medarbejder i Hamborg på linje med Invest in Denmarks forstærkede indsats i Norge og Sverige. Invest in Denmark har meddelt, at de ikke har ressourcer til en ansættelse i Hamborg. FVIs bestyrelse har drøftet muligheden for at anvende opsparede midler til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg i en to-årig forsøgsperiode (2017-2018). Det vil dog bryde med princippet om arbejdsdelingen i investeringsfremmearbejdet i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, der er baseret på, at Invest in Denmark finansierer udeapparatet, og FVI finansierer hjemmeapparatet i Vestdanmark.

Det vurderes, at de samlede omkostninger til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg beløber sig til 840.000 kr. årligt.

FVI’s bestyrelse ønsker Vækstforums holdning til, om bestyrelsen bør gå videre med at anvende opsparende midler til ansættelse af en investeringsfremmemedarbejder i Hamborg (i foreløbigt to år).

Økonomi

Det nuværende aktivitetsniveau/budget i FVI er på 10 mio. kr. årligt. FVIs bestyrelse foreslår dette fastholdt i 2017 og 2018. Det er, og har været muligt, at operere med et budget, der er højere end de årlige kontingentbidrag på 8 mio. kr., fordi der i foreningens første år skete en betydelig opsparing, der skyldes, at aktiviteterne endnu ikke var igangsat i fuldt omfang. De øgede aktiviteter er ledsaget af øgede resultatkrav. Ved udgangen af 2018 vil der, trods meraktiviteten, stadig være uforbrugte midler på ca. 1,8 mio. kr., som bestyrelsen jf. nedenstående overvejer anvendt på en styrket investeringsfremmeindsats i Hamborg.

Der søges om finansiering for 2017-2018, til kontingent på 8 mio. kr. pr. år, da det i de to år forsat vil være muligt at finansiere ’overforbruget’ af de opsparede midler. Region Midtjyllands andel, som er beregnet på baggrund af befolkningstal i de tre vestdanske regioner, er på 3,35 mio. kr. om året. Region Syddanmarks og Region Nordjyllands andel er på henholdsvis 3,15 mio. kr. og 1,5 mio. kr. Invest in Denmarks bidrag er estimeret til en værdi af 4 mio. kr. årligt i form af medarbejderressourcer.

Vækstforum tiltrådte indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• FVI årsrapport 2015
• Oversigt over jobskabelsen i Vestdanmark 2007-2015

Der lægges op til en udbygning af det vestdanske erhvervssamarbejde inden for de fire områder: Fødevarer, Energiteknologi, Sundheds- og velfærdsinnovation samt Fremtidens industri. Udviklingen af de fire områder skal understøttes af de vestdanske styrker inden for automatisering, digitalisering, design og kreative erhverv.

For at styrke den politiske og administrative organisering af samarbejdet foreslås nedsat en politisk styregruppe bestående af formandskaberne for de tre vækstfora.

Formålet med samarbejdsaftalen mellem Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark er, at vestdanske virksomheder i højere grad får adgang til et sammenhængende og koordineret erhvervsfremmesystem byggende på de forskellige globale styrker og potentialer på tværs af administrative grænser i Vestdanmark.

Aftalen er en videreudvikling af den tidligere aftale indgået i 2015. Nærværende aftale udbygger det vestdanske samarbejde og den regionale specialisering inden for:

• Fødevarer
• Energiteknologi
• Sundheds- og velfærdsinnovation
• Fremtidens industri

Desuden skal de vestdanske styrker inden for automatisering, digitalisering, design og kreative erhverv anvendes aktivt til at skabe yderligere udvikling inden for de fire prioriterede samarbejdsområder. Det foreslås, at det vestdanske samarbejde fremadrettet vil blive markedsført under et fælles navn.

Endvidere foreslås en styrkelse af den politiske og administrative organisering af samarbejdet ved at etablere en politisk styregruppe bestående af formandsskaberne for de tre vækstfora. Dertil knyttes en administrativ sekretariatsgruppe og et fælles sekretariat. Sekretariatsfunktionen vil gå på skift mellem de tre vestdanske vækstfora og starter hos Region Syddanmark.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til aftale
• Udkast til bilag til aftale

Arbejdet med den kommende Vækstpartnerskabsaftale 2016-2017 er påbegyndt, og der foreligger nu et første udkast til temaer for aftalen.

Efterfølgende vil der i regi af den administrative styregruppe blive udarbejdet et første udkast til en aftale til drøftelse i vækstforum den 31. august 2016.

Formandskabet for vækstforum har på sit møde den 7. juni 2016 drøftet det første udkast til temaer for en kommende aftale og prioriterer følgende temaer:

1. Kvalificeret arbejdskraft (herunder opfølgning på evt. analyse i regi af Danmarks Vækstråd)
2. Smart Industri 4.0 (herunder digitalisering, som iøvrigt vil være gennemgående i flere temaer)
3. Fødevareområdet
4. Én indgang til erhvervsfremmesystemet

Derudover er der tale om følgende temaer:

• Sammenhæng i erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen
• Det grønne område
• Kreative erhverv
• Eksport (til Tyskland/Sydtyskland)
• Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang
• Succes med flytning af statslige arbejdspladser
• Mobil- og bredbåndsdækning

Den videre proces er nu, at temaernes indhold skal konkretiseres, således at aktiviteter og ansvar for gennemførelse fremgår. Denne del udarbejdes i tæt samaarbejde mellem den administrative styregruppe, departementet i Erhvervs- og Vækstministeriet og sekretariatet for vækstforum. Forslag til Vækstpartnerskabsaftale 2016-2017 vil foreligge til vækstforums møde den 31. august.

Vedhæftet er en skematisk oversigt over temaerne, opfølgning på Vækstpartnerskabsaftalen 2015 samt link til Vækstpartnerskabsaftale 2015.

Vækstforum vedtog indstillingen med følgende bemærkninger:

Aftalen skal under overskriften Smart Industri 4.0 også indeholde et fokus på betydningen af produktion i SMV i Region Midtjylland. Ligeledes skal betydningen af digitalisering understreges i aftalen.

De kommunale repræsentanter ønsker følgende ført til referat:

Kommunerne ønsker ikke, at der etableres central koordineringsmyndighed over den kommunale opgavevaretagelse på uddannelses-, erhvervsfremme- og beskæftigelsesområdet. Kommunerne forestår allerede i dag denne koordinering frivilligt og fleksibelt og indgår i tværkommunale samarbejder om det, når det giver mening.

Kommunerne udbeder sig (derfor) god tid til drøftelse af udkastet til Vækstpartnerskabsaftalen, og anmoder om, at dagsordenen med bilag udsendes to uger før mødet.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Skematisk oversigt over temaer for VPA 2016-201731052016
• Opfølgning på vækstpartnerskaber for 2015 - februar 2016

Vækstforum har siden 2008 prioriteret et stærkt midtjysk samarbejde om eksport og internationalisering, hvilket blandt andet har resulteret i indstationering af en medarbejder fra Eksportrådet i Væksthus Midtjylland. Eksportrådet har nu lavet en afrapportering af samarbejdet mellem Væksthusene og Eksportrådet for perioden 2010-2015, som Vækstforum her orienteres om.  

Formålet med samarbejdet er bl.a. at øge tilgængeligheden af eksportrådets ydelser for de midtjysk virksomheder. Samarbejde har givet en langt større sammenhæng blandt eksportaktørernes tilbud og også øget kendskabet til hinandens tilbud, hvilket har resulteret i en markant bedre internationaliseringsrådgivning til virksomhederne. Det viser sig bl.a. ved, at købet af rådgivningsydelser i Region Midtjylland er steget fra 1 mio. kr. i 2013 til 2,5 mio. kr. i 2015.

Samarbejdet mellem Eksportrådet og Væksthusene i årene 2010-2015 er blevet evalueret. Formålet med samarbejdsaftalerne har været at fremme danske virksomheders og iværksætteres eksport og internationalisering. Det centrale element i samarbejdet er indstationering af en internationaliseringsmedarbejder fra Eksportrådet i Væksthusene. I Region Midtjylland har der været en indstationeret medarbejder siden 2008, og det er hermed den region, der har haft samarbejde med Eksportrådet i længst tid. 

I Region Midtjylland har den indstationerede medarbejder fra Eksportrådet indgået i et tæt samarbejde med Væksthus Midtjyllands øvrige internationaliseringsrådgivere. De meget gode midtjyske resultater kan ikke mindst tilskrives det meget tætte samarbejde, der er mellem Væksthusets konsulenter og den indstationerede medarbejder. Samarbejdet styrkes i høj grad også af den samhørigheden med de øvrige nationale aktører inden for internationalisering og eksport, der er samlet på Væksthusets internationale platform. I væksthuset sidder således også repræsentanter for EKF Eksportkreditfonden, IFU Investeringsfonden for Udviklingslande, NOPEF Nordisk Projekteksportfond, NEFCO Nordic Environment Finance Corporation og Region Midtjylland EU-kontor.   

Konklusionerne i afrapporteringen er hovedsageligt, at udbyttet af det midtjyske samarbejde om internationalisering og eksport er særdeles tilfredsstillende og har medført en markant forbedring af rådgivningsindsatsen overfor de små og mellemstore virksomheder. Desuden har samarbejdet bidraget til en lang bedre koordination og forståelse af hinandens aktiviteter og hermed også til en tidligere inddragelse af hinandens aktiviteter i rådgivningen af virksomheder. På tværs af væksthusene har samarbejdet bidraget til, at der en større ensartethed i væksthusenes eksportrelaterede tilbud til virksomhederne, hvilket har resulteret i en generelt større sammenhæng i den offentlige eksportrådgivning.

Region Midtjylland er godt med på alle parametre. I forhold til henvisning af virksomheder til relevante eksportprogrammer/-aktører ligger Region Midtjylland i front med et samlet køb af rådgivningsydelser hos Eksportrådet, der direkte udløber af det strategiske samarbejde på i alt 13 mio. i perioden fra 2010-2015, hvor Region Nordjylland ligger næst efter med 7 mio. henvisninger. I perioden fra 2013 til 2015 er der sket en stigning i købet af rådgivningsydelser hos Eksportrådet fra midtjyske virksomheder fra godt 1 mio. kr. i 2013 til godt 2,5 mio. kr. i 2015. Det er især inden for sektorerne Fødevarer, landbrug og agroindustrien samt inden for energy og miljø, at der er mest aktivitet i Region Midtjylland. I forhold til markeder er det hovedsageligt det europæiske marked, der er i fokus, efterfulgt af USA, Canada og Australien samt i mindre grad Asien. 

Rådgivningen foregår ved, at den indstationerede medarbejder fra Eksportrådet holder individuelle møder med virksomheder og afholder arrangementer for virksomheder med henblik på at udbrede kendskabet til programmer og tilbud inden for eksportområdet. De individuelle møder formodes at medføre, at flere virksomheder benytter sig af både Eksportrådets og Væksthusenes tilbud. I forhold til Eksportrådets tilbud er det især henvisninger til udenlandske repræsentationer. 

Det vurderes i afrapporteringen, at der fremadrettet vil være fortsat fokus på at udvikle samarbejdet mellem de forskellige aktører i det danske eksport og internationaliseringsmiljø.

Vækstforum vedtog indstillingen.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Afrapportering af samarbejdet mellem Eksportrådet og Væksthusene 2010-2015

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Alette Algreen-Ussing, Claus Wistoft, H. C. Østerby, Heine Bach, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Nicolai Hansen, Henrik Leth (Observatør) og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.