Emnet for mødets temadrøftelse er det globale vækstområde, energi og miljø. Fokus vil især være rettet mod vindmølleindustrien, hvor Region Midtjylland er centrum for verdens stærkeste vindenergiklynge.

På mødet vil vækstforum sammen med virksomhedsledere fra vindmølleindustrien drøfte, hvordan regionen kan fastholde og styrke denne position.

Konklusionerne fra vækstforums temadrøftelse vil bl.a. blive brugt til at videreudvikle og konkretisere visionen om at skabe et Silicon Valley for havvindmøller i og omkring Nordsøen og til revision af det nationale program for erhvervsfremme i vindmøllesektoren.

Regionaløkonomisk betydning

Energi- og miljøområdet er en af Region Midtjyllands vigtigste industrielle styrkepositioner med en omsætning på næsten 80 mia. kr., 18.000 direkte jobs og en meget høj eksportandel. Sidste år eksporterede regionens virksomheder for 40 mia. kr. ’grønne’ varer og tjenester til et globalt marked, der frem mod 2030 forventes at investere 13.500 mia. US dollars i energieffektiviseringer og grøn energiteknologi.

Vindmølleindustrien indtager i denne sammenhæng en særlig plads. Danmark - med Region Midtjylland i centrum - er nemlig hjemsted for verdens stærkeste vindenergiklynge. Ingen andre steder har man en værdikæde og F&U indsats, der er så komplet og stærk.

Den danske vindmølleindustri er i sagens natur også en af Danmarks stærkeste industriklynger. I 2015 omsatte vindmølleindustrien og vindenergiselskaberne for over 108 mia. kr., eksporterede for 54 mia. kr. og beskæftigede mere end 31.000 personer. På grund af sin størrelse trækker vindmølleindustrien også en betydelig vækst- og jobskabelse med sig i andre brancher og sikrer en uvurderlig teknologispredning til mange danske industrivirksomheder.

Vindmølleindustrien spiller en særlig vigtig rolle i Region Midtjylland. Næsten 60 pct. af branchens omsætning og 40 pct. af beskæftigelsen ligger i regionen. For de tre vestdanske regioner tilsammen gælder det, at over 80 pct. af både omsætningen og beskæftigelsen er placeret vest for Storbælt.

Nye udfordringer og muligheder i vindmølleindustrien

Fremtiden for den danske vindmølleindustri er dog udfordret. Selvom man forventer, at den globale vindkapacitet vil vokse med 10-20 pct. om året frem mod 2020, kan den danske vindmølleindustri ikke hvile på laurbærrene. Nye udenlandske konkurrenter vokser frem og den globale konkurrence bliver stærkere og stærkere. Der stilles nye og større krav om global tilstedeværelse, lokal produktion, systemleverancer og cost reduction samt test og dokumentation, som man kender det fra aerospace og automotive industrierne.

De nye vilkår synes i særlig grad at udfordre mange underleverandørers forretningsmodeller, men de rummer også muligheder for at udvikle nye og mere globale forretningsmodeller i takt med, at vindmølleproducenterne og vindenergiselskabernes behov ændrer sig.

Det nationale vindprogram

For at sikre de bedste rammebetingelser for den danske vindmølleindustri udarbejdede de tre vestdanske regioner, Vindmølleindustrien og Erhvervs- og Vækstministeriet i 2014-2015 et nationalt program for erhvervsfremme i vindenergisektoren. Formålet med rammeprogrammet var og er at skabe et fælles grundlag for en samlet og koordineret erhvervsfremmeindsats for vindmølleindustrien, hvor alle trækker på samme hammel mod det fælles mål, at Danmark skal være hjem for verdens mest konkurrencedygtige vindmølleindustri – nu og i fremtiden!

Udviklingsprogram for underleverandører i vindmølleindustrien

I oktober 2015 godkendte vækstforum det nye ’Udviklingsprogram for Underleverandører til vindmølleindustrien’, der er Region Midtjylland og Region Nordjyllands fælles bidrag til det nationale vindprogram. Formålet med initiativet er at hjælpe underleverandører i vindmølleindustrien med at omstille sig hurtigere til en mere moden og global industri.

Nordsøen som Silicon Valley for havvindmøller

I juni 2016 indgik de tre vestdanske regioner i regi af det vestdanske samarbejde en aftale om at arbejde for, at Nordsøen - med Vestdanmark som centrum - udvikler sig til et europæisk kraftværk baseret på vind- og offshore energi og på dansk teknologi og viden. Aftalen understøttes endvidere af en helt ny aftale, som den danske regering har indgået sammen med ni andre nordeuropæiske lande og EU Kommissionen om at udvikle et indre marked for havvind i Nordsøen via harmoniseringer af regler og koordinering af udbud m.v. Regeringens ambition er at gøre Nordsøen til et Silicon Valley for havvind og skabe vækst, udvikling og mange nye arbejdspladser i Danmark.

Behov for nye initiativer

Der er imidlertid behov for at handle hurtigt, hvis Region Midtjylland og Danmark skal bevare sin unikke førerposition og ikke miste den til andre lande, som også har store ambitioner inden for vindenergiområdet. Ifølge vindmølleindustrien selv er der især behov for initiativer, som kan være med til:

• At sikre en fortsat udbygning af test- og demonstrationsfaciliteter.
• At sikre kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer inkl. testingeniører.
• At sikre effektive transportkorridorer for transport af vindmøller i Danmark og udlandet.
• At sikre en succesfuld udvikling og udbredelse af internationale branchestandarder for vindmølleindustrien.
• At sikre at flere danske underleverandører hurtigere tilpasser sig de nye markedskrav.

Indlægsholdere

• Afdelingschef, Henrik Brask Pedersen, Region Midtjylland.
• Anders Vedel (CTO), Vestas.
• Erik Lodberg (CEO), Hydra Grene.

Vækstforum drøftede på baggrund af status for den hidtidige indsats og oplæg fra Vestas og Hydra Grene mulige initiativer for en fortsat positiv udvikling af den danske vindmølleindustri.

Blandt de mere konkrete initiativer er en styrket dialog på uddannelsesområdet og et fokus på testfaciliteter i den kommende vækstpartnerskabsaftale for 2016-2017.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde og Niels Præstkær var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Analyse - Grønne varer og tjenester
• Pressemeddelelse om grønne varer og tjenester
• Regional og kommunal branchestatistik for vindmølleindustrien 2016

Vækstforum afholdt møde den 15. juni 2016. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Referat fra vækstforums møde den 15. juni 2016

Regional udvikling - organisationsændringer

Regional Udvikling har fungeret i 10 år, og for at imødegå fremtidens udfordringer og interessenternes krav og ønsker er der gennemført en analyse for at undersøge mulighederne for at tilpasse organiseringen i Regional Udvikling.

Konsulenthuset Muusmann har forestået arbejdet, som har involveret både ledere og medarbejdere i Regional Udvikling samt en række eksterne aktører. Analysen har haft til formål at evaluere funktionaliteten af Regional Udvikling, bortset fra miljøområdet.

Der vil blive orienteret om analysens anbefalinger og den fremtidige organisering af Regional Udvikling.

Scale-up Denmark

Region Midtjylland har nu på vegne af regionerne og de regionale vækstfora udpeget de 10 konsortier, som skal føre det landsdækkende eliteprogram for mindre virksomheder, Scale-up Denmark, ud i livet. Programmet har 165 mio. kr. i ryggen til at finde og optræne virksomheder overalt i landet.

Konsortierne skal screene omkring 3.500 virksomheder for at identificere de 355, som vurderes at kunne få mest udbytte af at deltage i et accelerator- og opskaleringsforløb. Konsortierne har også ansvar for i samarbejde med det etablerede erhvervsliv at sikre stærke faglige miljøer omkring deltagervirksomhederne med udgangspunkt i de eksisterende styrkepositioner i de fem regioner. I Region Midtjylland drejer det sig om Fødevarer, Smart Industri og Cleantech.

Pressemeddelelsen er vedhæftet.

Flere unge i erhvervsuddannelse - regionalt initiativ

Vækstforum og regionsrådet bevilgede i februar 2016 20 mio. kr. til Mercantec som operatør for det regionale initiativ 'Flere unge i erhvervsuddannelse'. Erhvervsstyrelsen gav tilsagn til projektet kort før sommerferien. Det har efterfølgende vist sig nødvendigt at ændre effektkæden, således at der nu formelt registreres 3.400 deltagere i projektet for at opnå den oprindelige effekt i 2019, nemlig yderligere 475 praktikpladsaftaler og 750 unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Ændringen skyldes alene en formalitet i forhold til kravene til deltagerregistreringen.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Pressemeddelelse om Scale-Up Denmark

Bogføringsprincipper

Region Midtjyllands budgetramme til erhvervsudvikling er i 2016 på 115 mio. kr. I 2017 forventes budgetrammen til erhvervsudvikling at være på 116 mio. kr. Afventer endelig behandling af regionens budgetforslag for 2017 af regionsrådet.

I 2012 vedtog folketinget en budgetlov. Budgetloven medførte en ændring af regionens budget- og regnskabsprincipper, så tilsagn vedr. projekttilskud indenfor områderne erhvervsudvikling, uddannelse og kultur på det regionale udviklingsområde udgiftsføres ved indgåelse af selve forpligtelsen. Det vil sige, at ved flerårige projekter bogføres hele tilsagnet i det regnskabsår, hvor vækstforum indstiller og regionsrådet bevilger midlerne.

I forbindelse med udviklingen af Vækstplan 2016-2020 blev initiativerne i planen opgjort som flerårige projekter, og budgetterne skitseret efter forventet forbrug i de enkelte regnskabsår.

Vækstforum har prioriteret et rådighedsbeløb til prioritering af projekter i de enkelte budgetår på ca. 20-25 mio. kr. årligt.

Status

Til nærværende møde er der indstillinger om bevillinger for i alt 0,8 mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. i 2017, i alt 1,2 mio. kr. til et ØKS projekt. Projektet falder uden for vækstforums handlingsplan. Det betyder, at rammen for 2016 er disponeret inklusiv tilbageløbsmidler.

Til mødet den 31. august er der indstillinger til annoncering af initiativer for 61,1 mio. kr. i 2017.

Rammen til erhvervsudvikling forventes at være på 116 mio. kr. i 2017. Den endelige budgetramme til erhvervsudvikling afventer godkendelse af regionens budget for 2017 af regionsrådet.

Tiltrædes indstillingerne, er der disponeret 75,2 mio. kr. af budgetrammen for 2017. Der resterer 40,8 mio. kr. til nye projekter/initiativer i 2017.

Nedenfor vises en kort oversigt over rammen og forbrug i 2016-2018 vedr. erhvervsudviklingsmidlerne.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Økonomioversigt til vækstforums møde den 31. august 2016

Regeringen og vækstforum har siden 2007 årligt indgået en vækstpartnerskabsaftale med det formål  at sikre sammenhæng og synergi mellem de initiativer, som begge parter sætter i værk for at sikre gode vækst- og udviklingsvikår for virksomheder, også i en international sammenhæng.

Vækstpartnerskabsaftalen skal adressere både de nationale og regionale udfordringer og skal skabe gode vilkår for vækst og udvikling med udgangspunkt i både nationale, regionale og lokale potentialer og styrkepositioner.

Vækstforum drøftede på sit møde den 15. juni et første udkast til temaer for en kommende vækstpartnerskabsaftale for 2016-2017.

Her besluttede vækstforum, at et første udkast skulle indeholde følgende fire overordnede temaer

1. Kvalificeret arbejdskraft (herunder opfølgning på evt. analyse i regi af Danmarks Vækstråd)
2. Smart Industri 4.0 (herunder digitalisering, som i øvrigt vil være gennemgående i flere temaer)
3. Fødevareområdet
4. Én indgang til erhvervsfremmesystemet

Derudover var der der tale om en række initiativer, som på forskellig vis relaterede sig til de fire overordnede temaer, nemlig: Sammenhæng i erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, Det grønne område, Kreative erhverv, Eksport (til Tyskland/Sydtyskland), Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang, Succes med flytning af statslige arbejdspladser og Mobil- og bredbåndsdækning.

Disse temaer er nu indarbejdet i de fire overordnede temaer, dog således at initiativet 'Succes med flytning af statslige arbejdspladser' foreslås taget ud af aftalen.

Vækstforum besluttede ligeledes, at i det omfang initiativet 'Sammenhæng i erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen' skulle indgå som et selvstændigt tema, skulle dagsordenen fremsendes to uger forud for mødet i vækstforum. Dette er ikke længere aktuelt, da der er indgået en trepartsaftale, som rummer temaet, og hvis udmøntning indgår i udkast til vækstpartnerskabsaftale 2016-2017.

Udkast til en kommende aftale er vedhæftet som bilag.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Vækstpartnerskabsaftale 2016, udkast af 23. august 2016
• Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser

Vækstforum har modtaget tre ansøgninger fra kommunerne Norddjurs, Skive og Struer om deltagelse i en målrettet erhvervsindsats, som er et af initiativerne i regeringens strategi "Vækst og udvikling i hele Danmark".

Vækstforum skal prioritere disse på baggrund af fem specifikke kriterier og indstille en af kommunerne til erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren udpeger herefter op til tre områder forskellige steder i landet, som vil blive omfattet af en målrettet erhvervsindsats.

"Vækst og udvikling i hele Danmark" er regeringens udspil til en sammenhængende strategi med mere end 100 initiativer, der skal øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at fastholde et sammenhængende Danmark. Et af initiativerne er en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag med vækstpotentiale og et stærkt lokalt engagement, som skal danne grundlag for indsatsen.

23 af landets kommuner opfylder erhvervs- og vækstministeriets krav for deltagelse i en målrettet erhvervsindsats. I Region Midtjylland er der tale om kommunerne Norddjurs, Samsø, Skive og Struer.

Ønsker kandidatkommunerne at deltage, skal de indsende en ansøgning til vækstforum. Vækstforum prioriterer på baggrund af nedenstående kriterier mellem de indkomne ansøgninger og indstiller én kommune til en målrettet erhvervsindsats. Herefter træffer erhvervs- og vækstministeren den endelige afgørelse om, hvilke områder der vil blive omfattet af en målrettet erhvervsindsats. I første omgang vil det dreje sig om op til tre områder forskellige steder i landet.

Den 17. maj blev der afholdt et informationsmøde for regionens fire kandidatkommuner, og ved ansøgningsfristens udløb den 5. august har vækstforumsekretariatet modtaget ansøgninger fra følgende kommuner:

• Norddjurs Kommune
• Skive Kommune
• Struer Kommmune

Ansøgningerne er efterfølgende blevet vurderet med udgangspunkt i de fem kriterier, som erhvervs- og vækstministeriet har opstillet:

1. Geografisk fokus. Op til tre-fire geografisk sammenhængende kandidatkommuner kan omfattes af én fælles ansøgning. Det vil blive vægtet positivt, hvis der aktivt deltager aktører fra kommuner, som ikke er blandt de 23 kandidatkommuner, eksempelvis forholdsvis stærke nabokommuner. Fokus i ansøgningen og den konkrete indsats skal dog være på kandidatkommuner. 
2. De erhvervsmæssige kompetencer og potentialer i området. Ansøgningen skal beskrive de vigtigste erhvervsmæssige kompetencer i området, herunder anføre 15-20 private navngivne virksomheder, som har stor betydning for områdets beskæftigelse og værdiskabelse i dag, og/eller forventes at kunne få det i fremtiden, dvs. virksomheder med betydeligt vækstpotentiale og fokus på eksport.
3. Lokal forankring og ejerskab. Ansøgningen skal liste alle de lokale aktører (offentlige og private virksomheder, inkl. fonde), der tilkendegiver aktivt at ville støtte en målrettet erhvervsindsats (dokumentation skal vedlægges). Det er et krav, at toneangivende private virksomheder i området, jf. punkt 2 ovenfor, og relevante aktører uden for området (eksempelvis forholdsvis stærke nabokommuner, virksomheder, videninstitutioner eller klyngeorganisationer) er indstillet på at deltage aktivt.
4. Barrierer/udfordringer for privat vækst. Ansøgningen skal beskrive de væsentligste barrierer/udfordringer for vækst, som de private virksomheder i området giver udtryk for. Det kan eksempelvis være mangel på kapital eller mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det kan også være adgang til bredbånd eller problemstillinger med hensyn til fysisk planlægning. Investeringer i trafikal infrastruktur indgår ikke som en del af den målrettede erhvervsindsats.
5. Sammenhæng i indsatsen. Den målrettede erhvervsindsats er et supplement til den lokal og regionale indsats, hvorfor ansøgningen kort skal iagttage igangværende eller planlagte indsatser for at øge væsten i området, som en målrettet erhvervsindsats bør koordineres med, eksempelvis den regionale vækst- og udviklingsstrategi, lokale strategier m.v.  

Den målrettede erhvervsindsats skal understøtte rammerne for en selvbåren lokal erhvervsudvikling og afspejle det konkrete behov i det udvalgte område. Det væsentlige i udvælgelsen af områder er, "at regionale styrkepositioner og lokal vindermentalitet og engagement er i stand til at understøtte vækst og nye private arbejdspladser gennem en målrettet indsats, der inddrager alle relevante ressourcer og parter i lokalområdet, en større naboby, regionen og på statsligt niveau", som der står i erhvervs- og vækstministerens brev til landets vækstfora. Derfor skal der ifølge erhvervs- og vækstministeriet lægges særlig vægt på kommunens erhvervsmæssige kompetencer og potentialer samt på den lokale forankring og ejerskab, når de indkomne ansøgninger vurderes.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Erhvervs- og Vækstministerens henvendelse vedr. målrettet erhvervsindsats
• Koncept og udvælgelsesproces for regeringens initiativ målrettet erhvervsindsats
• Ansøgning med bilag fra Struer Kommune
• Ansøgning med bilag fra Skive Kommune
• Ansøgning med bilag fra Norddjurs Kommune
• Administrationens vurdering af de tre ansøgninger

Som led i udmøntningen af Vækstplan 2016-2020 er der udarbejdet forslag til "Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 2016-2018" samt materiale til annoncering efter en operatør.

Udviklingsprogrammet retter særlig fokus mod udvikling af et antal små bioraffinaderier samt mod produktudvikling inden for raffinering af grøn biomasse. Fokus er også rettet mod at skabe øget forretningsudvikling ved at koordinere bioøkonomisk produktudvikling inden for og på tværs af biomassetyper og værdikæder.

Programmet baserer sig på de regionale styrkepositioner og potentialer, som kortlagt i forprojektet og fremgår af "Status og Udviklingsmuligheder for bioøkonomien i Region Midtjylland (maj 2016)". Programmet baserer sig samtidig på det Nationale Bioøkonomipanels vurderinger af, hvor erhvervspotentialet er størst og kan forløses først.

I Danmark er det Nationale Bioøkonomipanel kommet med vurderinger af, hvor det bioøkonomiske erhvervspotentiale er størst og kan forløses først. De største potentialer ligger aktuelt i raffinering af gul biomasse (halm) til etanol, i protein raffineret fra grøn biomasse (græs) og blå biomasse (muslinger), samt i øget produktion af biogas på basis af flere typer biomasse.

I forprojekt til udvikling af en bioøkonomiindsats i Region Midtjylland er der foretaget tilsvarende analyser og konklusioner. Her er det vurderet, at forretning på kommercielle vilkår kræver, at alle værdistoffer fra en given biomasse udnyttes, og at forretningspotentialet kan øges ved at koordinere bioøkonomisk produktudvikling på tværs af biomassetyper og værdikæder.

Som del af en samlet bioøkonomiindsats har vækstforum allerede bevilget udviklingsmidler til internationale erhvervsudviklingsprojekter inden for raffinering af blå biomasse (muslinger og tang) og inden for udvikling på biogasområdet, herunder til opgradering af biogas til transport. Erhvervsudviklingsmidler, som relaterer sig til etanolproduktion baseret på halm, afventer en eventuel realisering af Maabjerg Energy Concept. Derfor retter en stor del af "Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland" sig mod at udvikle et antal små grønne bioraffinaderier og mod at udvinde værdistoffer og skabe produktudvikling på basis af grøn biomasse. En mindre del retter sig mod at udbrede kendt teknologi til at øge produktionen af biogas.

Bioøkonomisk forretningsudvikling er betinget af investeringer i anlæg til at raffinere biomassen, ligesom forretningsudvikling på kommercielle vilkår er betinget af fortsat værdioptimering af biomassen. Derfor er en del af "Udviklingsprogram for bioøkonomi" rettet mod at tiltrække risikovillig investerings- og udviklingskapital. Vækstforum kan yderligere understøtte, at der tiltrækkes kapital til anlægsinvesteringer gennem konkrete vækstpartnerskabsaftaler med regeringen.

En særlig udfordring for små og mellemstore virksomheder er behovet for relativ høj og relativ kortsigtet sikkerhed for afsætning ved nye udviklingsinvesteringer. Udviklingsprogrammet retter sig derfor også mod, at virksomhederne får etableret leverandør- og aftagerrelationer i flere led. Det gælder f.eks. relationer til store virksomheder, som kan udgøre et markedstræk og relationer, hvor f.eks. nyudviklet maskinel kan benyttes til at udvinde værdistoffer fra forskellige typer biomase, eller hvor blanding af forskellige biobaserede værdistoffer øger slutproduktets funktionalitet.

Målgruppe

Udviklingsprogrammets primære målgruppe er små og mellemstore danske virksomheder, som ønsker at udvikle nye produkter baseret på udvinding af værdistoffer fra biomasse.

Aktiviteter

Programmet indeholder følgende tre hovedaktiviteter:

1. Skabe, udvikle og lede innovationssamarbejder om bioøkonomisk produktudvikling inden for grøn biomasse

Målet med aktiviteten er, at små og mellemstore virksomheder udvikler flere nye produkter baseret på udvinding af værdistoffer fra lokalt produceret, grøn biomasse.

Nye produkter kan f.eks. være nye teknologier og nyt maskinel til at udvinde biomasse, nye bioprodukter eller nye tjenesteydelser relateret til håndtering af biomassen. Bioprodukter kan være helt nye, eller de kan erstatte eksisterende produkter, som f.eks. mineralsk gødning, fossilt brændstof, importeret (foder)protein, syntetisk medicin, og så videre. Produkterne kan endvidere øge funktionaliteten af et eksisterende produkt f.eks. ved tilførsel af planteprotein til mælkeprotein, eller lignende.

Målet nås ved, at minimum 12 virksomheder i programperioden har gennemført produktinnovation i samarbejde med en vidensinstitution.

2. Udvikle, optimere, forbinde og dokumentere bioøkonomiske forretningsområder inden for grøn og anden biomasse

Målet med aktiviteten er, at flere små og mellemstore virksomheder skaber virksomhedsrelationer, som øger den samlede værdi af biomassen og øger virksomhedernes sikkerhed for afsætning af nyudviklede produkter og restfraktioner. Målet nås ved at gennemføre seminarer, workshops og camps med deltagelse af aftagere og leverandører i flere led. Arrangementer afholdes med basis i de konkrete resultater, som nås i programmets innovationssamarbejder. Målet nås også ved målrettet at promovere resultater og potentialer overfor nationale og internationale interessenter. Aktiviteten indeholder opbygning af nye innovationssamarbejder, hvor samarbejderne kan underbygge og udvikle en regional bioøkonomisk styrkeposition. Med henblik på at vurdere bioøkonomiindsatsens bidrag til opfyldelse af de regionale strategimål om bæredygtig erhvervsvækst, indeholder aktiviteten endvidere dokumentation af udviklingsprogrammets miljø- og erhvervsmæssige effekt.

3. Demonstrere, dokumentere og skalere kendt teknologi til ny bioøkonomisk produktion

Målet med aktiviteten er at udbrede kendt teknologi i nye koncepter, som kan skabe forøget biogasproduktion. Målet nås ved at gennemføre minimum fem demonstrationsprojekter, der skal resultere i implementering af den demonstrerede teknologi på minimum 10 biogasanlæg.

Effekt

De forventede effekter af bioøkonomiprogrammet er:

• at øge antallet af innovative virksomheder inden for bioøkonomien
• at øge antallet af produkter som udvikles fra den samme biomasse og dermed værdien af biomassen
• at skabe øget koordinering af produktudvikling på tværs af biomassetyper og værdikæder og dermed øge forretningspotentialet for virksomhederne.

Økonomi 

Rammen på 6 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 6,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler fordeles med 6,75 mio. i 2017 og 5,75 mio. kr. i 2018.

Af de regionale erhvervsudviklingsmidler tages 4 mio. kr. fra midler, som Vækstforum har budgetteret til Bioøkonomi og 2,5 mio. kr. fra midler, som i Vækstplan 2016-2020 er budgetteret til Erhvervsvækst inden for Strategisk Energiplanlægning og herunder til udnyttelse af halm til biogas.  

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Forslag til udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 2016-2018
• Effektkæder og kritiske forudsætninger bioøkonomiprogram
• Annoncering efter operatør til bioøkonomi
• Faktaark

I Vækstforums Vækstplan 2016-2020 er et af initiativerne Program for virksomhedsudvikling, der skal øge antallet af vækstvirksomheder og innovative små og mellemstore virksomheder. Målinger dokumenterer, at privat rådgivning og videntilførsel til vækstpotentielle SMV'er skaber vækst og jobskabelse. Programmet skal derfor give virksomheder adgang til rådgivning, netværk samt vidensamarbejde om strategisk og teknologisk udvikling med kommercielt sigte og derigennem medvirke til at skabe vækst og nye arbejdspladser i regionen.

Programmet er rettet mod alle brancher, men vil især fokusere på små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale i regiones fokusområder fødevarer, energi og klima, kreative erhverv, ikt og digital vækst og turisme, som udgør 55% af den samlede vækst i Region Midtjylland.

Program for Virksomhedsudvikling foreslås finansieret af 26,3 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, 29,4 mio. kr. fra EUs Regionalfond, prioritetsakse 2 samt privat medfinansiering på 29,7 mio. kr.

Formål

Et nyt virksomhedsudviklingsprogram for 2017-2019 har det overordnede formål at skabe flere vækstvirksomheder i Region Midtjylland.

De konkrete mål er:

• at øge antallet af vækstvirksomheder
• at øge antallet af innovative virksomheder
• at målgruppen oplever erhvervsfremmesystemet som sammenhængende og kompetent.

Aktiviteter

Målene skal nås ved at øge antallet af virksomheder, som anvender rådgivning, deltager i strategiske netværk og indgår i vidensamarbejde. Evalueringer og effektmålinger viser stærk evidens for, at rådgivning kan medvirke til at styrke vækst og jobskabelse i SMV'er. Endvidere er der et rationale i at understøtte tilførsel af viden fra eksempelvis videninstitutioner til SMV'er, da forskning viser, at SMV'er har en tendens til at undervurdere værdien af videntilførsel.

På den baggrund fokuserer initiativet på at identificere konkrete SMV'er, som har et betydeligt vækstpotentiale, og som kan få udløst dette potentiale ved hjælp af støtte til bl.a. rådgivning om udvikling af virksomhedernes forretningsmodeller.

Nedenstående figur illustrerer en sammenhængende indsats, som i Midtjylland er baseret på principperne i "Det midtjyske vækstunivers". Her rekrutteres og identificeres virksomheder, hvorefter de afhængigt af vækstpotentiale opnår en investering fra et regional eller nationalt program og eventuelt et indskud af kapital til implementering, som efterfølges/afsluttes med systematisk opfølgning med henblik på nye udviklingsmuligheder.

I "Program for Virksomhedsudvikling" gennemføres individuelle og kollektive virksomhedsforløb, hvori virksomhederne kan opnå en investering til eksempelvis strategisk udvikling, salg og eksport, IT og produktion samt ledelse og organisation eller produktudvikling via et InnoBooster forløb. Aktivitetsmålene i programperioden 2017-2019 er, at der gennemføres mellem 1.900-2.000 forløb, dvs. omkring 650 virksomheder deltager i programmet årligt.

Målgruppen for programmet er primært etablerede små og mellemstore virksomheder. Iværksættere med stort vækstpotentiale kan benytte vækstforums rådgivningsprogram for iværksættere og Scale-up DK.

Effekt

Effekten af den hidtidige indsats er betydelig og et nyt rammeprogram for virksomhedsudvikling bygger videre på erfaringerne fra denne indsats.

Den forventede effekt af initiativet er, at der skabes et stort antal nye innovative virksomheder og virksomheder, som øger deres produktivitet, omsætning og beskæftigelse. Det forventes, at indsatsen vil skabe mindst 50 nye vækstvirksomheder.

Effektkæder for indsatsen fremgår af vedhæftede baggrundsnotat.

Baggrund

Siden 2007 har Vækstforum for Region Midtjylland arbejdet strategisk med at skabe gode rammebetingelser for, at de midtjyske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence. Som led i denne indsats har små og mellemstore virksomheder gennem de seneste knap 9 år haft adgang til privat rådgivning i en række virksomhedsrettede programmer. Nogle af programmerne var målrettet den brede gruppe af midtjyske SMV’er, mens andre var målrettet specifikke sektorer, såsom fødevarer og energi.

En række af disse regionale programmer under indsatsområdet "Innovation og forretningsudvikling" er blevet effektmålt med henblik på at afdække effekten i forhold til vækst og beskæftigelse i private virksomheder. I alt 730 virksomheder indgår i målingen fra 11 projekter igangsat i perioden 2007 til 2009, og resultaterne er sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke har deltaget i indsatsen.

Effektmålingen viser, at den estimerede jobskabelse i 2. halvår 2014 vil være omkring 2.000 fuldtidsstillinger mere, end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i programmerne. Den estimerede meromsætning i deltagervirksomhederne i 2. halvår 2014 vil være på omkring 2,5 mia. kr. sammenlignet med virksomheder, som ikke har deltaget i programmerne.

Vækstforum har i sin Vækst- og Udviklingsstrategi (VUS) 2015-2020 sat ambitiøse mål for vækst, beskæftigelse og udvikling i Region Midtjylland. Konkurrenceevnen skal styrkes, så produktiviteten og eksporten stiger i hele regionen. I vækstforums Vækstplan 2016-2020 er et af initiativer derfor Program for virksomhedsudvikling, der skal øge antallet af vækstvirksomheder og innovative små og mellemstore virksomheder. Programmet skal give virksomheder adgang til rådgivning, sparring, facilitering, netværk samt vidensamarbejde om strategisk og teknologisk udvikling med kommercielt sigte.

Programmet er en del af den generelle indsats rettet mod alle brancher, men vil især fokusere på små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale i regionens fokusområder fødevarer, energi og klima, kreative erhverv, ikt og digital vækst og turisme, som udgør 55 % af den samlede vækst i Region Midtjylland.

For uddybning se bilaget baggrundsnotat "Program for Virksomhedsudvikling i Region Midtjylland - investering i vækst 2017-2019".

Økonomi

Program for virksomhedsudvikling finansieres af 29,4 mio. kr. fra EUs strukturfonde 2014-2020, Regionalfonden prioritetsakse 2 og 26,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fordelt med 8,8 mio. kr. i 2017, 8,8 mio. kr. i 2019 og 8,7 mio. kr. i 2019. Hertil kommer privat medfinansiering på kr. 29,7 mio. kr.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Baggrundsnotat virksomhedsudviklingsprogram
• Annoncering af virksomhedsudviklingsprogram 2017-2019
• Faktaark

Initiativet Cirkulær Byinnovation (CBi) er en del af udmøntningen af Vækstplan 2016-2020 og forener indsatsområder inden for cirkulær økonomi og byudvikling. Forslaget til CBi er udarbejdet i forprojektgrupper og gennem dialog med centrale videnspersoner. Formålet er at realisere de forretnings- og samfundsmæssige potentialer i cirkulær økonomi. Fokus for initiativet er cirkulært byggeri og behovet for at udvikle nye løsninger, som kan sikre attraktive og bæredygtige byer med gode muligheder for bosætning og erhverv. CBi skal udvikles til et nationalt kraftcenter for cirkulær økonomisk forretningsudvikling til byer.

Initiativet vil være landsdækkende og skal koordineres og samarbejde med beslægtede nationale initiativer som ’BloxHub’ og ’Sustainable Build’. Regeringen forventes i efteråret at offentliggøre en strategi for Cirkulær Økonomi, hvorfor dele af initiativet forventes at kunne indgå i Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen. 

Stigende efterspørgsel og investeringer i grønne løsninger åbner for nye indtjenings- og eksportmuligheder for danske virksomheder. CBi skal her styrke innovationskompetencerne i virksomhederne, øge den offentlige efterspørgsel efter virksomhedernes produkter og services, øge eksporten og skabe stærke partnerskaber omkring udviklingen af cirkulært bæredygtigt byggeri og bydele.

Både i Danmark og resten af verden vokser byerne eksplosivt i disse år, og byerne driver i høj grad væksten i samfundet med hele 80 % af verdens BNP. Byerne udgør et stort og voksende eksportmarked for danske virksomheder. Det skyldes især en stigende efterspørgsel efter løsninger på udfordringer som miljø og klima, ressourceknaphed, fødevarer, trængsel, boligmangel, affald m.m. Ift. byernes udfordringer, såvel danske som internationale, kan danske virksomheder spille en central rolle. Der skal tænkes i helhedsløsninger, som er gunstige for både mennesker, miljø og økonomi - cirkulær økonomi er en model til at opnå dette. Cirkulær økonomiske produkter og services kan sikre attraktive og bæredygtige byer med gode muligheder for bosætning og erhverv.

Det er globalt anerkendt, senest på Davos-topmødet i 2016, at verden har brug for at mindske presset på ressourcerne. De virksomheder, der kan tilbyde løsninger til markederne, vil have en konkurrencemæssig fordel. Omstillingen er dog kompleks og kræver en flerleddet indsats, som dels skal kvalificere den offentlige efterspørgsel, dels øge virksomhedernes innovationskraft.

Formål

CBi skal støtte virksomhederne i at realisere de økonomiske potentialer i cirkulær økonomi i byerne. CBi skal særligt fokusere på cirkulært byggeri og byudvikling. Visionen er, at CBi udvikles til et nationalt kraftcenter for cirkulære økonomiske løsninger for byer. CBi’s indsats skal derfor koordineres og samarbejde med beslægtede initiativer som BloxHub og Sustainable Build. Ligeledes skal initiativet knytte an til regeringens (kommende) cirkulær økonomi udspil og Vækstpartnerskabsaftalen med regeringen.

Aktiviteter

Arbejdet i forprojektgrupper og dialog med centrale interessenter og videnspersoner leder frem til seks centrale aktiviteter:

1. Styrke offentlig efterspørgsel.

Aktiviteter, der fremmer offentlige aktørers efterspørgsel efter cirkulære produkter, materialer og løsninger ved byggeri, i nye bydele og ved modernisering af eksisterende bygningsmasser og byrum.

Dette skal bl.a. ske via en pulje, som skal styrke virksomhedernes muligheder for at udvikle og afsætte cirkulære produkter og løsninger på hjemmemarkedet.

2.  Øge genanvendelse af materialer ved renovering og nedrivning af eksisterende byggemasse.

Aktiviteter, der giver større genanvendelse af sekundære råmaterialer som input i produktionen af nye byggematerialer eller i eksisterende byggeri. Tiltag som dokumentation, mærkningsordninger og big data kan indgå.

3. Forberede og designe bygningsdele og -materialer til adskillelse og genanvendelse.

Aktiviteter, der fremmer, at nye bygningsdele og nye materialer både bliver renere og bliver designet og konstrueret, så de er lette at adskille, reparere og opgradere. Digitalisering og teknologisk innovation indgår, herunder elementer som fx 3D printning, registrering af bygningsdele og materialeindhold.  

4. Skabe nye organiseringsformer og kompetencer inden for cirkulær økonomi i erhvervslivet.

Aktiviteter, hvor aktører på tværs af værdikæder og brancher samarbejder om konkrete udfordringer inden for cirkulært byggeri og byudvikling. Det gælder samarbejde mellem håndværk, entreprenører, arkitektur, design, ikt-virksomheder, materialeproducenter, rådgivere m.fl. Desuden aktiviteter, som dels øger virksomhedernes interesse og kompetencer inden for cirkulært byggeri dels øger deres anvendelse af bæredygtige materialer.

5. Øge eksport til internationale bymarkeder

Aktiviteter, der fører til øget eksport til bymarkeder af produkter, materialer, services og koncepter/løsninger. Operatøren skal samle partnerskaber (virksomheder, fonde, videninstitutioner, offentlige aktører m. fl.), der kan bringes i spil på udvalgte bymarkeder. På baggrund af en struktureret markedsudvælgelse foretaget af DI og Region Midtjylland, skal der fokuseres på en-to af fire potentielle fokusbyer (New York, Műnchen, London og Shanghai).

6.  Skabe innovationssamarbejder (tværgående aktivitet og delprojekt)

Aktiviteter, der skaber innovationssamarbejder, der fremmer innovative processer i udviklingen af produkter og services, som matcher tankerne inden for cirkulær økonomi, og baserer sig på kundens/markedets behov. De konkrete innovationssamarbejder, der sættes i gang, skal være inden for fire af de fem øvrige aktiviteter skitseret ovenfor: Offentlig efterspørgsel; Genanvendelse; Design; Organiseringsformer.  

Denne aktivitet "6. Skabe innovationssamarbejder", skal ansøges som et selvstændigt delprojekt under EU-regionalfondens akse 1.a.

Mulighed for at styrke indsatsen via erhvervsfremmeordninger og lign.

Indsatserne i CBi vil løbende blive kvalificeret og udvidet ved at gøre brug af eksisterende erhvervsfremmeordninger, fondsmuligheder og andre supplerende midler. Det forventes, at der i projektperioden kan genereres supplerende udviklingsmidler.

CBi skal samle, skalere og accelerere eksisterende viden og erfaringer og danne partnerskaber med andre tilgrænsende initiativer. Region Midtjylland er partner i det nationale initiativ Sustainable Build (SB), der skal skabe nye forretningsmuligheder i byggebranchen gennem udvikling og anvendelse af bæredygtige produkter og løsninger. CBi vil styrke effekten af SB ved at fokusere på afsætning og efterspørgsel. Både på hjemmemarkedet og på de internationale bymarkeder. Der er etableret kontakt til bl.a. BloxHub, der har fokus på byudvikling og netværksaktiviteter. Der er desuden konkrete samarbejdserklæringer fra Dansk Byggeri, Aarhus Universitet, VIA University College og KL.

Involveret er også DI, Dansk Erhverv, virksomheder, DAC, TAP, InnoByg, Videncenter for Affald, DTU, FORCE, Realdania, Dansk Byplanlaboratorium, SBI, Foreningen for byggeriets samfundsansvar, Bygherrreforeningen, Industriens Fond, kommuner, regioner, ministerier og internationale samarbejdspartnere som Haarlemmermeer, Park 2020, Circle Economy, Ellen MacArthur Foundation og McKinsey. Det er alle aktører, som CBi skal være i tæt samarbejde med for at bringe viden og kompetencer i spil. CBi skal i øvrigt koble sig til vækstforums øvrige indsatser, bl.a. Kreative erhverv og Digitalisering.

Annoncering efter operatør

Der søges en operatør for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019. Det forventes, at operatøren bliver et konsortium med flere parter af hensyn til at kunne favne indsatsens kompleksitet. Samlet forventes operatøren at have et indgående kendskab til cirkulær økonomi, forretningsudvikling, aktørerne i byggesektoren; kompetencer inden for facilitering og dannelse af partnerskaber samt at være etableret i én af de fire fokusbyer. Som en del af ansøgningen skal ansøgere levere et oplæg på de seks aktiviteter samt hvordan og med hvilke samarbejdspartnere aktiviteterne udføres.

Effekter

Den stigende urbanisering, befolkningstilvækst og kampen om de knappe ressourcer øger den globale efterspørgsel efter løsninger, der både kan gøre byer levende, sunde at bo i og til materialebanker.

De overordnede effekter sigter mod jobskabelse, øget innovation i små og mellemstore virksomheder og mere eksport.  

Sekundære effekter:nye forretningsmodeller og værdikædesamarbejder med indtjeningsmuligheder for virksomhederne; udbud, der forholder sig til byggeriets levetid og har krav om rene materialer, design for adskillelse og genanvendelse; mere fleksible anvendelsesmuligheder af byggeriet; smarte og bæredygtige løsninger til reelle byudfordringer og behov; større brug af nye og renere materialer, der kan upcycles; øget efterspørgsel fra offentlig side for nytænkende, mere helhedsorienterede byløsninger (modning af indkøbere); flere byggematerialer genanvendes på en sikker måde ift. miljø og sundhed; national og international markedsføring og branding af Region Midtjylland, som innovativ lokalitet for byløsninger og etablering af grundlaget for eventuelt at videreføre initiativet efter de første tre år.

 Økonomi

Initiativet finansieres af 19,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, 4,5 mio. kr. fra EU Strukturfonde, Regionalfonden og 9,5 mio. kr. fra kommuner og andre.

"Innovationssamarbejder" gennemføres som et selvstændigt EU-regionalfondsprojekt med finansiering fra de regionale erhvervsfremmemidler, EU's Regionalfond og private virksomheder.

Puljen under "Offentlig efterspørgsel" er på i alt 9,6 mio. kr., ligeligt finansieret af de regionale erhvervsudviklingsmidler og kommunal egenfinansiering.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at vækstforum ønsker at der opstilles klare mål for initiativet i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakt, således at vækstforum kan følge initiativet tæt.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Annonceringstekst
• Samarbejdserklæringer
• Analyser-Bymarkeder
• Faktaark

Med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020 igansættes en samlet indsats for at styrke de midtjyske virksomheders 'Kompetencer til Vækst'.

Formålet med projektet er at styrke virksomhedernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling.

Det kræver HR funktioner, som projektet skal hjælpe virksomhederne med at udvikle. Det kræver yderligere tiltrækning af nødvendig arbejdskraft samt videre- og efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere og ledelser. Projektet skal derfor iværksætte aktiviteter inden for disse områder. Aktiviteterne og den virksomhedsopsøgende indsats skal udføres i partnerskaber de tre politikområder (erhverv, uddannelse og beskæftigelse) imellem, idet en succesfuld indsats kræver samarbejde, så der for virksomhederne bliver tale om en sammenhængende indsats.

Der søges derfor en operatør, der kan samle og inddrage alle relevante aktører i partnerskaber. Der foreslås et samlet budget for projektet for perioden 2017-2019 på i alt 45 mio. kr., heraf 22,5 mio. kr. fra EU Strukturfonde, Socialfonden og 9 mio. kr. af regionale erhvervsudviklingsmidler og derudover anden offentlig finansiering.

Formål

Formålet med programmet er at sikre virksomhedernes kompetenceforsyning, ved at flere virksomheder arbejder strategisk hermed. Det kræver HR funktioner, som projektet skal hjælpe virksomhederne med. Det kræver yderligere tiltrækning af nødvendig arbejdskraft samt videre- og efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere og ledelser.

Arbejdet med at nå dette mål skal foregå i partnerskaber de tre politikområder imellem, idet en succesfuld indsats kræver samarbejde, så der for virksomhederne bliver tale om en sammenhængende indsats. Al aktivitet igangsættes på baggrund af efterspørgsel i konkrete virksomheder.

Indsatser og aktiviteter i Kompetencer til Vækst

De konkrete aktiviteter, som partnerskaberne via den opsøgende indsats skal arbejde med for at udvikle virksomhedernes vækstpotentialer, vil være:

• Udrulning af vækststrategier med kortlægning af heraf følgende kompetencebehov, udarbejdelse af kompetenceudviklingsstrategi,
• Styrkelse af smv’ers HR arbejde, f.eks. HR chef til leje ordning
• Lederuddannelse med særligt fokus på virksomhedernes kompetenceforsyning
• Udarbejdelse af uddannelsesplaner for virksomhedernes medarbejdere
• Udarbejdelse af RealKompetenceVurdering af medarbejderne i forbindelse med kortlægning af virksomhedernes kompetencebehov. Af hensyn til additionaliteten vil der fortrinsvis være tale om før- afklaring og afklaring ifht. job, idet RKV ifht. uddannelser er finansieret af det ordinære system.
• Målrettede kompetenceudviklingsforløb i tilknytning til udvikling af vækststrategier for medarbejdere og ledere,
• Evt. omskoling af medarbejdere til ny teknologi eller anden arbejdsorganisering,
• Uddannelse af medarbejdere til substitution ved arbejdskraftmangel
• Efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere, med udgangspunkt i virksomhedernes vækst- og udviklingsstrategier,
• Kvalificering af ledige til at indgå i jobåbninger (jobrotation) i forbindelse med udrulning af vækst- og udviklingsstrategier eller omorganiseringer som følge af ny teknologi eller ændret arbejdsorganisering i virksomhederne, eller i forbindelse med substitution i mangelsituationer
• Tilknytning af højtuddannede som led i udrulning af virksomhedernes vækst- og udviklingsstrategier
• Tiltrækning af den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, virksomhederne efterspørger, men ikke umiddelbart kan finde
• Etablering af netværk mellem virksomheder med en vækst- og kompetenceudviklingsdagsorden.

Ideen er, at de lokale partnerskaber har samtlige ovennævnte redskaber til rådighed, når efterspørgslen i den enkelte virksomhed omsættes til aktiviteter, som tilrettelægges således, at virksomheden får et helhedsorienteret tilbud. Efter drøftelse i formandskabet pointeres det, at det er et krav til operatøren, at denne kan samle og inddrage alle relevante aktører i hensigtsmæssige partnerskaber.

Effekter

Arbejdet med at styrke virksomhedernes kompetencestrategier med alle de nævnte aktiviteter fører til en bedre sammenhæng mellem kompetenceforsyningsstrategier og udviklingsstrategierne, hvorved der bliver igangsat mere kompetenceudvikling, hvilket fører til en styrkelse af virksomhedernes generelle kompetenceforsyning. På langt sigt fører det til flere job og bedre indtjening i virksomhederne. Forudsætninger, for at dette bliver effekten, er, at partnerskabet mellem systemerne højner kvaliteten af den virksomhedsopsøgende indsats og sikrer samarbejdet mellem de forskellige aktører. En professionalisering af konsulentkorpset, som også er en følge af partnerskabet, sikrer, at indsatserne tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. Strategisk arbejde med kompetenceforsyning og mere kompetenceudvikling i virksomhederne fulgt af højere vækstambitioner, højere produktivitet og mere innovation fører til bedre indtjening, se endvidere effektskema i bilaget.

Den tidligere indsats på området i form af KOMPETENCEmidt projekt 1 og 2 har iflg. Erhvervsstyrelsens effektmåling haft meget positiv effekt på såvel virksomhedernes jobskabelse som omsætning, idet begge er steget betragteligt som følge af projekterne. Alene KOMPETENCEmidt 2.0 var medvirkende til at skabe mere end 3.500 job. Samtidig er kompetenceudvikling i virksomhederne den billigste måde at skabe job på iflg. føromtalte effektmåling. Nærværende projekt bygger videre på de erfaringer, der er indhøstet i disse projekter og udbygger med nye indsatser med baggrund i situationen på arbejdsmarkedet.

Baggrund

At sikre fortsat vækst i samfundet kræver, at virksomhedernes konkurrenceevne ikke svækkes, men tværtimod kontinuerligt styrkes, og det nødvendiggør et skarpt fokus på produktivitetsudviklingen, idet denne skal udvikle sig mere positivt, end tilfældet har været gennem de seneste år.

En forudsætning herfor er, at det høje kompetenceniveau i arbejdsstyrken ikke bare vedligeholdes, men også konstant udbygges, så arbejdsstyrkens kompetenceniveau hele tiden er på forkant med virksomhedernes behov. De har brug for dygtige medarbejdere på alle poster, fra dygtige ufaglærte og faglærte til talentfulde akademikere. For at være konkurrencedygtig i den globale konkurrence kræves agilitet og kompetencer. Kompetent arbejdskraft er efter muld og maskiner blevet virksomhedernes vigtigste udviklings- og konkurrencefaktor: design og teknologi kan kopieres, det kan arbejdskraften derimod ikke.

Lige nu udgør arbejdskraftmangel eller mangel på kompetencer inden for visse brancher en fare for opsvinget og den fortsatte vækst, idet flertallet af virksomhederne vurderer adgang til de rette kompetencer som havende afgørende betydning for vækstpotentialet.

Arbejdskraftmanglen skal ikke forstås som blot og bart mangel på hænder, men i højere grad mangel på specifikke kompetencer, f.eks. ifht. digitalisering og automation. RegLab har i slutningen af maj offentliggjort en analyse af danske virksomheders arbejde med kompetenceforsyning, og den sætter fokus på mangel på arbejdskraft og ikke mindst, hvad virksomhederne kan gøre i den forbindelse. Analysen dokumenterer bl.a.:

• At der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft i hele landet.
• At en gruppe på ca. ¼ af virksomhederne fører an inden for kompetenceforsyning; de har bedre overblik over og større succes med deres kompetenceforsyning.
• At der er et uudnyttet potentiale for produktivitet i øget udbredelse af god kompetenceforsyning og i tættere kobling af kompetenceforsyning og forretningsudvikling.

Rapporten konkluderer også, at erhvervslivet ikke alene kan løse de presserende udfordringer med at skaffe arbejdskraft med de rette kompetencer, men at det er en samfundsopgave, som mange forskellige aktører skal være med til at løse. Virksomhederne skal - hjulpet af de mange aktører på området - arbejde mere systematisk med såvel at skaffe sig overblik over deres kompetencebehov som måder, hvorpå de kan opfylde dem. Disse konklusioner betyder, dels at indsatserne i kompetenceudviklingsprogrammet skal have baggrund i og understøtte virksomhedernes eftersprgsel efter kompetencer, og dels at alle aktørerne skal samarbejde herom.

Det er i dag aktører fra hovedsageligt tre systemer, erhvervsservice-, beskæftigelses- samt uddannelsessystemet, der arbejder med produktivitetsudvikling og kompetenceforsyning i virksomhederne, men indsatserne er ikke særligt koordinerede, da systemerne, fx jobcentre, væksthuse/lokal erhvervsservice og uddannelsesinstitutioner arbejder med hver sine og forskellige mål. Et bedre regionaltsamarbejde mellem disse vil medvirke til at løse udfordringerne for virksomhederne mere effektivt. Det vil på denne baggrund give mening at styrke samarbejdet i retning af ”lokale partnerskaber”, karakteriseret ved tætte, tillidsfulde og forpligtende samarbejdsrelationer mellem de forskellige aktører. Det vil sige at gøre samarbejdet mere forpligtende og formaliseret end tilfældet er i dag.

I KOMPETENCEFORSYNINGmidt 1 er der blevet etableret sådanne lokale partnerskaber, som CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet) har fulgt. Deres følgeforskning konkluderer, for det første at samarbejdet mellem politikområderne er nødvendigt, dernæst at det er godt begyndt og viser især hen mod slutningen af perioden gode takter, idet en længerevarende projektperiode, der har bedre muligheder og chancer for at grundfæste og udvikle samforståelse, samarbejde og kooperativt samspil – altså en periode, hvor et samlet servicekoncept kan afprøves og videreudvikles - med god sandsynlighed vil løfte partnerskaberne op på et højere niveau. Den forgangne projektperiode har vist, at der kan laves fælles problemløsninger, og alle tre systemer kan se merværdien af samarbejdet. Virksomhederne får en bedre service, også fordi systemerne lærer af hinanden i deres forskellige praksis ifht. virksomhedskontakt. CARMA har nogle opmærksomhedspunkter til et opfølgende projekt: Der skal ske yderligere ressourceallokering til partnerskaberne, så der også vil være kræfter til innovativ virksomhed, og overlevering af konkret viden til moderorganisationerne om projektet skal udbygges.

I vækstforums Vækstplan 2016-2020 anføres under overskriften Viden og Kompetencer, at der skal iværksættes et regionalt kompetenceudviklingsprogram, der skal sikre virksomhederne de kompetencer, de til enhver tid efterspørger. Programmet skal indeholde følgende elementer, hvoraf nogle allerede er iværksat:

• Styrkelse af virksomhedernes kompetencestrategier (KompetenceforsyningMidt)
  - integration af kompetenceforsyningsstrategier med udviklingsstrategier
  - udvikling af virksomhedernes HR-funktioner
  - HR-chef til leje
  - bedre sammenhæng med de øvrige virksomhedsudviklingsprogrammer ved at stille krav om kompetenceforsyningsstrategiudarbejdelse ved alle former for tilskud

• Tiltrækning og fastholdelse af talenter
  - netværk for arbejdet med udenlandsk arbejdskraft
  - samarbejde om tiltrækning af højtuddannede
  - camps og sommerskoler på virksomhederne

•  Efter- og videreuddannelse
  - samarbejde om virksomhedernes afklaring af kompetencebehov
  - gennemførelse af efteruddannelsesforløb for både ledelser og medarbejdere
  - netværk for uddannelsesambassadører

• Flere faglærte

          - samarbejder om praktikpladsaftaler
          - virksomhedsbesøg for forældre og unge i folkeskolen
          - særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
         - fastholdelse af unge i erhvervsuddannelserne

• Flere ind i arbejdsstyrken
  - etablering af netværk for virksomhedernes CSR-indsats
  - udvikling af målrettede ressourceforløb
  - socialøkonomiske virksomheder som brobyggere.

Indsatsen for at skaffe flere faglærte er igangsat primo 2016 med initiativet Flere unge i erhvervsuddannelserne med Mercantec, Viborg som operatør.

Indsatsen for at udvide arbejdsstyrken og inddrage flere virksomheder i inklusionsarbejdet er igangsat pr. 1. januar 2016 med LO ved Projektsekretariatet ApS som operatør.

De tre øvrige punkter iværksættes/fortsættes med projekt KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0, idet nogle af de ovenfor beskrevne elementer har været adresseret i det igangværende KOMPETENCEFORSYNINGmidt, mens andre vil blive inddraget i version 2 af dette projekt, sidstnævnte gælder styrkelse af virksomhedernes kompetencestrategier og tiltrækning og fastholdelse af talenter. 

Økonomi

Projektets samlede budget er på 45 mio. kr. for perioden 2017-2019. Det foreslås finansieret med 22,5 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond, 9 mio. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, og partnerne, stat og kommune, bidrager med ialt 13,5 mio. kr.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at både de kortsigtede og langsigtede perspektiver i projektets formål og specifikt i forhold til den HR-rettede indsats bør fremhæves.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Kompetencer til Vækst
• Annonceringstekst
• Effektkæder
• Følgeforskning
• Faktaark

Øget eksport og produktivitet er forudsætningen for at realisere målene i Region Midtjyllands Vækstplan 2016-2020. Vækstforum har vedtaget en række initiativer med fokus på dette, herunder nedsættelsen af forprojektgruppen til styrkelse af eksportindsatsen i Tyskland og specielt Sydtyskland, hvor der vurderes at være et uudnyttet potentiale for eksport.

Analysen fra forprojektgruppen viser, at der i erhvervsfremmesystemet er iværksat en række tilbud til specielt SMV'er, og at der er behov for øget koordinering, fokusering og kommunikation af indsatserne. Udfordringerne vurderes især at være mere generelle i forhold til sprog- og kulturforståelse, arbejde i strategiske alliancer samt adgang til tyske videns- og virksomhedsnetværk, som skal imødekommes hvis dansk erhvervsliv skal øge eksporten.

Forprojektgruppen foreslår, at der iværksættes en nærmere analyse af især den Sydtyske efterspørgsel, så der kan sættes målrettet ind, og at dette ses i sammenhæng med igangsættelse af et nyt eksport og internationaliseringsprogram, som forelægges Vækstforum i oktober måned. I forbindelse hermed forelægges en handlingsplan.

Forprojektgruppen med repræsentanter fra Danmarks Eksportråd, Væksthus Midtjylland, Dansk Eksportforening, Aarhus Universitet, VIA University College, kommunerne, vækstforum og Region Midtjylland har afholdt tre møder med det formål at kortlægge de tiltag, som allerede er i gang for at understøtte samhandel med Tyskland samt vurderet behovet for nye målrettede initiativer.

Kortlægningen samt erfaringsgrundlaget hos gruppens deltagere fører til den samlede vurdering, at der i erhvervsfremmesystemet er mange initiativer, der direkte eller indirekte støtter små og mellemstore virksomheders (SMV) muligheder på det tyske marked. Ikke mindst det sidste halve år har der været øget fokus fra alle sider på Tyskland, bl.a. gennem regeringens lancering af en Tysklandsstrategi med fokus på øget dansk eksport til det tyske marked.

Den 23. august 2016 var Tyskland i fokus både ved indvielsen af Eksportens Hus i Silkeborg og ved årsmødet for det samlede ambassadørkorps i Aarhus, ligesom det vil være tilfældet ved Industri 4.0 konferencen den 3. november 2016 i Aarhus.

Konklusionen på kortlægningen er, at der i erhvervsfremmesystemet er iværksat en række gode tilbud til virksomhederne, som dækker både de generelle og de mere specifikke eksportudfordringer. En mere effektiv indsats mod det tyske marked bør frem for nye programmer snarere fokusere på en øget koordinering mellem de mange tiltag. Herudover skal en målrettet kommunikationsindsats rettet mod SMV'er med eksportpotentiale og et styrket samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne og vidensinstitutionerne styrke udbyttet af tilbuddene.

I forprojektgruppen er der peget på sprog og kulturforståelse, som et grundvilkår for eksport til Tyskland. Her står danske eksportører overfor en udfordring, da medarbejdere med disse kompetencer er en mangelvare.

Et spin-off af kortlægningsarbejdet er et overblik over uddannelsesinstitutionernes meget store netværk i Tyskland i form af forskningsnetværk, samarbejdsaftaler, udveksling af lærer og studerende m.v.

I forprojektgruppens vurdering af behov og potentiale er der en fælles erkendelse af, at det meget komplekse og stærkt konkurrenceprægede Sydtyske marked stiller høje krav til danske eksportører. Der er behov for en langvarig og vedholdende indsats fra virksomhedens side, hvilket betyder, at det sydtyske marked ikke generelt skal ses som et opstartsmarked for nye eksportører. Denne konklusion fører til, at vækstforum vil opnå den den største effekt af en supplerende erhvervsfremmeindsats, hvis den rettes mod virksomheder med minimum 50 ansatte og en vis eksporterfaring.

Forprojektgrupen anbefaler af fastlægge den kommende indsats ud fra 3 spor. Et SMV spor, et analyse-/langsigtet strategispor og et uddannelses- og forskningsspor.

SMV sporet (6-12 måneders forløb)

Det foreslås, at der her iværksættes initiativer indenfor sprog- og kulturforståelse; fra engangs salg til målrettet eksport; fra de nære markeder til Sydtyskland; Kick start Tyskland (Udenrigsministeriet), Messeprogram Tyskland (Udenrigsministeriet). De målrettede SMV tiltag koordineres med det igangværende internationaliseringsprogram, som Væksthuset er operatør på og fremadrettet med et nyt Eksport- og Globaliseringsprogram fra 2017, hvor en delmængde af indsatserne målrettes Sydtyskland. Udenrigsministeriets initiativer vedrørende Tyskland markedsføres ligeledes målrettet i Midtjylland.

Analyse/langsigtet strategispor

I samarbejde med bl.a. Generalkonsulatet / Innovationscentret i München iværksættes en analyse af de politiske satsninger og markedsbehov i Sydtyskland på baggrund af styrkepositioner i Midtjylland . Med afsæt i Vækstplan 2016-2020 ses der specifikt på de regionale virksomheders muligheder indenfor de store tyske investeringsområder som grøn energi, digitalisering, bæredygtigt byggeri (herunder SchulBau satsning) og smart city.

Smart Industri/Industri 4.0 (digitalisering af industriproduktionen) vil indgå i analysen i koordinering med Vækstforums satsning på dette område, og indsatsen i forhold bæredygtigt byggeri rettet mod Sydtyskland foreslås udmøntet som en delmængde af Vækstforum initiativet Bæredygtig Byudvikling.

Analysen skal danne grundlag for en præcis afrapportering til vækstforum, hvor konkrete markeder og værktøjer beskrives, samt hvilke indsatser der kan sikre regionens virksomheder øget eksport til Sydtyskland.

Uddannelses- og forskningssporet

Erhvervslivet mangler medarbejere med tysk sprog- og kulturforståelse, antallet af elever fra erhvervsuddannelserne der tager praktik i udlandet, herunder Tyskland, er faldende og generelt peges der på mangler i den grundlæggende forståelse og interesse for det tyske marked. Udfordringerne fremhæves også i regeringens Tysklands strategi.

I kortlægningsforløbet blev det klart, at Aarhus Universitet med 495 samarbejdsaftaler med tyske virksomheder og forskningsinstitutioner siden 2010 (heraf 56 i München området), VIA University College med 60 aftaler med universiteter og fachhochschuler samt en række samarbejder hos erhvervsskolerne udgør et betydeligt uudnyttet netværk. I tillæg hertil er der en række Phd. studerende, udveksling af lærer og studerende og ikke mindst et stort antal EU projekter med tyske partnere, som rummer potentiale for yderligere erhvervssamarbejde med Sydtyskland i form af strategiske alliancer og innovationsnetværk m.v.

Forprojektgruppen har drøftet, om politiske aftaler kan udnyttes som afsæt til erhvervsmæssigt samarbejde, og Generalkonsulatet i München vurderer dette som en reel mulighed, og samtidig vurderes det, at det fokus, som lige nu og næste år er på Midtjylland i forbindelse med Kulturby 2017 kan være en løftestang for et tættere samarbejde. Dette vil indgå i oplægget til vækstforums oktobermøde.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Statusnotat fra forprojektgruppen
• Oversigt over forprojektgruppens medlemmer
• Baggrundsinformation om Aarhus Universitets og Via University College' aktiviteter i Tyskland
• Oversigt over Eksportforeningens eksportinitiativer og erfaringer i Tyskland
• Oversigt over Væksthusets eksportinitiativer og erfaringer i Tyskland
• Oversigt over Udenrigsministeriets initiativer i Tyskland

Et midtjysk-svensk konsortium af de stærkeste videns- og rådgivningsinstitutioner på kødområdet vil i innovationsprojektet om øget kvalitet af okse- og lammekød udvikle nye slagteteknikker og produktionsmetoder for øget kødkvalitet, udvikle værdikæden og nye forretningsmodeller samt udvikle indsatser for mere bevidste forbrugervalg.

Ansøgningen bygger ovenpå det tidligere vækstforum-medfinansierede fødevarenetværksprojekt ”Smag på Landskabet” om udvikling af oksekød fra græsning af naturarealer. 

Der er ikke finansieringsramme til dette projekt indenfor de i Vækstplanen 2016-2020 disponerede midler til fokusområdet for fødevarer. Det anbefales derfor, at projektet finansieres via vækstforums råderum for 2016 og 2017.

"Smag på Landskabet"-projektet sluttede med at have etableret en landsdækkende forening af virksomheder og interessenter i alle dele af værdikæden, som arbejder med afsætning og udvikling af kød fra græsning af naturarealer. Projektet viste, at der var behov for i endnu større grad at skabe nye attraktive kvalitetsprodukter, produktionsprocesser og afsætningskanaler, der tilgodeser forbrugernes ønsker om høj spisekvalitet, veldokumenteret sporbarhed, enkel mærkningsordning og etiske hensyn.

Nærværende projekt vil løfte disse aktiviteter og har som mål at styrke den dansk/svenske konkurrenceevne i alle led af værdikæden for okse- og lammekød gennem udvikling af en efterspørgselsdreven produktion af produkter af okse- og lammekød.

Projektet vil fokusere på, at produkterne opnår den nødvendige merværdi af den specielle kvalitet og produktionsproces, ligesom projektet vil arbejde med dialog helt frem til tilberedningen hos slutbrugeren om dyrevelfærd, klimabelastning, madspild og etik i hele produktionsprocessen.

Vurdering

Projektet har som mål at bidrage til at forbedre den danske/svenske kødbranches konkurrenceevne, øge omsætningen, føre til nyetablering af virksomheder og øge beskæftigelsen.

Administrationen vurderer, at dette projekt er vigtigt og kan få betydning for regionens erhvervsudvikling, da store dele af virksomhederne og alle vidensaktørerne indenfor dansk okse- og lammekødsproduktion kommer fra Region Midtjylland.

Markedet for okse- og lammekød er stærkt internationaliseret, og selvom Danmark har en stor produktion af okse-/kalvekød og eksporterer til udlandet, er Danmark netto-importør af okse-/kalvekød - i 2015 for en værdi af 1,45 mia. kr. (25.903 tons - svarende til 20 % af slagtevægten i Danmark).

En langt større netto-import-andel gør sig gældende for lammekød. Efter mange år, hvor kun hvert fjerde lam spist i Danmark var dansk, er forbruget af lokalt kød nu øget, så hvert tredje lam, der blev spist i Danmark i 2015, stammede fra Danmark.

Partnerskabet

Med baggrund i et forprojekt til Interreg-projektet (Bilag B) involverende en lang række af de vigtigste og største virksomheder indenfor værdikæden for okse- og lammekød i Danmark og Sverige, der også involverede fødevarenetværket ”Smag på Landskabet”, har et stærkt videnskonsortium dannet partnerskab omkring de udfordringer, som virksomhederne i forarbejdet har udpeget på innovationsfronten.

Danske projektdeltagere er:

Teknologisk Institut/Agrotech (TI/AT) (Dansk projektkoordinator), SEGES, Økologisk Landsforening (ØL), Aarhus Universitet (AU) med institutterne Virksomhedsledelse (MAPP), Husdyrvidenskab (ANIS) og Fødevarevidenskab (FOOD).

Svenske projektdeltagere er:

AgroVäst Livsmedel AB (Projektleder for det samlede projekt), Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Institutet för jordbruks- och miljöteknik AB (JTI), Svenskt kött i Sverige AB, SP Technical Research Institute of Sweden, Svenska Köttföretagen AB.

Virksomhedsdeltagelsen sker i følgegrupper, som repræsenterer erhvervets forskellige faglige og forretningsmæssige interesser med henblik på deltagelse i projektaktiviteterne.

Økonomi

Teknologisk Institut/AgroTech søger på vegne af det midtjyske/danske partnerskab i projektet om regional medfinansiering af 25 % af de midtjyske/danske partneres del af ØKS-Interreg-ansøgningen med i alt 1,281 mio. danske kroner. ØKS-Interreg-ansøgningen har i mellemtiden modtaget EU-tilsagn på 50 % af ansøgningens sum. 

Budget og finansiering for de midtjyske partneres del af projektet fremgår af nedenstående tabel 1. 

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Ansøgning til Region Midtjylland om tilskud til projekt Øget kødkvalitet
• Effektkæder og aktiviteter
• Afrapportering fra EU-forprojektet
• Samlet EU ansøgning til projekt Ökt köttkvalitet
• Faktaark

Med den positive status for fødevaresatsningen og med vedtagelsen af den nye strategi og handlingsplan for de kommende år er det nærliggende at gennemtænke vækstforums fødevareråds rolle og organisering. Ledergruppen i Regional Udvikling har anbefalet, at fødevarerådet nedlægges. Fødevarerådet, der har drøftet den forventede nedlæggelse på et møde den 29. juni 2016, anbefaler at vækstforum med en beslutning om nedlæggelse tager stilling til, hvordan man fremover vil sikre strategisk opfølgning på udmøntning af strategi og handlingsplan samt rådgivning om fremtidige strategiske pejlemærker på fødevareområdet. Rådet anbefaler endvidere etablering af et advisory board, samt at der afholdes en årlig konference med henblik på fortsat profilering af satsningen.

Ledergruppen i Regional Udvikling anbefaler, at Fødevarerådet nedlægges. Fødevarerådet har været et særdeles nyttigt værktøj i etableringen og udviklingen af Region Midtjyllands fødevaresatsning og har leveret væsentlige input til den ny regionale udviklingsstrategi. Med den positive status for fødevaresatsningen og med vedtagelsen af den nye strategi og handlingsplan, der udstikker kursen for de kommende år, er det nærliggende at gennemtænke fødevarerådets rolle og organisering.

Rådets funktion og kompetence som eksterne, strategiske sparringspartnere og ambassadørkorps for vækstforum har været af stor vigtighed. For at sikre fortsat regional profilering, input og sparring indstilles til vækstforum, at der - jf. fødevarerådets bemærkninger og konkrete anbefalinger neden for - sker en løbende konsultation af fødevaremiljøet, f.eks. i form af, at vækstforum etablerer et advisory board, samt at der afholdes en årlig konference for at sikre profilering af fødevaresatsningen. Derudover vil Danish Food Cluster - i relevant omfang og såfremt de ønsker det - kunne løfte nogle af fødevarerådets hidtidige opgaver, f.eks. i forhold til profilering af den regionale/vestdanske fødevareindsats.

Baggrund og status for fødevarerådets arbejde

Vækstforum nedsatte i 2009 Fødevarerådet i forbindelse med vedtagelsen af "Strategi og handlingsplan for megasatsning fødevarer 2009-2011 - Klog hverdagsmad som sund forretning ”. Fødevarerådet skulle rådgive vækstforum i fødevarefaglige spørgsmål og sikre fremdrift i implementeringen af satsningen. I 2013 blev fødevarerådets kommissorium og sammensætning revideret som følge af, at vækstforum ønskede en mere proaktiv rådskonstruktion. Rådet har siden 2009 holdt i alt 28 møder, og har især i perioden 2013-2016 bidraget stærkt til udformningen af den nye fødevarestrategi ”Klog hverdagsmad til en verden i forandring. Strategi for Vækstforums fødevaresatsning 2016-2020”.

Fødevarerådet har ydet kvalificeret sparring til vækstforum og sekretariatet om fødevaresatsningen gennem alle årene. Dels i form af input til den strategiske udvikling, dels i form af faglige vurderinger af ansøgninger og nye initiativer. Fødevarerådet har bidraget positivt til udviklingen af og fremdriften i den regionale fødevaresatsning, ikke mindst med at bidrage til at sikre en tydelig retning og rolle for fødevaresatsningen og dens initiativer i forhold til det øvrige landskab af aktører og initiativer på fødevareområdet.

Med den ny strategi og handlingsplan for 2016-2018 bygges der nu videre på fødevarerådets arbejde i perioden 2009-2015. Der er i perioden blevet etableret en velfungerende og effektskabende innovationsinfrastruktur regionalt. De regionalt støttede aktiviteter efterspørges af virksomheder og aktører både inden for og uden for Region Midtjylland. Der er skabt sammenhæng og brobygning mellem initiativer, så det lokale spiller bedre sammen med det regionale og nationale.

Fødevarerådets anbefalinger til det videre arbejde

Fødevarerådet har på sit møde den 29. juni 2016 drøftet ledergruppen for Regional Udviklings anbefaling om nedlæggelse af fødevarerådet og har i den forbindelse følgende bemærkninger samt anbefalinger til vækstforum:  

Bemærkninger: 

• Status i den regionalt iværksatte fødevaresatsning er, at der er etableret en satsning med store ambitioner, med positive resultater samt i stigende grad effektskabende hos de deltagende virksomheder i form af øget vækst og arbejdspladser. Der er iværksat en lang række initiativer og skabt en sammenhængende innovationsinfrastruktur med det nationale klyngeinitiativ Danish Food Cluster (DFC), en innovationsindsats med innovationsmiljøet Future Food Innovation, og en lokalt orienteret og forankret indsats med to Lokale Udviklingsplatforme i henholdsvis øst- og vestjylland. Der er opbygget et sekretariat med et udbygget netværk.    

• Udfordringen er nu bl.a. at bevare et højt ambitionsniveau og at sikre optimalt samspil mellem initiativerne i fødevaresatsningen, således der til stadighed inddrages nye aktører og etableres effektivt samspil mellem fødevaresatsningen og det omgivende landskab af aktører.   

• Endvidere er en af udfordringerne på fødevareområdet set fra et regionalt synspunkt at bevare en stærk vestdansk forankring omkring udviklingen af den nationale fødevareklynge. I kraft af at der eksisterer et stærkt center for fødevareudvikling og innovation i den vestlige del af Danmark – og særligt i Region Midtjylland – og i kraft af at der er en tendens til at større initiativer og arrangementer placeres i hovedstadsområdet, er der behov for at overveje hvilke mål, der skal sættes for videreudviklingen af den danske fødevareklynge, herunder DFC.  

• Som led i en kritisk stillingtagen til initiativernes værdiskabelse, er der en opgave i at bruge effektmålinger aktivt og kritisk i tilpasningen af initiativer.  

• Rådet anser det for meget vigtigt, at Vækstforum inviterer til - og sikrer sig - strategisk sparring om videreudviklingen af fødevaresatsningen, i erkendelse af at en satsning er – og bør være - i konstant bevægelse og udvikling. Fødevareområdet har mange aktører og interessenter. Det er vigtigt at sikre en helhedsorienteret tilgang til videreudviklingen af satsningen, så de forskellige dele af fødevareerhvervets værdikæder kommer i spil og der undgås dominans af særinteresser. Det er også vigtigt at undgå en silotænkning i satsningen, da der er mange snitflader - og forretningspotentialer - mellem fødevarer og øvrige erhverv.    

• Rådet finder, at samspillet i rådet mellem mange forskellige interessenter – primærsektoren, forarbejdning, detailområdet, hotel, restaurant og catering samt uddannelse, kompetencer og innovation - har givet værdi og har sikret en helhedstilgang i rådets funktion som rådgivende organ for Vækstforum. Udover at interessenternes faglige kompetence har bidraget til rådets arbejde, har især organisationernes strategiske position i diverse politiske udvalg bidraget til, at rådsarbejdet har kunnet bevare et fremadrettet strategisk sigte.    

Anbefalinger: 

• Rådet anbefaler, at Vækstforum med en beslutning om nedlæggelse tager stilling til, hvordan Vækstforum fremover vil sikre dels strategisk opfølgning på udmøntning af strategi og handlingsplan og dels rådgivning om fremtidige strategiske pejlemærker på fødevareområdet.  
• Rådet anbefaler, at Vækstforum knytter et advisory board til sit arbejde med udvikling af den regionale fødevaresatsning. Medlemmer af et sådant organ vil med fordel kunne sammensættes med afsæt i fødevarerådet. I tråd med at arbejdet bliver mere strategisk foreslås møder 1-2 gange årligt. Rådet anbefaler som supplement til dette advisory board, at der med henblik på fortsat profilering af satsningen iværksættes en årlig konference.  

Oversigt over rådets sammensætning og nuværende medlemmer er vedlagt som bilag. 

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

• Oversigt over Fødevarerådets medlemmer

Der er planlagt følgende møder i 2017:

Mandag den 20. februar, kl. 9.30 - 12.30

Tirsdag den 4. april 2017, kl. 9.30 - 13.30

Mandag den 12. juni, kl. 9.30 - 12.30

Tirsdag den 12. september, kl. 10.00 - 13.30

Mandag den 13. november kl. 12.00 - 16.00

Der er udsendt mødeinvitationer til vækstforums medlemmer via Outlook.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Claus Wistoft, H.C. Østerby, Jørgen Gaarde, Niels Præstkær, Alette Algreen-Ussing, Peer H. Kristensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i alt deltage i sagens behandling.

Ingen bemærkninger.