Med udgangspunkt i vækstforums beslutning på mødet den 20. december 2016 lægges her op til en fortsat drøftelse af effekter af den iværksatte erhvervsudviklingsindsats. I drøftelsen vil administrationen illustrere, hvordan og hvornår det er muligt at vise resultater og effekter af erhvervsudviklingsindsatsen. Der er en række styrker ved den måde vi i dag at styrer, vurderer og samler op på resultater og effekterne på, men også en række svagheder.

Administrationen arbejder derfor med en samlet model for styring, evaluering og effektmåling og har udarbejdet et notat, der giver et foreløbigt overblik over indsatsen. Notatet viser samtidig de vanskeligheder der er ved, på nuværende tidspunkt at give en fuldstændig status over aktiviteter, resultater og effekter og foreslår justeringer, der vil styrke læringsopsamlingen og give bedre mulighed for at vurdere på projekternes fremdrift undervejs i projekterne. De foreslåede ændringer skal ses som første led i et længere arbejde med at justere og tilpasse styrings- evaluerings og effektmodellen, så den kan samle op på og kommunikere hele indsatsen.

På vækstforums møde den 20. december 2016 blev effekter af den iværksatte erhvervsudviklingsindsats præsenteret og drøftet. Grundlaget var de netop offentliggjorte resultater af effektvurderingen af 14 virksomhedsrettede, strukturfondsfinansierede projekter, igangsat af Vækstforum i perioden 2010-2012. Til grund for drøftelsen lå også målsætningerne i Vækstplan 2016-2020 og de tilhørende effektkæder for de konkrete initiativer.

Vækstforum besluttede at fortsætte drøftelsen på sit møde den 20. februar 2017 og her at sætte fokus på ambitionsniveauet for indsatsen og behovet for større viden om og øget kommunikation af den regionale erhvervsfremmeindsats.

Administrationen ønsker i drøftelsen at illustrere hvordan og hvornår. det er muligt at vise resultater og effekter af erhvervsudviklingsindsatsen, sådan som styrings- evaluerings- og effektmålingsmodellen fungerer i dag. Der er en række styrker ved den måde, vi i dag styrer, vurderer og samler op på resultater og effekterne på, men også en række væsentlige svagheder, som administrationen har de første forslag til at forbedre. Administrationen arbejder med at justere en samlet model for styring, evaluering og effektmåling og har udarbejdet et notat, der giver et foreløbigt overblik over indsatsen. Notatet viser samtidig de vanskeligheder der er ved, på nuværende tidspunkt, at give en fuldstændig status over aktiviteter, resultater og effekter.

I notatet forklares den midtjyske styrings-, evaluerings- og effektmålingsmodel. og der foreslås en justering, der vil styrke læringsopsamlingen og give bedre mulighed for at vurdere på projekternes fremdrift undervejs i projekterne. Arbejdet med at justere modellen er nu i gang, og det anbefales at foretage følgende ændringer:

• at fortsætte den nuværende porteføljestyringsmodel. Dog foreslås det, at den halvårlige opfølgning fremover også omfatter en status på antallet af støttede virksomheder under hvert initiativ og indsatsområde, så vækstforum kan følge, om den aktivitet, der er forudsat i Vækstplan 2016-2020, gennemføres i et omfang som planlagt. Dette kan løbende gøres ved at sammenligne det antal støttede virksomheder, der er forudsat i Vækstplan 2016-2020, med det faktiske antal støttede virksomheder på status tidspunktet.

• at indføre samme procedure for de projekter, der alene er støttet med regionale erhvervsudviklingsmidler (REM). Der vil i så fald fremover være behov for, at administrationen indsamler disse oplysninger som led i resultatkontraktopfølgningen. På denne måde kan der etableres et samlet overblik over erhvervsudviklingsindsatsen.

• at der sættes et internt udviklingsarbejde i gang, der klarlægger, hvorvidt der mere systematisk end hidtil kan arbejdes med rapportering af "undervejseffekter" af initiativerne. Et skridt i den retning er at indføre systematisk midtvejsevaluering.  Undervejs i arbejdet med at rapporterne disse midtvejseffekter er det centralt også at udvikle indikatorer for initiativer, såsom inden for uddannelse og kompetenceudvikling, turisme mv., hvor resultaterne ikke kan opgøres som antallet af deltagende virksomheder eller effekter målt i antal ansatte, vækst i eksport mv.

• at tilføje systematisk midtvejsevaluering af initiativer, hvilket vil give mere læringsopsamling fra aktive projekter. Det vil samtidig give vækstforum mere viden om projekterne, imens de er aktive og bedre mulighed for løbende at justere og tilpasse indsatsen. Herunder anbefales, at der sættes et internt udviklingsarbejde i gang, der klarlægger, hvorvidt der mere systematisk end hidtil kan arbejdes med rapportering af "undervejseffekter" af initiativerne. Konkret foreslås det fortsat at slutevaluere strukturfondsprojekter, som får et EU-tilsagn på 2 mio. kr. eller mere men at det fremover også besluttes at tilkøbe midtvejsevaluering for alle strukturfondsfinansierede projekter med et EU-tilsagn på 2 mio. kr. eller mere.

• at det overvejes også at foretage midtvejs- og slutevaluering af rene REM finansierede projekter ud fra samme retningslinje som for de strukturfondsfinansierede projekter. Den model vil indebære, at REM finansierede projekter med et tilsagn på over 2 mio. kr. midtvejs- og slutevalueres og at projekter med et tilsagn på under 2 mio. kr. alene slutevalueres.

• at effektmåling gennemføres som hidtil med de løbende forbedringer, som aftales i styregruppen for effektmåling og at vækstforum fortsat forlægges årlige effektmålinger af indsatsen, når de foreligger.

• at administrationen udarbejder en plan for, hvorledes kommunikationen af resultater, læring og effekter af erhvervsudviklingsindsatsen kan styrkes.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at administrationen i sit videre arbejde med en kommende model for opfølgning på projekter, effekter og opsamling af viden sikrer et gennemskueligt materiale udviklet inden for de rammer, som i dag er mulige i forhold til de tværregionale samarbejdsprojekter og under hensyntagen til at de administrative krav til operatører og projektdeltagere ikke må øges.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Notat om styrings- evaluerings- og effektmålingsmodel

Vækstforum afholdt møde den 20. december 2016. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Referat fra vækstforums møde den 20. december 2016

Bent Hansen orienterede kort om status for Vækstpartnerskabsaftalen 2016-2017 og Eftersynet af erhvervsfremmesystemet, som i begge tilfælde afventer regeringens udspil.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Til dette møde i vækstforum er der indstilling om bevilling til tre projekter for i alt 26,2 mio. kr. Heraf er to projekter tidligere annonceret.

Derudover er der indstilling om annoncering af et projekt til bevilling i 2018 for 18,3 mio. kr.

Region Midtjyllands budgetramme til erhvervsudvikling er i 2017 på 116 mio. kr. I 2018 forventes budgetrammen ligeledes at være på 116 mio. kr.

Til dette møde er der indstillinger om bevillinger for 26,2 mio. kr. Heraf er de 25,8 mio. kr. tidligere annonceret. Det drejer sig om Cirkulær byinnovation for 19,3 mio. kr. og Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland for 6,5 mio. kr.

Følges indstillingerne vil der i 2017 være 17.000 kr. tilbage af budgetrammen inkl. et forventet tilbageløb på 3 mio. kr.

Der indstilles et program: Iværksætterprogram 2017-2020 til annoncering for 18,3 mio. kr. af budgetrammen for 2018. Det skal bemærkes, at den endelige bevilling til programmet først kan gives i regionsrådet, når budgettet for 2018 er endeligt godkendt i efteråret 2017.

Nedenfor vises en kort oversigt over rammen og forbruget i 2017 og 2018 vedr. erhvervsudviklingsmidlerne.

Indstillingen vedtoges.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Økonomioversigt til vækstforums møde den 20. februar 2017

Iværksætterprogrammet 2017-2020 er en del af udmøntningen af vækstforums Vækstplan 2016-2020. Programmets målgruppe er iværksættere med vækstpotentiale, og formålet med programmet er at sikre, at flere perspektivrige iværksættere kommer ind i solide vækstforløb og udvikler sig til nye vækstvirksomheder.

Hovedaktiviteten i programmet vil være vækstforløb med køb af specifik rådgivning, men herudover skal programmet også omfatte mentorforløb, tilbud om advisory board, ledermatch til start-ups, netværksgrupper m.v. Desuden skal programmet indeholde initiativer, der skal sikre iværksætterne bedre adgang til risikovillig kapital, bl.a. kapitalcoaches, facilitering af Business Angels netværk og masterclasses for investorer og kapitalsøgende iværksættere.

Baggrund

Iværksætterprogrammet 2017-2020 er en del af udmøntningen af vækstforums Vækstplan 2016-2020, under fokusområdet Iværksætteri og kapital. Målgruppen for programmet er iværksættere med vækstpotentiale, og formålet med iværksætterprogrammet er at sikre, at flere perspektivrige iværksættere kommer ind i solide vækstforløb og udvikler sig til nye vækstvirksomheder. De nye virksomheder er især vigtige for beskæftigelsen: De fleste job findes i de store, eksisterende virksomheder, men det er de nye og unge virksomheder, der skaber nye job. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de midtjyske iværksættere alene i deres første etableringsår skaber mere end 5.500 job.

Erfaringerne fra tidligere initiativer viser, at iværksættere, der modtager rådgivning i forbindelse med etablering af virksomhed, har større vækst i beskæftigelse og salg og har en større overlevelsessandsynlighed. Iværksætterprogrammet skal derfor give iværksættere adgang til en række initiativer, der sikrer udvikling og realisering af virksomhedens vækstpotentiale.

Iværksætterprogrammet 2017-2020 er en videreudvikling af det 1-årige iværksætterprogram, der er gennemført i 2016. Indholdet er således fastlagt på baggrund af de erfaringer og resultater, der er opnået hidtil samt på baggrund af en række anbefalinger fra fokusgruppeinterview med iværksættere og nystartede virksomheder. Erfaringerne viser, at iværksættere, der modtager rådgivning, udvikler sig hurtigere og skaber mere vækst og beskæftigelse end øvrige iværksættere. Da iværksættere ofte står alene med alle beslutninger, viser erfaringerne også, at de efterspørger sparring og erfaringsudveksling med tidligere iværksættere og erfarne erhvervsfolk, enten i form af advisory boards, mentorforløb eller netværksforløb.

Aktiviteter

Hovedaktiviteten i programmet vil være vækstforløb med køb af specifik rådgivning, men herudover skal programmet også omfatte mentorforløb, tilbud om advisory board, ledermatch til start-ups, netværksgrupper m.v. Desuden skal programmet indeholde initiativer, der skal sikre iværksætterne bedre adgang til risikovillig kapital, bl.a. kapitalcoaches, facilitering af Business Angels netværk og masterclasses for investorer og kapitalsøgende iværksættere. Aktiviteterne i programmet er baseret på principper og værktøjer i det Midtjyske Vækstunivers.

Iværksætterinitiativet er en del af det generelle tilbud til iværksættere og skal derudover have særligt fokus på de områder, der er udpeget af vækstforum: Fødevarer, Energi og Klima, Kreative erhverv, Ikt, Turisme og Smart Industri.

Effekter

Regionerne og Erhvervsstyrelsen har, i samarbejde med Danmarks Statistik, gennemført effektmåling af de iværksættervirksomheder, der har deltaget i strukturfondsprojekter i perioden 2010-2012. Der indgår 495 midtjyske iværksættere i målingen, og resultaterne er sammenlignet med en kontrolgruppe, som ikke har deltaget i indsatsen. Effektmålingen viser, den faktiske fuldtidsbeskæftigelse er vokset fra 1.450 til 2.239 fuldtidsstillinger, og at den samlede merbeskæftigelse i deltagervirksomhederne udgør 464 stillinger fra 2012 til 2015 - jobs, der kan tilskrives virksomhedernes deltagelse i Iværksætterprogrammerne. Tilsvarende viser effektmålingen, at de deltagende virksomheders meromsætning er 500 mio. kr. højere i 2015, end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen. Effekterne af den hidtidige iværksætterindsats har således været betydelig, og et nyt iværksætterprogram vil bygge videre på erfaringerne fra denne indsats.

Økonomi

Der ansøges om 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 49 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler.

Indstillingen vedtoges.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Effektkæde Iværksætterprogram 2017-2020
• Annonceringstekst_Iværksætterprogram 2017-2020
• Iværksætterprogram 2017-2020
• Faktaark

Partnerskab for Vestkystturisme under selskabet Dansk Kyst- og Naturturisme søger om støtte til at udvikle projektet "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser" langs dens jyske vestkyst. Projektet skal som det første konkrete udviklingsprojekt i partnerskabet bidrage til udvikling af vestkysten som en samlet turistdestination. Projektet skal gennem et nyt og tæt samarbejde mellem aktørerne give turisterne nye og bedre oplevelser hvor kultur og fødevarer/madoplevelser kobles. Projektet har fokus på fisk og skaldyr og på at fortælle turisterne m fiskeriet og dets historie.

Dansk Kyst- og Naturturisme har ved Partnerskab for Vestkystturisme søgt de tre vestdanske regioner om støtte til at gennemføre udviklingsprojektet "Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser". Projektet er det første konkrete udviklingsprojekt under Partnerskab for Vestkystturisme, og det er en del af partnerskabets strategiske arbejde med destinationsudvikling.

Formål:

Projektet har til formål dels at bidrage til, at vestkysten opleves som en samlet destination og dels til at give turisterne nye og bedre sammenhængende kultur- og fødevareoplevelser gennem et tættere samarbejde mellem turismeaktører og kulturinstitutioner, som skaber nye kommercielle og salgsbare produkter.

Baggrund og aktiviteter

Mange af de turister, der kommer på vestkysten, finder det attraktivt at færdes i fiskerihavnene og opleve den særlige atmosfære. Undersøgelser har vist, at turister ønsker bedre madoplevelser i ferien, og at de har interesse for områdets kultur og kulturhistorie.

Projektet skal give turisterne bedre oplevelser ved at synliggøre mulighederne for f.eks. selv at fange fisk eller samle skaldyr, købe fisk og selv tilberede den. I forlængelse heraf synliggøres kystkulturen, f.eks. fiskeriet på Nordsøen, strandinger m.m. på de lokale museer. Projektet imødekommer en efterspørgsel efter gode, autentiske fødevareoplevelser med de enkelte steders kultur. Projektet er med til at gøre op med opfattelsen af, at man ikke kan få god mad på vestkysten.

Aktiviteterne vil blive gennemført i et samarbejde mellem turisterhverv, turistdestinationer og kommuner med udgangspunkt i de lokale, stedbundne fortællinger om vestkystens kultur og fødevarer. Et centralt element i projektet er at udvikle nye samarbejder mellem de private aktører (havne, fiskebutikker, restauranter, turudbydere af havfiskeri osv.) og museer m.m., hvor der udvikles nye produkter og skabes grundlag for krydssalg og mersalg.

Med udgangspunkt i 10–12 udvalgte (fiskeri)byer på vestkysten samler projektet de kultur- og fødevarefortællinger, der kan være med til at give vestkysten en samlet identitet og bidrage til at fremstå som en samlet destination.

I samarbejdet med de mange aktører udvikler projektet kommercielle og salgsbare produkter, der en del af en fælles fortælling af og om vestkysten. Projektet har fokus på oplevelser knyttet til fisk og skaldyr, men også f.eks. kød fra lam og kvæg opdrættet i marsken eller klitlandskabet.

Projektet indeholder følgende aktiviteter:

• Videnindsamling
• Identificering af lokaliteter (hot-spots) med mad- og kulturoplevelser
• Samling og udvikling af kultur- og fødevarefortællinger
• Etablering af samarbejde (værdikædesamarbejde) mellem aktører
• Forretningsudvikling

Det er intentionen, at der i tilknytning til projektet gennemføres et rådgivningsforløb med en ramme på 1 mio. kr. bl.a. inden for produkt- og kvalitetsudvikling, markedsføring m.m. med deltagelse af en række af de deltagende virksomheder, såfremt der kan opnås medfinansiering fra Fiskeriprogrammet (FLAG) eller Landdistriktsprogrammet (LAG) og kommuner.

Projektet ligger i tråd med den regionale fødevareindsats' handlingsplan for Lokale Udviklingsplatforme - Engage Food, der bl.a. har fokus på oplevelsesøkonomi, nichemarkeder og "gastronomi". I Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser" indgår der samarbejde med eksisterende fødevarenetværk og Engage Food.

Effekt:

Projektet vil skabe en række resultater i form af nye samarbejder mellem private og offentlige aktører, nye produkter og en øget afsætning og salg.  

Økonomi:

Der søges i 2017 om 400.000 kr. i tilskud fra Region Midtjylland fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Der er i den regionale turismehandlingsplan godkendt af vækstforum den 15. juni 2016 afsat en ramme på 3 mio. kr. til udvikling af indsatsområdet fødevarer og turisme.

Indstillingen tiltrådtes med bemærkning om, at initiativet skal gennemføres i sammenhæng med øvrige initiativer, f.eks. Lokale Fødevareplatforme.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning til Vestkystens fødevare- og kulturoplevelser
• Projektbeskrivelse Vestkystens Kultur- og Fødevareoplevelser
• Faktaark

Vækstforums initiativ Cirkulær Byinnovation (CBi) har været annonceret, og et konsortium med CLEAN i spidsen har indsendt en ansøgning om at blive operatør.

Initiativet skal hjælpe danske virksomheder til at udnytte forretningspotentialet i de stigende behov for bæredygtige byer, som bl.a. udfordres af befolkningsvækst. Der udvikles nye løsninger til cirkulært byggeri inden for temaerne genanvendelse, nye materialer og byggeprocesser samt værdikædesamarbejder, som kan komme i spil både nationalt og internationalt.

Initiativet Cirkulær Byinnovation (CBi) forener indsatser inden for cirkulær økonomi og byudvikling i vækstforums Vækstplan 2016-2020 (Den cirkulære by, Etablering af accelerator Hub, Byinnovation). Der er modtaget en ansøgning til operatøropgaven fra et konsortium med CLEAN i spidsen. Ansøgningen lever op til initiativets formål og kriterierne i annonceringsmaterialet.

Formål

CBi skal støtte virksomhederne i at realisere de økonomiske potentialer i cirkulær økonomi i byggeri og byudvikling. Her har virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører i Region Midtjylland en stor mulighed for i fællesskab at skabe nye produkter og koncepter, som også kan anvendes i international sammenhæng og dermed føre til øget eksport.

Aktiviteter

CBi gennemføres i to delprojekter, hvor delprojekt 1, Efterspørgsel og forretningsudvikling udgøres af fire elementer:

Videnindsamling -CBi Forum

I CBi Forum vil der være fokus på at samle viden om cirkulært byggeri og byudvikling for at skabe grundlaget for nye løsninger på de konkrete udfordringer for renovering og udvikling af fremtidens byer.

Der er tre temaer for arbejdet i CBi Forum: Øget genanvendelse, nye materialer og byggeprocesser, samt nye værdikædesamarbejder.

Nye produkter og koncepter - CBi HUB

I CBi HUB anvendes indsamlet viden og erfaringer i de tre temaer

1. Øget genanvendelse af materialer ved renovering og nedrivning af eksisterende byggemasse.

Her skal bl.a. en database over en række materialer ("bygning som materialebank") med det formål at gøre materialerne tilgængelige for udbydere og efterspørgere og dermed skabe et marked.

2. Øget anvendelse af nye materialer og byggeprocesser. Der udvikles beskrivelser og designprincipper, der sikrer, at nye byggematerialer sammensættes på nye måder, så de fra starten er designet til demontering og genanvendelse.

3. Skabe nye værdikædesamarbejder inden for cirkulær økonomi i erhvervslivet og i det offentlige og på den baggrund udvikle nye cirkulære forretningsmodeller.

Et nationalt og internationalt marked - CBi Scale 

Løsningsmuligheder, koncepter og prospekter udviklet i CBi HUB skal kobles på eksisterende og nye projekter i henholdsvis Region Midtjylland, New York og andre bymarkeder, for at kvalificere dem og skabe eksport.

Valget af New York baseres på en markedsanalyse gennemført i forprojektet forud for Cbi, hvor New York får den højeste samlede score sammenlignet med tre andre fokusbyer - Shanghai, München og London. Det gælder danske virksomheders konkurrenceevne vurderet på bl.a. virksomhedernes og regionens kompetencer, dansk repræsentation og netværk med bystyret samt markedsattraktivitet i form af forventet vækst og markedsadgang. Her kan nævnes en enkelt mulighed nemlig behovet for klimateknologiske løsninger og det faktum, at bystyret i New York har  afsat knap 140 milliarder kr. til at sikre byen.

Der etableres også en kommunepulje, der skal medvirke til at øge efterspørgslen efter cirkulære økonomiske løsninger i Danmark. Mulige projekter i kommunerne i Region Midtjylland identificeres, etableres og faciliteres. Hvert kommunepuljeprojekt vil bestå af et samarbejde mellem bl.a. kommuner og virksomheder.

Kommunikation og synliggørelse - CBi Platform

Her positioneres og kommunikeres det samlede projekt. Det sker bl.a. via CBi konferencer, intern videndeling og ekstern formidling.

I Delprojekt 2, CBi - Cirkulære Byggeløsninger skal der etableres innovationssamarbejder mellem virksomheder (primært smv'er) og videninstitutioner for at skabe cirkulære byggeløsninger inden for en række områder, bl.a. digitale og teknologiske løsninger til genanvendelse og design af byggematerialer; integrerede planlægningsværktøjer og styresystemer. Innovationssamarbejderne kan tage afsæt i identificerede udfordringer og markedsbehov i delprojekt 1.

Effektkæde

Konsortiet har udarbejdet en effektkæde for aktiviteterne i projekt 1 og 2 med beskrivelse af hovedaktiviteter, forventet output og effekt.  

I CBi - Efterspørgsel og forretningsudvikling forventes deltagelse af mellem 100-150 virksomheder, hvoraf flertallet forventes at indgå i flere af de fire aktiviteter. I CBi - Byggeløsninger forventes deltagelse af 40 virksomheder. Der foreligger forventet output for hvert projekt, f.eks. rapport om potentialer i Region Midtjylland, koncept for bygninger som materialebank, fire nye forretningsmodeller og 4-5 eksportåbninger.

Baggrund

Initiativet har bl.a. baggrund i følgende forhold. Både i Danmark og i resten af verden vokser byerne eksplosivt i disse år, og byerne driver i høj grad væksten i samfundet med hele 80 % af verdens BNP. Byerne udgør et stort og voksende eksportmarked for danske virksomheder. Det er globalt anerkendt, senest på Davos-topmødet i 2016, at verden har brug for at mindske presset på ressourcerne. Alene i Danmark produceres 4,1 mio. tons bygge- og anlægsaffald pr. år. Det svarer til 35 % af alt affald i Danmark. Cirkulær økonomiske produkter og services kan medvirke til at skabe attraktive og bæredygtige byer med gode muligheder for bosætning og erhverv. De virksomheder, der kan tilbyde helhedsløsninger til markederne, vil have en konkurrencemæssig fordel. Omstillingen er dog kompleks og kræver en flerleddet indsats, som dels skal kvalificere den offentlige efterspørgsel, dels øge virksomhedernes innovationskraft og skabe nye former for samarbejder.

Økonomi

Samlet finansieres initiativet med 19,3 mio. kr. af Region Midtjylland, 4,5 mio. kr. fra EU's Regionalfond (akse 1a), 3 mio. kr. fra private virksomheder og 6,5 mio. kr. fra kommuner og andre.

Indstillingen tiltrådtes af de 10 tilstedeværende medlemmer af vækstforum.

For at vækstforum er beslutningsdygtigt kræves beslutning fra minimum 11 medlemmer. Punktet er derfor efterfølgende sendt i skriftlig høring.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Harald Mikkelsen og Brian Beck Nielsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Efter afslutning af den skriftlige høring er indstillingen tiltrådt.

Vækstforum godkendte på sit møde den 31. august 2016 økonomisk ramme og annoncering af initiativet "Cirkulær Byinnovation (CBi).

• Samlet beskrivelse, Cirkulær Byinnovation
• REM-ansøgningsskema, CBi Efterspørgsel og forretningsudvikling
• REM effektkædeskema, CBi Efterspørgsel og forretningsudvikling
• EU-effektkædeskema, Cirkulære Byggeløsninger
• EU-ansøgning, CBi Cirkulære Byggeløsninger
• Faktaark

Vækstforums "Udviklingsprogram for bioøkonomi" har været annonceret. Der er modtaget én ansøgning fra Agro Business Park med SEGES og Aarhus Universitet - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (AU-DCA) som partnere.

Programmet skal hjælpe regionale SMV'er til at udvikle og udnytte de store beskæftigelsesmæssige, forretningsmæssige og miljømæssige muligheder i at udvinde værdistoffer fra biomasse. Virksomhederne får hjælp til at udvikle ny teknologi, nye biobaserede produkter og nye serviceydelser. Græs har høj prioritet i programmet, fordi Danmark er i front med at udvikle en ny bæredygtig bioøkonomisk industri på basis af græs.  

Der er modtaget én ansøgning til rollen som operatør for "Udviklingsprogram for bioøkonomi". Ansøgerkredsen og deres beskrivelse af de aktiviteter, som vil blive gennemført i programmet, lever fuldt ud op til programmets formål og Region Midtjyllands kriterier i annonceringsmaterialet.

Formål

Flere store danske virksomheder, investorer, vidensinstitutioner og interesseorganisationer investerer allerede nu i udvikling af ny industri baseret på raffinering af græs. Udviklingsprogrammets formål er, at støtte de regionale SMV'er i at få del i forretningsmulighederne i at udvinde og videreforarbejde værdistoffer fra biomassen.

Fra græs kan der udvikles proteinfoder, der vil udfase importeret soja. Rester fra proteinproduktionen kan udnyttes til biogas og økologisk gødning, men også til fødevareingredienser og bioaktive stoffer.

Eksportpotentialet for protein fra græs er stort, da en ny EU-regulering for økologisk foder træder i kraft allerede i 2018.

En ny industri vil styrke landbrugets og agroindustriens konkurrenceevne og bidrage til at skabe nye jobs samt til at fastholde de mange tusinde arbejdspladser, der ligger inden for maskin-, energi- og fødevareindustri. Mange af disse arbejdspladser findes i landdistrikter i Midtjylland.

En bioøkonomisk industri baseret på græs vil få meget stor samfunds- og miljøøkonomisk værdi, fordi dyrkning af græs vil øge udbyttet fra den enkelte mark og kraftigt reducere udvaskning af nitrat til vandmiljøet. Udslip af klimagasser og pesticidforbrug i landbruget vil også blive nedbragt.

Aktiviteter

Programmet indeholder følgende tre hovedaktiviteter:

1. Skabe, udvikle og lede innovationssamarbejder om bioøkonomisk produktudvikling

Målet med denne aktivitet er, at virksomheder videreudvikler teknologier til at presse værdistoffer ud af græsbiomasse, og at de udvikler f.eks. foder, fødevareingredienser, helseprodukter samt medicin fra de fraktioner, som kommer ud af pressen. Målet indfries gennem innovationsamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner.

2. Udvikle, optimere, forbinde og dokumentere bioøkonomiske forretningsområder

Målet med denne aktivitet er at sikre, at hele græsbiomassen udnyttes optimalt ved at styrke samarbejdet mellem virksomheder, som kan bruge hinandens restprodukter. Målet er samtidig at skabe nye forbindelser mellem virksomheder, som arbejder med raffinering af forskellige biomasser, for at virksomhederne kan udvikle fælles produkter og løsninger. Målet indfries bl.a. gennem målrettede møder mellem virksomheder i forening med nationale og internationale investorer i industrielle produktionsanlæg.

3. Demonstrere, dokumentere og skalere kendt teknologi til ny bioøkonomisk produktion

Målet med denne aktivitet er, at virksomheder fremviser kendt teknologi, som kan bruges til at introducere nye restprodukter i produktionen af biogas. Målet indfries gennem en række demonstrationsaktiviteter på biogasanlæg.

Effekt

På baggrund af udviklingsaktiviteterne inden for græs forventes minimum 12 virksomheder at udvikle et eller flere nye koncepter til markedet, herunder koncepter for biobaserede produkter, teknologier og serviceydelser.

Derudover forventes 10 biogasanlæg at have implementeret kendt teknologi fra regionale SMV'er, som udnytter nye rester af biomasse til biogas.

Programmet forventes at udgøre et grundlag for privat investering i et fuldskala raffineringsanlæg for græs og herefter udløse et langt større dansk erhvervspotentiale på tværs af energi-, foder-, fødevare- og maskinindustri.

Økonomi

Den samlede økonomiske bevilling til programmet allokeres med 10 mio. kr. fra "Bioøkonomi" og 2,5 mio. kr. fra "Erhvervsvækst SEP I" i Vækstplan 2016-2020. 

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Brian Beck deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning til Udviklingsprogram for Bioøkonomien i Region Midtjylland
• Bilag A Specificering af finansiering af demonstrationsanlæg
• Effektkæder
• EU ansøgning bioøkonomi
• Faktaark

Vækstforum har to repræsentanter i bestyrelsen for det midtjyske Bruxelles-kontor Central Denmark EU (CDEU). Det drejer sig om Advokat Frans Skovholm, Dahl Advokater, repræsentant for erhvervslivet og indstillet af DE samt Søren Frandsen, tidligere ansat ved Aarhus Universitet og nu ved Syddansk Universitet, repræsentant for videninstitutioner.

Aarhus Universitet er indtrådt i ejerkredsen bag CDEU sammen med de midtjyske kommuner og Region Midtjylland og er på den baggrund fast repræsenteret i bestyrelsen ved Ole Steen Nielsen, konstitueret dekan for Health.

Der er primo 2017 gennemført en ekstraordinær generalforsamling, hvor ejerkredsen er vedtaget udvidet med Aarhus Universitet og dermed med en fast repræsentation i bestyrelsen.

Ved samme lejlighed blev det bekræftet, at både Region Midtjylland og de midtjyske har forhøjet deres bidrag til CDEU, således at medlemsbidragene nu udgør i alt 12,2 mio. kr.

De gældende vedtægter og CDEU's Strategi 2015 er vedhæftet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Vedtægter for Central Denmark EU Office 2017
• CDEU Strategi 2015

Der var ingen bemærkninger under dette punkt.

Brian Busk, Claus Wistoft, Henrik Gottlieb Hansen, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Lars Aagaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Jakob Beck Wätjen og John Hermansen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.