Vækstforum har i sin Vækstplan 2016-2020 prioriteret indsatsen Digitalisering og har på nuværende tidspunkt iværksat de tre initiativer Big Data om materialestrømme, Samfundspartnerskab Big Data og Innovativ brug af Big Data, som indstilles til bevilling på dagsordenen til dagens møde.

Derudover indgår digitalisering i en række andre programmer under den generelle indsats og i de fokuserede indsatsområder, f.eks. i forberedelsen af de to initiativer Tyskland og Industri 4.0. Digitalisering indgår som et klyngeinitiativ i det fokuserede indsatsområde 'Kreative erhverv, ikt og turisme'.

Temaet for mødet er Digitalisering.

Der vil være følgende indlæg:

• Big Data – Hvad er Big Data?, Potentialer og vækstmuligheder samt nyt dansk Big Data innovationscenter
  v/Kaj Grønbæk, professor, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

• DI’s digitaliseringsfokus – digitalisering på virksomhedernes og politikernes dagsorden
  v/Adam Lebech, Branchedirektør, DI Digital

• Regeringens digitaliseringstiltag
  v/Katrine Winding, Vicedirektør for Erhvervsudvikling, Regulering og Tilsyn, Erhvervsstyrelsen

• Virksomhedsperspektiv: Hvad har it-virksomhederne brug for, og hvordan får man SMV'erne med på digitaliseringsbølgen
  v/Jens Jacob Aarup, CEO/Partner, Inspari

Der var afbud fra Katrine Winding, Erhvervsstyrelsen.

Vækstforum drøftede på baggrund af de tre oplæg betydningen af digitalisering og vil den 15. juni  tage stilling til et oplæg til en fremtidig indsats i Region Midtjylland.

Erik Flyvholm, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum afholdt møde den 24. februar 2016. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra vækstforums møde den 24. februar 2016

Bent Hansen orienterede om væsktforums indsats Kulturturisme, som ikke har opnået bevilling i forhold til den del, som vedrører EU Strukturfonde, regionalfondsmidler. Der arbejdes på et justeret initiativ, som formodentligt vil blive sendt i skriftlig høring for at sikre sammenhæng til de øvrige initativer, som afvikles under Kulturhovedstaden 2017.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Bogføringsprincipper

Region Midtjyllands budgetramme til erhvervsudvikling er i 2016 på 115 mio. kr.

I 2012 vedtog folketinget en budgetlov. Budgetloven medførte en ændring af regionens budget- og regnskabsprincipper, så tilsagn vedr. projekttilskud indenfor områderne erhvervsudvikling, uddannelse og kultur på det regionale udviklingsområde udgiftsføres ved indgåelse af selve forpligtelsen. Det vil sige, at ved flerårige projekter bogføres hele tilsagnet i det regnskabsår, hvor vækstforum indstiller og regionsrådet bevilger midlerne.

I forbindelse med udviklingen af Vækstplan 2016-2020 blev initiativerne i planen opgjort som flerårige projekter, og budgetterne skitseret efter forventet forbrug i de enkelte regnskabsår.

Vækstforum har prioriteret et rådighedsbeløb til prioritering af projekter i de enkelte budgetår på ca. 20-25 mio. kr. årligt.

Status

Til nærværende møde er der indstillinger om bevillinger for i alt  20,3 mio. kr. Det betyder, at vækstforum har annonceret og indstillet for i alt 126,0 mio. kr. i 2016. Rammen for 2016 er på 115 mio. kr. samt et realiseret tilbageløb på 15,6 mio. kr. pr. april 2016 Rammen til bevillinger er således på nuværende tidspunkt på 130,6 mio. kr.

Til rest er der efter indstillingerne på mødet den 18. april i alt 4,5 mio. kr. til bevilling af nye projekter i 2016.

I økonomioversigten er indregnet et realiseret tilbageløb på 15,6 mio. kr.  Dette kan blive større i takt med, at nu afsluttede projekter får godkendt regnskaberne. Derudover er indregnet 2,2 mio. kr. til projekt EVINN II, som ikke opnåede støtte fra Kattegat-Skagerrak programmet. Endelig er projekt Big Data om materialestrømme i Samsø Kommune ikke blevet realiseret. Der er således tilbageført yderligere 805.000 kr.

Nedenfor vises en kort oversigt over rammen og forbrug i 2016-2018 vedr. erhvervsudviklingsmidlerne.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Økonomioversigt til vækstforums møde den 18. april 2016

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) søger om medfinansiering af Initiativet 'Danske Turismekompetencer'.

Projektet er et regionalt samarbejdsinitiativ mellem regionerne, der skal øge kompetenceniveauet i turismeerhvervet – gennem en afdækning af virksomhedernes vækstrettede kompetencebehov og en efterfølgende kompetenceudvikling af virksomhedernes ledere og medarbejdere.

Ansøgningen skal ses i tæt sammenhæng med ansøgningen om regionale erhvervsudviklingsmidler til projekt 'Turismebranchen - fra potentiale til vækst via kompetencer'.

DKNT søger vækstforum om medfinansiering af projektet 'Danske Turismekompetencer'. Projektet er et landsdækkende udviklingsprojekt, som har til formål at videreudvikle, koordinere og styrke kompetenceudviklingsindsatsen overfor turismeerhvervet. Projektet dækker indsatser på tværs af de tre forretningsområder i dansk turisme: Storbyturisme, Erhvervs- og Mødeturisme samt Kyst- og Naturturisme. Efter aftale varetager DKNT rollen som lead partner for både MeetDenmark og Storbyturisme.

Ansøgningen ligger inden for vækst- og udviklingsstrategiens rammer og bidrager til at løse udfordringen omkring branchens relativt lave kompetenceniveau. Projektet skal ses som en del af vækstforums prioritering af turismeområdet i Vækstplan 2016-2020 og vil bidrage til målsætningen om professionalisering af og øget vækst indenfor turismebranchen.

Aktiviteter

Projektet sætter fokus på vækstrettet kompetenceudvikling gennem udviklingen af de kompetencer, som er af betydning for virksomhedernes fortsatte vækst, og med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov. Projektets målgruppe er turismevirksomheder med et dokumenteret kompetencebehov og vækstpotentiale, men som typisk ikke benytter sig af det eksisterende erhvervsfremmesystem. Projektet vil hos disse virksomheder gennemføre kompetenceafdækning og efterfølgende kompetenceudvikling.

Projektet indeholder følgende aktiviteter:

•         Identificering af relevante virksomheder og virksomhedens kompetencebehov

•         Identificering af medarbejdergruppen, der skal kompetenceudvikles

•         Gennemførelse af vækstrettede kompetenceudviklingsforløb.

Effekt

Konkret skal kompetenceudviklingen af virksomhedernes medarbejdere og ledere medvirke til, at virksomhederne kan realisere de vækstmål, der er nedskrevet i virksomhedernes vækststrategi. Ansøger forventer som følge af overstående aktiviteter at skabe en meromsætning på 53,9 mio. kr. og 35 nye arbejdspladser i Region Midtjylland. Nationalt forventer ansøger, at projektet vil skabe en meromsætning på 202 mio. kr. og 131 arbejdspladser.

Projektet vil blive gennemført i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeorganisationer og branche- og erhvervsorganisationer og efterfølgende forankret hos disse parter. Den viden, der opbygges i projektet, vil således anbefale supplerende aktiviteter til de eksisterende uddannelser, således at der kan sammensættes kursuspakker med udgangspunkt i erhvervets behov og efterspørgsel. Målet er, at kompetenceudvikling af turismeerhvervet bliver en integreret og prioriteret del af uddannelsesinstitutionernes permanente uddannelsestilbud.  Det vurderes, at projektets effekter, som er både ambitiøse og realistiske, kan opnås med de beskrevne aktiviteter. Projektet bygger på erfaringerne fra regionale kompetenceprojekter bl.a. Det professionelle turisterhverv, som tidligere er støttet af vækstforum i Region Midtjylland.

Sammenhængen til ansøgningen – vækstforums dagsorden pkt 7

Denne ansøgning skal ses i sammenhæng med ansøgningen om regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet ”Turismebranchen – fra potentiale til vækst via kompetencer”. De to ansøgninger skal ses som ét samlet projekt, hvor de samlede effekter er anført ovenfor. ”Turismebranchen – fra potentiale til vækst via kompetencer” skal bidrage til at sikre, at flere midtjyske turismevirksomheder kan udarbejde den vækststrategi, som er "adgangskravet" for at kunne indgå i det tværregionale projekt, hvor selve kompetenceløftet gennemføres.

Økonomi

Region Syddanmark har påtaget sig en koordinerende funktion i relation til indstilling til Erhvervsstyrelsen samt den videre opfølgning på ansøgningen på vegne af de øvrige regioner. Der foreligger en fordelingsnøgle, således at der er sammenhæng mellem regionale bidrag og aktiviteter. I forbindelse med finansieringen af projektet forudsættes det, at de øvrige vækstfora tilsvarende overfører midler til Region Syddanmarks Socialfondsramme: Region Midtjylland 5.904.818 kr., Bornholm 646.718 kr., Region Hovedstaden 3.430.000 kr., Region Nordjylland 5.398.692 kr., Region Syddanmark 6.748.365 kr. Såfremt ansøgningen ikke bliver godkendt i ét eller flere vækstfora, forventes projektet igangsat med nedskrevne aktiviteter og budget.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Socialfondsansøgning
• Effektkæde
• Socialfondsprojekt fordelt på regioner
• Succeskriterier fordelt på regioner
• Faktaark

Ansøgning om regionale erhvervsudviklingsmidler til projekt 'Danske Turismekompetencer' fra Dansk Kyst- og Naturturisme skal læses i sammenhæng med ansøgningen til socialfondsprojektet 'Danske Turismekompetencer', og de to projekter skal ses som ét samlet projekt.

I forbindelse med det nationale projekt 'Danske Turismekompetencer', vil der i alle de deltagende regioner være behov for at udføre understøttende aktiviteter. Denne ansøgning omhandler de midtjyske aktiviteter, og udviklingsprojektet har fokus på at støtte de virksomheder, som ikke umiddelbart kan visiteres til at deltage i den vækstrettede kompetenceudvikling under socialfondsprojektdelen.

I forbindelse med det tværregionale, vækstrettede kompetenceudviklende projekt 'Danske Turismekompetencer' vil der i alle de deltagende regioner være behov for at udføre understøttende aktiviteter. Denne ansøgning omhandler de midtjyske understøttende aktiviteter. De centrale partnere i projektet vil være erhvervsfremme- og turismefremmeorganisationer med en lokal/regional styrkeposition i forhold til at samarbejde med turismeerhvervet. Der indgås partnerskabsaftaler med relevante organisationer, når projektbevillingen foreligger.

For at kunne indgå i det tværregionale projekt skal virksomhederne kunne fremvise en detaljeret vækststrategi med identificerede kompetencebehov. Nærværende projekt har til formål at kvalificere turismevirksomhederne til at deltage i projektet ”Danske Turismekompetencer” igennem vejledning, som støtter virksomhederne i at udvikle deres vækststrategi. Dette er ikke muligt under Socialfonden, og der er derfor ansøgt om regionale erhvervsudviklingsmidler til disse aktiviteter. Selve udarbejdelsen og udviklingen af vækststrategien sker i virksomhedens eget regi eller i samarbejde med væksthuset eller lokale erhvervsservices med de fornødne kompetencer.

Projektet består af de to hovedaktiviteter:

• Indgåelse af samarbejdsaftaler med lokale turisme- og erhvervsfremmeorganisationer.
• Vejledning af virksomheder om videreudvikling af vækststrategi og kompetencevurdering. Da der er tale om regionale erhvervsudviklingsmidler, kan der kun være tale om åbne vejledningsaktiviteter, og ikke aktiviteter rettet mod enkeltvirksomheder.

Projektet har dermed til formål at vejlede de virksomheder, der har potentiale til at indgå i det tværregionale kompetenceudviklingsprojekt, med at udfærdige en vækststrategi. Virksomhederne vil herefter kunne deltage i selve kompetenceudviklingsprojektet.

Det vurderes, at projektet er en kritisk faktor i opnåelsen af effektskabelsen i socialfondsprojektet ”Danske Turismekompetencer”, herunder at kvalificere et betydeligt antal virksomheder til at deltage i projektet.

Projektet vil herigennem bidrage til kompetenceudvikling i turismeerhvervet som på kort og længere sigt vil bidrage til en øget omsætning, produktivitet og jobskabelse.

Aktiviteterne i projektet vurderes ydermere som realistiske at udføre og vigtige for effektskabelsen i det samlede projekt. Ansøger har synliggjort, at man igennem samarbejdsaftaler med erhvervsfremmeaktørerne kan sikre, at de rigtige kompetencer er til stede til at kvalificere virksomhedernes vækststrategier. Projektet forventes at bidrage med en additionel vejledning af turismevirksomhederne, som skal bidrage til at udvikle virksomhedernes vækststrategi, således at virksomhederne kan realisere deres vækstpotentiale.

Økonomi

Der ansøges om 796.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til at medfinansiere projektet 'Turismebranchen - fra potentiale til vækst via kompetencer'.

Indstillingen tiltrådtes.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning Turismebranchen - fra potentiale til vækst via kompetencer
• Budget
• Effektkæde
• Faktaark

Aarhus Kommune og Sport Event Denmark søger vækstforum om medfinansiering af værtskabet for eventen Sport Accord Convention 2017. Sagen er hastebehandlet i vækstforums formandskab for at give Sport Event Denmark et tilsagn om medfinansiering inden udgangen af uge 14, således at næste års værtskab i Aarhus kunne lanceres på konferencen i Lausanne den 17. april 2016.

Aarhus Kommune søger på baggrund af en henvendelse fra Sport Event Denmark om 2 mio. kr. til afholdelse af SportAccord Convention 2017 (SAC). SAC er en betydningsfuld event og den største åbne tværfaglige internationale sportskonference/-convention. Eventen har et samlet budget på 10,5 mio. kr. Aarhus Kommune medfinansierer eventen med 2 mio. kr. og søger Region Midtjylland om medfinansiering på 2 mio. kr.

Som led i Region Midtjyllands Vækstplan 2016-2020 vil regionen understøtte en indsats om udvikling og gennemførelse af store internationale events i regionen. Udover at skabe synlighed omkring regionen og de regionale styrkepositioner bidrager afholdelse af selve eventen med betydelige økonomiske effekter som indtægter og jobskabelse. Der er opstillet en række kriterier for, hvordan ansøgninger vurderes (jf. bilag):

1. Turismeøkonomiske effekter

2. Budget og tilskud

3. Kompetent organisation

4. Risikostyring

5. International eksponering

6. Regionale samarbejder

7. Regional værdi – sammenhæng til Vækst- og Udviklingsstrategien (VUS)

Eventen var tidligere planlagt til at blive afholdt i København, men det har ikke været muligt. Ønsket og presset på Sport Event Denmark for at afholde konferencen på dansk jord er imidlertid stort. Det kræver ikke deltagelse i en budrunde at hverve SAC til Danmark og Aarhus. Danmark kan via forhandlinger blive tildelt værtskabet, såfremt der fra dansk side kan tilvejebringes det fornødne finansielle grundlag. Sport Event Denmark har således allerede været i dialog med SAC.

I forbindelse med afholdelsen af den seks dage lange konference er deltagerantallet anslået til mellem 1.500-2.000, heraf ca. 150 internationale mediefolk. Dette svarer i runde tal til ca. 10.000 overnatninger. Den afledte udenlandske turismeomsætning er anslået til mellem 25-30 mio. kr. jf. tidligere beregninger i bl.a. London 2011 og Skt. Petersborg 2013.

Region Midtjyllands deltagelse i værtskabet for SAC er af stor betydning, da det bidrager til at skabe synlighed omkring regionen og dermed også øge interessen og tiltrækningen af større internationale sportsevents til både Danmark og Region Midtjylland, idet SAC er ejet af de internationale sports-paraplyorganisationer, som bl.a. udgøres af rettighedshaverne til langt størstedelen af de internationale sportsevents, der kan afholdes i Danmark.

Status for bevillinger til events

Vækstforum har i oktober 2015 vedtaget en række kriterier som grundlag for vurdering af ansøgninger om finansiering af events. Vækstforum har samtidig besluttet, at der kan anvendes op til 10 mio. kr. årligt til events, og at disse events finansieres via råderummet.

Økonomi

Der søges om i alt 2 mio. kr.

Indstillingen tiltrådtes med bemærkning om, at formandskabet i sin indstilling har ønsket, at også faciliteterne i og omkring Herning indgår i de regionale potentialer, som skal præsenteres for SAC.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kriterier
• Faktaark

Der er indkommet én ansøgning fra Foreningen MedTech Innovation Consortium efter vækstforums annoncering efter operatør til initiativet "Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet" for den treårige periode september 2016 – august 2019.

Initiativets formål er primært at forbinde markedets og kundernes behov for sundhedsinnovation med forskning og gøre det nemmere for virksomheder at samarbejde med brugerne om udviklingen af løsninger og services, der kan nå det globale marked og effektivisere det danske sundhedsvæsen.

Vækstforum har afsat en ramme på 6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 12 mio. kr. EU-regionalfondsmidler. Der forventes en medfinansiering på 6 mio. kr.

Formålet med initiativet er at gøre det lettere for virksomheder at udvikle løsninger og services, der kan dække identificerede kunde-/markedsbehov på sundheds- og velfærdsområdet, og som indeholder et globalt markedspotentiale. I overensstemmelse med Vækstplan 2016-2020 skal initiativet virke i krydsfeltet mellem sundhed og de fokuserede vækstklynger i Region Midtjylland, herunder fødevarer, kreative erhverv og IT.

Hovedvirkemidlet er innovationssamarbejder mellem virksomheder og forskning. Målgruppen omfatter udviklingsorienterede virksomheder, primært SMV'er og offentlige eller offentligt lignende videninstitutioner.

Der er kommet én ansøgning til opgaven som operatør. Ansøgningen er indsendt af Foreningen MedTech Innovation Consortium. Interessenterne i MTIC er VIA University College, Aarhus Universitet, Region Midtjylland og 14 midtjyske kommuner.

Aktiviteter beskrevet i ansøgning

Ansøgningen rummer seks hovedaktiviteter:

Skabe netværk, identificere og matche behov. Der bliver afholdt i alt 18 arrangementer i perioden.

Screening og evaluering af projekter til innovationssamarbejde med henblik på at øge chancerne for at klare overgangen fra projekt til drift. Der vil i løbet af de tre år blive screenet 225 nye behov, projekter og ideer. Enten fra de kliniske miljøer, sundheds- og velfærdssektoren, forsknings- og uddannelsesinstitutionerne eller fra virksomhederne.

Indstilling af projekter til innovationssamarbejde og opstilling af målsætning for deltagende virksomheder. Det forventes, at der vil blive indstillet 15 innovationssamarbejder, med maximalt 45 deltagende virksomheder. MTIC vil samarbejde med Connect Denmark, ScaleUp Denmark og vurdere innovationssamarbejdernes mulighed for at søge InnoBooster, samt andre finansieringskilder.

Facilitering og støtte til innovationssamarbejde. Hvert innovationssamarbejde vil blive betragtet som unikt, og faciliteringen vil foregå i en fortløbende proces, så relevante problematikker kan tages op, når det er nødvendigt.

Facilitere dialog mellem deltagende virksomheder og potentielle brugere min. 30 gange. Formålet er at etablere kontakt mellem potentielle kernebrugere af et fremtidigt produkt/koncept og de deltagende virksomheder. Undervejs vil der blive tilknyttet relevante eksperter, forskere og andre videnspersoner.

Skabe synlighed omkring initiativet, gennem markedsføring på de digitale og trykte medier, og gennem netværk.

Effekter

Projektet vil screene 225 behov, projekter og ideer og gennemføre 15 innovationssamarbejder med op til 45 deltagende virksomheder, hvoraf 30 forventes at modtage støtte. Op til 30 virksomheder skal samarbejde med videninstitutioner med henblik på at introducere produkter, der er nye for virksomheden. Det overordnede effektmål er 10 nye innovative virksomheder.

Generel vurdering

MTIC vurderes at være en kompetent og robust aktør, der gennem de seneste års virke har opbygget stærke relationer både i den private og offentlige sektor. De har erfaring med at screene og facilitere små som store innovationsprojekter og har spidskompetencer inden for kommercialisering og forretningsudvikling, der tager afsæt i klinisk identificerede behov.

Der vurderes at være en god regional dækning i ansøgningen og et solidt kendskab til regionens målsætninger og til det generelle videns- og erhvervsfremmesystem. Ligeledes har ansøger et stort virksomhedsnetværk og kontakt til klyngerne inden for IKT, fødevarebranchen og de kreative fag.

Ansøgningen lægger ligeledes vægt på, at det både handler om, at virksomheder får udviklet innovative produkter, der sikrer en effektivisering af den danske sundheds- og velfærdssektor, samtidig med at der adresseres globale behov, således at internationalisering og eksport sandsynliggøres.

Administrationen vurderer, at ansøgningen imødekommer vækstforums annonceringsmateriale, dog med den undtagelse, at der mangler at blive beskrevet følgeforskning som et led i projektet. Ligeledes er et opmærksomhedspunkt at sikre fokus på det tværfaglige element i innovationssamarbejderne, selvom dette i ansøgningen vurderes at være komplekst, således at indsatsen kommer til at understøtte regionens fokuserede vækstklynger. Begge punkter søges indarbejdet i ansøgning til Erhvervsstyrelsen og i resultatkontrakten.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Harald Mikkelsen og Brian Bech Nielsen deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning med bilag
• Effektkæde
• Socialfondsansøgning
• Faktaark

Der er indkommet to ansøgninger til operatørrollen fra henholdsvis Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi efter vækstforums annoncering efter operatør til delinitiativet 'Innovativ brug af Big Data', for den treårige periode primo 2016 – primo 2019.

Formålet med initiativet 'Innovativ brug af Big Data' er at skabe en stigende opmærksomhed hos de midtjyske virksomheder ift. potentialerne i Big Data. Initiativet skal understøtte, styrke og modne private og offentlige virksomheders kompetencer inden for brugen af Big Data og på den baggrund understøtte udviklingen af konkurrencedygtige og innovative produkter og services, der kan øge omsætning, eksport, produktivitet og jobskabelse.

Ud fra en samlet vurdering indstilles Alexandra Instituttet som operatør på initiativet med et samlet budget på 13,5 mio. kr., heraf 4,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.

Formålet med initiativet ”Innovativ brug af Big Data” er at skabe en stigende opmærksomhed hos de midtjyske virksomheder ift. potentialerne i Big Data. Initiativet skal understøtte, styrke og modne private og offentlige virksomheders kompetencer inden for brugen af Big Data.

Målet er, at flere midtjyske virksomheder ved projektets afslutning er blevet mere datadrevne og udvikler services og produkter baseret på Big Data og derved styrker deres globale konkurrencedygtighed.

Initiativet er en central del af den samlede digitaliseringsindsats og skal imødekomme, at virksomhederne i Midtjylland bliver langt bedre til at sætte digitalisering på dagsordenen som vækst- og innovationsdriver. Initiativet skal gennemføres over en 3-årig periode fra primo 2016 – primo 2019.

Initiativet blev annonceret efter vækstforums godkendelse den 25. oktober 2015. Vækstforum søger en operatør, der er i stand til at løse de opgaver, der er beskrevet i annonceringen. Opgaverne er at facilitere innovationssamarbejder og styrke de midtjyske virksomheders innovationskapacitet og konkurrenceevne gennem brugen af Big Data.

Indkomne ansøgninger

Der er indkommet to operatøransøgninger, hvor ansøgerne er henholdsvis Alexandra Instituttet – Innovativ brug af Big Data, og Aarhus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi – Internationalt Center for Multi Big Data Business Model og Teknologi Innovation (MBIT).

Alexandra Instituttet (samt Aarhus Universitet, Institut for Datalogi og IT-Forum)

Alexandra Instituttet er hovedansøger på den ene ansøgning i tæt partnerskab med Aarhus Universitet, Institut for Datalogi og IT-forum. Budgettet er på 13,5 mio. kr. over 3 år, fordelt på følgende kilder: Regionale erhvervsudviklingsmidler 4,5 mio. kr., EU's regionalfondsmidler 4,5 mio. kr., privat medfinansiering 4,5 mio. kr., i alt 13,5 mio. kr.

Aarhus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi

Aarhus Universitet er ansøger på den anden ansøgning med interessetilkendegivelser fra andre parter. Budgettet er på 26,623 mio. kr. over 3 år, fordelt på følgende kilder: Regionale erhvervsudviklingsmidler 4,5 mio. kr., EU's regionalfondsmidler 4,5 mio. kr., medfinansiering 17,619 mio. kr. (der er i ansøgningen ikke redegjort for medfinansieringen).

Aktiviteter

Alexandra Instituttet - aktiviteter i ansøgning, ansøgningsperiode: 01/03-2016 – 28/02-2019

1.      innovationssamarbejder

2.      dialog med potentielle brugere

3.      rekruttering af virksomheder og

4.      projektadministration.

Aarhus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi - aktiviteter i ansøgning, ansøgningsperiode: 01/04-2016 – 31/03-2019 (Der søges primært støtte til aktiviteterne 4 og 7)

1. udvikling af metoder, modeller, lærings- og kompetenceløft moduler til Big Data forretningsmodel innovation
2. udvikling af Big Data Business Model og Teknologi, innovationsvidensinfrastruktur – knowledge og serviceportal
3. opbygning af international Big Data business model, innovationsforsknings- og virksomhedsforankring
4. udvikling af 7 industrinetværk i 5 år til Big Data business model innovation
5. opbygning af internationalt Big Data innovationslaboratorium til udvikling, test og markeds fremtagning af nye Big Data forretningsmodeller
6. formidling og analyse af potentialet for Big Data forretningsmodel innovation i Region Midtjyllands virksomheder
7. projektledelse og projektstyring

Af vækstforums annonceringsmateriale fremgår, at den primære opgave for en operatør er at gennemføre innovationssamarbejder med fokus på Big Data.

Ansøgningen fra Alexandra Instituttet opfylder dette opgavefokus, da de netop har innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner i fokus. Som efterspurgt af vækstforum skal innovationssamarbejderne tage udgangspunkt i markedet og virksomhedernes kunder, hvilke også indgår som aktiviteter i projektet.

Ansøgningen fra Aarhus Universitet har derimod fokus på opbygning af et Big Data Innovationscenter og herunder 7 industrinetværk, hvilket ikke er opgaver, som vækstforum har efterspurgt. Ansøgningen vurderes derfor ikke at opfylde annonceringens krav og vil heller ikke kunne opnå støtte under EU's Regionalfond akse 1.a.

Effekter

Alexandra Instituttet

180 virksomheder har kontakt med konsortiet; 27 virksomheder støttes af projektet; 27 virksomheder samarbejder med videninstitutioner; 18 virksomheder introducerer produkter, som er nye for markedet; 27 virksomheder introducerer produkter, som er nye for virksomheden; 27 virksomheder udvikler koncepter til nye produkter og løsninger samt 27 nye innovative virksomheder.

Alexandra Instituttet redegør fyldestgørende for, hvordan effekterne fremkommer gennem de igangsatte innovationssamarbejder samt de understøttende aktiviteter.

Aarhus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologi

7 industrinetværk; 50 virksomheder støttes af MBIT; 96 virksomheder samarbejder med MBIT; 50 virksomheder introducerer produkter som er nye for markedet; 50 virksomheder introducerer produkter, der er nye for virksomheden; 80 virksomheder har udviklet koncepter til nye produkter og løsninger samt 12 nye innovative virksomheder.

Aarhus Universitet redegør ikke fyldestgørende for, hvordan de beskrevne effekter fremkommer. Da der ansøges om støtte til en delmængde af aktiviteter, primært aktivitet 4 og 7, er det svært for administrationen at udlede, om effekterne er udledt af aktivitet 4 og 7 eller det samlede projekt. Ligeledes fremstår det som om effekterne i Aarhus Universitets ansøgning opnås på en 5 års basis jf. aktivitet 4.

Da effekterne i Alexandra Instituttets ansøgning opnås på en 3 års basis, er tallene derfor ikke er umiddelbart sammenlignelige.

Generel vurdering

Ansøgningerne er vurderet ud fra de i annonceringsmaterialet beskrevne kriterier og aktiviteter, som bl.a. indeholder: Erfaring og faglige kompetencer; Organisering; regional spredning; effektkæde, budget samt en generel vurdering af ansøgningen.

Begge ansøgere vurderes at være kompetente operatører og ikke mindst at have den nødvendige erfaring til at gennemføre strukturfondsfinansierede projekter.

Aarhus Universitet, Institut for forretningsudvikling og teknologis ansøgning

Ansøgningen fra Aarhus Universitet fremstår flere steder mangelfuld og usammenhængende, bl.a. er der flere steder ufærdige afsnit/sætninger, CV’er er ikke vedlagt, der er en mindre regnefejl i budgettet, budget er ikke fordelt på aktiviteter, er diskrepans mellem den 3 årige ansøgningsperiode og aktivitet 4, som fremstår til at løbe 5 år.

Ansøgningens fokus på at opbygge et Big Data Innovations Center og herunder etablere 7 industrinetværk er ikke fokus for annonceringen og dette vækstforum initiativ. Ligeledes fremstår ansøgningen som værende meget fokuseret på forretningsmodeldelen af Big Data, hvor vækstforum efterspørger et bredere blik på Big Data.

De mangelfulde elementer i ansøgningen gør det meget svært at koble aktiviteter og de forventede effekter, og det fremstår derfor som værende svært at opnå både de forventede effekter og den relativt store medfinansiering i projektet, samlet 17,619 mio. kr., hvor de 12,748 mio. kr. er privat medfinansiering, 4,871 mio. kr. er anden medfinansiering. Ligeledes er ikke redegjort for, hvor finansieringen stammer fra. Det er nærliggende at tro, at den private medfinansiering er tænkt at skulle komme fra de deltagende virksomheder. Men det virker i så fald helt urealistisk, at virksomhederne vil kunne stille med så meget i egenfinansiering.

Alexandra Instituttet (samt Aarhus Universitet, Institut for Datalogi og IT-Forum)

Ansøgningen fra Alexandra Instituttet vurderes som meget dækkende ift. vækstforums annonceringsmateriale.

Ansøgningens fokus er at igangsætte innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner for at styrke virksomhedernes brug af Big Data i deres forretning. Dette stemmer overens med vækstforums annoncering af initiativet og kriterierne for EU strukturfondsmidlerne i akse 1.a (som initiativet hører under). De forventede effekter vurderes med min. 9 innovationssamarbejder (27 deltagende virksomheder) at være realistiske. Ligeledes vurderes det, at teamet, som er sat op ift. gennemførelsen, dækker en bred vifte af kompetencer, som er relevante for at gennemføre et initiativ med fokus på Big Data, hvor der netop er brug for tværfaglighed ift. indsamling af, analyse af, brug af, udstilling af data samt digitale og databaserede forretningsmodeller.

Samlet vurderer administrationen derfor, at ansøgningen med Alexandra Instituttet som hovedansøger, er den mest kvalificerende ansøgning og bedst imødekommer vækstforums annonceringsmateriale.

Økonomi

Initiativet forventes indstillet gennemført af Alexandra Instituttet som operatør og med et samlet budget på 13,5 mio. kr., heraf 4,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen og Brian Busk deltog ikke i mødet under behandlingen af dette punkt.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning med bilag - Aarhus Universitet
• Ansøgning med bilag - Alexandra Instituttet
• Annonceringsmateriale operatør Big Data
• Faktaark

Regeringen offentliggjorde den 23. november 2015 sin strategi for "Vækst og udvikling i hele Danmark". Strategien er regeringens samlede udspil og indeholder 100 forskellige initiativer, som har til formål at øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Et af 16 indsatsområder i vækstplanen er "Målrettet erhvervsindsats i områder præget af stærk tilbagegang".

Denne indsats iværksættes nu i samarbejde med de regionale vækstfora, således at der åbnes for ansøgninger fra 24 kommuner, som ligger uden for de større byer, har mistet arbejdspladser i 2012-2014 og har en erhvervsindkomst pr. indbygger på maksimalt 90 % af landsgennemsnittet.

I Region Midtjylland drejer det sig om kommunerne Norddjurs, Samsø, Skive og Struer.

Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag med vækstpotentiale og et stærkt lokalt engagement, som grundlag for indsatsen.

Områderne, som kan deltage i den målrettede erhvervsindsats, afgrænses til kommuner, som opfylder alle tre følgende kriterier:

• Kommunen ligger uden for de større byer (medianborgeren har mere end en halv times kørsel til centrum af en by med mere end 45.000 indbyggere)  
• Kommunen har en erhvervsindkomst pr. indbygger, som er maksimalt 90 % af landsgennemsnittet (gennemsnit af perioden 2012-2014)
• Kommunen har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden 2012-2014.

Kommunerne Norddjurs, Samsø, Skive og Struer opfylder alle kriterierne.

Proces

I første omgang udpeges op til tre områder forskellige steder i landet. Udpegningen sker i to trin.

I første trin sender en eller flere af de pågældende kommuner en ansøgning til det regionale vækstforum.

Vækstforum prioriterer på baggrund af nedenstående kriterier mellem de indkomne ansøgninger og indstiller ét område i regionen til en målrettet erhvervsindsats.

I trin to træffer erhvervs- og vækstministeren på baggrund af de regionale vækstforas indstillinger den endelige afgørelse om, hvilke områder der vil blive omfattet af en målrettet erhvervsindsats. Afgørelsen vil bygge på de samme kriterier, som er anvendt af vækstfora til at vurdere de kommunale ansøgninger, kombineret med en vurdering af regionens engagement i indsatsen, herunder hvordan denne indsats understøtter regionens udviklingsstrategi.

Vækstforum behandler sagen på sit møde den 15. juni og skal i forbindelse med sin indstilling til Erhvervs- og Vækstministeriet beskrive regionens egen rolle i den målrettede erhvervsindsats.

Efter ministeriets udpegning vil Erhvervsstyrelsen tage kontakt til de pågældende vækstfora og kommuner med henblik på at aftale det videre forløb.

Arbejdet forventes indledt med en opstartskonference i hvert af de tre områder med deltagelse af erhvervs- og vækstministeren, borgmestre, ledende virksomhedsledere m. fl.

Herefter sættes det konkrete arbejde i gang i form af en handlingsplan for det enkelte område, og udvikling og gennemførelse af konkrete initiativer. Initiativerne skal styrke den private vækst i området med det overordnede formål at øge den private job- og værdiskabelse i området. De konkrete initiativer vil afhænge af de særlige lokale udfordringer og potentialer.

Kriterier

Erhvervs- og Vækstministeriet har opstillet følgende kriterier for vurderingen af eventuelle ansøgninger:

Geografisk fokus

Det skal anføres hvilke(n) af kommunerne i bilaget ansøgningen omhandler. Op til tre-fire geografisk sammenhængende kommuner fra bilaget kan omfattes af én fælles ansøgning. Det vil blive vægtet positivt, hvis der aktivt deltager aktører fra kommuner, som ikke er nævnt i bilag et, fx forholdsvis stærke nabokommuner. Fokus i ansøgningen og den konkrete indsats skal dog være på kommuner nævnt i bilaget.

De erhvervsmæssige kompetencer og potentialer i området

Ansøgningen skal beskrive de vigtigste erhvervsmæssige kompetencer i området (jf. punkt 1), herunder anføre 15-20 private navngivne virksomheder, som har stor betydning for områdets beskæftigelse og værdiskabelse i dag, og/eller forventes at kunne få det i fremtiden, dvs. virksomheder med betydeligt vækstpotentiale og fokus på eksport.

Lokal forankring og ejerskab

Ansøgningen skal liste alle de lokale aktører (offentlige og private virksomheder, inkl. fonde), der tilkendegiver aktivt at ville støtte en målrettet erhvervsindsats (dokumentation skal vedlægges). Det er et krav, at toneangivende private virksomheder i området, jf. punkt 2 ovenfor, og relevante aktører uden for området (fx forholdsvis stærke nabokommuner, virksomheder, videninstitutioner eller klyngeorganisationer) er indstillet på at deltage aktivt.

Barrierer/udfordringer for privat vækst

Ansøgningen skal beskrive de væsentligste barrierer/udfordringer for vækst, som de private virksomheder i området giver udtryk for. Det kan f.eks. være mangel på kapital eller mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det kan også være adgang til bredbånd eller problemstillinger med hensyn til fysisk planlægning. Investeringer i trafikal infrastruktur indgår ikke som en del af den målrettede erhvervsindsats.

Sammenhæng i indsatsen

Den målrettede erhvervsindsats er et supplement til den lokale og regionale indsats, hvorfor ansøgningen kort skal iagttage igangværende eller planlagte indsatser for at øge væksten i området, som en målrettet erhvervsindsats bør koordineres med, fx den regionale vækst- og udviklingsstrategi, lokale strategier m.v.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målrettet erhvervsindsats

Midtjysk Iværksætterfond har nu været i drift i 3 år. I henhold til vedtægterne for Fonden er valgperioden for Fondens bestyrelse 3 år, hvorefter genvalg kan finde sted. På det kommende bestyrelsesmøde i Fonden skal der således vælges eller genvælges ny bestyrelse. De af Region Midtjylland udpegede repræsentanter foreslås genvalgt.

Midtjysk Iværksætterfond har nu været i drift i 3 år. I henhold til vedtægterne for Fonden er valgperioden for Fondens bestyrelse 3 år, hvorefter genvalg kan finde sted. På det kommende bestyrelsesmøde i Fonden skal der således vælges eller genvælges ny bestyrelse. De af Region Midtjylland udpegede repræsentanter foreslås genvalgt.

Bestyrelsen for den Midtjyske Iværksætterfond består af 5 medlemmer, der er udpeget som følgende:

2 medlemmer udpeges af Region Midtjylland

1 medlem udpeges af innovationsmiljøet Capnova

1 medlem udpeges af innovationsmiljøet Borean

1 medlem udpeges af Væksthus Midtjylland

Bestyrelsen består i dag af direktør Niels Jensen (formand), Varo Specialmaskiner, advokat Eskil Bielefeldt, Delacour Dania advokater, begge udpeget af Region Midtjylland, direktør Lars Stigel, Capnova, direktør Jesper Jespersen, Borean Innovation, direktør Erik Krarup, Væksthus Midtjylland.

Midtjysk Iværksætterfond skal i henhold til tilsagnet fra Erhvervsstyrelsen have investeret alle midler inden udgangen af april 2016. Herefter skal der foretages opfølgning på porteføljen af selskaber, hvilken forventes at være på 17-19 virksomheder, ligesom der skal foretages nyinvesteringer af returmidler.

Den langsigtede strategi for en evt. videreudvikling af Midtjysk Iværksætterfond skal sammentænkes med initiativet Scaleup Denmark og afventer derfor udbudsforretningen desangående og den konkrete implementering af Scaleup Denmark. Scaleup Denmark forventes at være etableret medio 2016.

Baggrund

Midtjysk Iværksætterfond blev stiftet på initiativ af Vækstforum i 2012 med et samlet kapitaltilsagn på 100 mio. kr. Fonden blev etableret med 50 mio. kr. af Region Midtjyllands EU-strukturfondsmidler, og yderligere 50 mio. kr. blev tilført af Færchfonden og Vald.Birn Holding A/S fra Holstebro samt investeringsselskabet Accelerace Invest K/S.

Midtjysk Iværksætterfond fik i 2015 en ekstra bevilling fra EU's strukturfondsmidler på 13 mio. kr., så det samlede kapitaltilsagn nu er på i alt 126 mio. kr. Alle fondens midler er disponeret.

Midtjysk Iværksætterfond har investeret i 29 iværksætterselskaber, og der er ydet mikrolån til 14 virksomheder.

Fonden administreres af managementselskabet Nupark Accelerace Management.

Midtjysk Iværksætterfond investerer bredt i nye videntunge virksomheder, der har et produkt eller en ydelse, der er tæt på markedet og som har internationalt potentiale. Fonden investerer primært i virksomheder indenfor Cleantech, IKT, bioteknologi, medicoteknologi samt energi og miljø.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

"Konjunktursituationen i Region Midtjylland, 1. kvartal 2016" tager den aktuelle temperatur på det midtjyske erhvervsliv. Det går stille og roligt fremad i regionen med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Samtidig er der opadgående optimisme ude hos regionens virksomheder. Vi venter dog fortsat på de helt positive signaler fra industrien.

'Konjunktursituationen i Region Midtjylland, 1. kvartal 2016' tager den aktuelle temperatur på det midtjyske erhvervsliv. Publikationen beskriver kort den seneste udvikling i beskæftigelse, ledighed, omsætning og eksport og beskriver desuden de midtjyske virksomheders egne forventninger til det kommende kvartal.

Stigende beskæftigelse

Det seneste år er beskæftigelsen steget i regionen. Stigningen er forankret i hele regionen, selvom den relative stigning er størst i Østjylland. Fødevare- og turismeerhvervene oplever en solid fremgang, hvorimod beskæftigelsen falder i energi- og klimaerhvervet. Industrien kan notere sig for et ganske lille fald i beskæftigelsen det seneste år.

Faldende ledighed

Ledigheden udviser en stadig faldende tendens. Ledigheden i Region Midtjylland er lavere end landsgennemsnittet, og til trods for at ledigheden det seneste år er faldet mere i Østjylland end i Vestjylland, er ledigheden i Vestjylland lavere end i Østjylland. Antallet af langtidsledige er faldet markant i hele regionen.

Stigende omsætning og eksport

Det seneste år er såvel omsætningen som eksporten steget. Fremgangen i Region Midtjylland er betydeligt større end på landsplan. Både Østjylland og Vestjylland oplever en jævn fremgang i den indenlandske omsætning, men hvor den østjyske eksport er i hastig vækst, er den vestjyske eksport gået tilbage.

Industriens forventninger står lidt i stampe

Regionens virksomheder i industrien har positive forventninger til ordreindgangen og produktionen, men de forventer ikke, at det giver sig udslag i flere ansatte på kort sigt. Virksomhederne ser mangel på efterspørgsel som den største begrænsning for deres udvikling. Selvom deres kapacitetsudnyttelse er stigende, forventer de ikke at ændre i deres nuværende investeringsplaner.

Byggeriets forventninger er stigende

Byggeriet er betydeligt mindre pessimistiske end på samme tidspunkt sidste år. Mangel på efterspørgsel er fortsat den største begrænsning for virksomhedernes udvikling, men selvom det stadig ligger på et lavt niveau, begynder et stigende antal virksomheder også at melde om mangel på arbejdskraft.

Stor optimisme i serviceerhvervene

Trods et lille dyk de seneste måneder går serviceerhvervene ind i 2016 med store forventninger. Serviceerhvervene har positive og stigende forventninger til den generelle forretningssituation, omsætning og beskæftigelse. Andelen af virksomheder, der oplever mangel på efterspørgsel, har ikke været lavere siden starten af 2011, hvor det regionale konjunkturbarometer går til. Det giver sig også udslag i, at antallet af virksomheder, der oplever mangel på arbejdskraft er steget kraftigt det seneste år.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Konjunktursituationen i Region Midtjylland 1. kvartal 2016

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort 'Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2016'. Ifølge redegørelsen er den største udfordring i alle regioner, inklusiv Region Midtjylland, at få sat skub i produktivitetsvæksten, som i en årrække har været forholdsvis lav i Danmark sammenlignet med de fleste andre OECD-lande.

I 'Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2016' gør Erhvervsstyrelsen status på den regionaløkonomiske udvikling med særligt fokus på de områder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkårene og dermed medvirke til at styrke den regionale vækst. Det vil sige uddannelse, innovation, forskning og udvikling samt iværksætteri.

Danmark er fortsat blandt de mest velstående lande i OECD, og i alle regioner med undtagelse af Region Sjælland er BNP pr. indbygger højere end gennemsnittet i OECD. Men Danmark taber terræn, fordi vi de sidste ti år har haft en relativt lav vækst.

På længere sigt skal en stigende velstand hovedsageligt komme fra en øget produktivitet, og her står Region Midtjylland i lighed med de øvrige danske regioner overfor en betydelig udfordring.

I en international sammenhæng har Region Midtjylland og de øvrige danske regioner et relativt højt produktivitetsniveau, men udviklingen i produktiviteten har de seneste ti år været relativt svag i forhold til de øvrige OECD-lande. I Region Midtjylland er produktivitetsvæksten lidt højere end landsgennemsnittet, men mindre end halv så høj som gennemsnittet i OECD.

På landsplan har der været en betydelig produktivitetsfremgang i industrien og en meget svag fremgang i de private serviceerhverv. Region Midtjylland har også oplevet en ganske kraftig produktivitetsfremgang i industrien, men har til gengæld oplevet en negativ udvikling i produktiviteten inden for de private serviceerhverv.

Produktivitetsvæksten kan blandt andet øges ved at forbedre rammevilkårene og præstationerne inden for uddannelse, innovation og iværksætteri. Områder, hvor de regionale vækstfora har en stor rolle.

Uddannelse:

• I Region Midtjylland forventes 93,4 % af den nuværende ungdomsårgang at få mindst en ungdomsuddannelse. Det er landets højeste andel og tæt på regeringens målsætning om 95 % i 2015.
• Flere unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og færre vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelser. Også i Region Midtjylland.
• Samtidig er frafaldet på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser så højt i alle regioner, at kun cirka halvdelen fuldfører. Tendensen er, at frafaldet stiger.
• Antallet af indgåede praktikpladsaftaler ligger væsentligt over niveauet i 2009 til trods for et mindre fald i perioden 2012 til 2014.
• Samtidig ligger antallet af praktikpladssøgende elever over niveauet i 2009, hvilket især skyldes en stor stigning fra 2013 til 2014.
• I Region Midtjylland forventes knap 62,6 % af den nuværende ungdomsårgang at få en videregående uddannelse. Det er landets næsthøjeste og betydeligt over regeringens målsætning om 50 % i 2015.

Innovation, forskning og udvikling:

• 45 % af de midtjyske virksomheder udfører produkt-, proces-, markedsførings- eller organisationsinnovation. Det er på niveau med landsgennemsnittet og uændret de seneste år.
• I Region Midtjylland kommer blot syv % af de innovative virksomheders omsætning fra nye varer og tjenesteydelser. Det er landets laveste andel.
• Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er landets næsthøjeste, men der er langt op til niveauet i Region Hovedstaden.
• 22 % af de privatansatte i Region Midtjylland har en videregående uddannelse. Det er landets næsthøjeste andel, men der er et stort spring op til Region Hovedstadens andel på 33 %.
• I alle regioner inklusiv Region Midtjylland er de innovative virksomheders vigtigste samarbejdspartnere leverandører af maskiner, udstyr og materialer mv. fulgt af kunder og klienter fra den private sektor samt private forsknings- og udviklingsvirksomheder.
• 14 % af de innovative virksomheder i Region Midtjylland er engageret i innovationssamarbejder i udlandet. Det er på niveau med landsgennemsnittet og er ret konstant over tid.
• Der er især tale om innovationssamarbejder med partnere fra de øvrige EU-lande.

Iværksættere og vækstvirksomheder:

• Antallet af nyetablerede virksomheder er øget i alle regioner de seneste par år.
• I Region Midtjylland ligger etableringsraten lidt under landsgennemsnittet, mens overlevelsesraten er landets højeste.
• Siden 2007 er andelen af nye midtjyske virksomheder, der eksporterer indenfor det første år, støt og roligt steget til de nuværende 7,9 %. Det er et niveau lidt under landsgennemsnittet.
• Andelen af nye virksomheder med mindst fem ansatte, der udvikler sig til vækstiværksættere, er steget kraftigt fra 2010 til 2013. I Region Midtjylland er andelen på 21 %, hvilket er landets højeste.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2016

Der er foretaget en ny national effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen på tværs af alle regioner. Effektmålingen indikerer, at erhvervsfremmeindsatsen har haft meget positive resultater og bidraget til at styrke virksomhedernes jobskabelse og omsætning.

Hovedparten af de regionale erhvervsfremmeprojekter, som de regionale vækstfora igangsætter og medfinansierer af regionale erhvervsfremmemidler og EU's strukturfondsmidler, sigter på at skabe vækst og beskæftigelse i private virksomheder. Regionerne, Bornholms Regionskommune og Erhvervsstyrelsen følger systematisk og faktabaseret op på, om indsatsen har de ønskede effekter.

Der er foretaget en ny national effektmåling, som fokuserer på de 11.150 private virksomheder, der har deltaget i godt 400 projekter igangsat i 2007-2011. Projekter igangsat efter 2011 er ikke medtaget, da det typiske erhvervsfremmeprojekt varer 2-3 år, og det tager tid, inden projekternes effekter kan forventes at indtræffe og kan måles.

Effektmålingen foretages for alle seks vækstfora samlet, og projekterne er inddelt i syv tværregionale indsatsområder. Alle projekter inden for samme indsatsområde måles samlet, og udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse og omsætning følges fra 2011 til 2015 og holdes op imod syv kontrolgrupper.

Effektmålingen indikerer, at projekter inden for alle syv indsatsområder har bidraget til at styrke jobskabelsen i deltagervirksomhederne, hvor der er skabt et betydeligt antal fuldtidsstillinger fra 2011 til 2015. Tabel 1 viser eksempelvis, at der er skabt cirka 7.850 fuldtidsstillinger i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling og cirka 6.400 fuldtidsstillinger i indsatsområdet Tværgående indsatser.

Projekterne har ligeledes bidraget til at styrke deltagervirksomhedernes omsætning i seks af de syv indsatsområder. Kun i indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger kan vi ikke med sikkerhed sige, at deltagervirksomhederne har klaret sig bedre end kontrolgruppen. Tabel 1 viser blandt andet, at der er skabt en meromsætning på 7,2 mia. kr. i indsatsområdet Tværgående indsatser og en meromsætning på 3,7 mia. kr. i indsatsområdet Energi, klima og miljø.

At de estimerede effekter varierer fra indsatsområde til indsatsområde, kan muligvis forklares ved, at der ikke er anvendt lige mange støttekroner på indsatsområderne, og at antallet af deltagervirksomheder varierer. I tabel 2 sættes den estimerede jobskabelse i forhold til det samlede projektbudget og antallet af deltagervirksomheder.

Prisen for at skabe en fuldtidsstilling varierer fra cirka 250.000 kr. pr. fuldtidsstilling i indsatsområderne Energi, klima og miljø og Tværgående indsatser til cirka 1.800.000 kr. pr. fuldtidsstilling i indsatsområdet Sundhed- og velfærdsløsninger. Variationen i den gennemsnitlige pris pr. skabt job kan afspejle forskelle på, hvornår projekterne er igangsat, og hvor hurtigt beskæftigelseseffekterne indtræffer. Der kan også være forskelle på, i hvor høj grad projekter i de enkelte indsatsområder har haft fokus på jobskabelse. Nogle projekter kan eksempelvis have mere fokus på at styrke produktiviteten end på jobskabelse.

Tabel 2 viser også, at projektudgifterne pr. deltagervirksomhed varierer fra cirka 270.000 kr. i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling til cirka 1.350.000 kr. i indsatsområdet Sundheds- og velfærdsløsninger. Forskellene afspejler blandt andet forskelle i omfanget og intensiteten af de aktiviteter, deltagervirksomhederne tilbydes.

Effekterne i tabel 1 kan ikke lægges sammen på tværs af indsatsområderne, da en del virksomheder har deltaget i mere end ét indsatsområde og derfor vil blive talt med to gange, hvis man lægger sammen på tværs. Hvis man kun medtager hver deltagervirksomhed én gang og foretager en effektmåling for alle projekter samlet, kan man estimere den samlede effekt på tværs af alle indsatsområder. En sådan måling estimerer, at beskæftigelsen blandt de 9.150 unikke deltagervirksomheder var cirka 13.500 fuldtidspersoner højere 1. halvår 2015 end hos kontrolgruppen. Tilsvarende kan den samlede meromsætning på tværs af indsatsområderne estimeres til cirka 34 mia. kr.

Alle resultater skal tolkes forsigtigt og med forbehold. Der kan eksempelvis være vigtige uobserverbare karakteristika hos deltagervirksomhederne, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgrupperne. Eller der kan være selektionsproblemer, altså at virksomhedernes deltagelse ikke er tilfældig men afhænger af bestemte udvælgelseskriterier. Eksempelvis, at projektet udvælger virksomheder, der kan opnå særligt udbytte af deltagelse, eller at virksomheder deltager ud fra en forventning om at opnå særlige fordele.

I forhold til den samlede måling på tværs af indsatsområder skal man desuden være opmærksom på, at man ikke tager højde for, at projekterne stammer fra forskellige indsatsområder og har varieret betydeligt med hensyn til målgrupper, virkemidler, projektperioder med mere.

Indstillingen vedtoges.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• National effektmåling fordelt på indsatsområder. Forår 2016

Tina Grangaard, Dansk Byggeri, gjorde opmærksom på, at hun ønsker at udtræde af vækstforum, og at Dansk Byggeri således er i gang med at finde en anden repræsentant.

Erik Flyvholm, H. C. Østerby, Jacob Bundsgaard, Kirsten Holmgaard, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i sagens behandling.