Vækstforum afholdt møde den 12. juni 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Vækstforum afholdt møde den 12. juni 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Referat fra vækstforums møde den 12. juni 2017

Bent Hansen orienterede om det regionale budgetforlig 2018.

For erhvervsområdet vil det betyde en reduktion på 7 mio. kr. i 2018. Reduktionen vedr. eventpuljen.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Til dette møde i vækstforum er der indstilling om annoncering af et projekt: "Inklusion af særligt udsatte unge via uddannelse" for 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 10 mio. kr. fra EU's Socialfond.

Region Midtjyllands budgetramme til erhvervsudvikling er i 2017 på 116 mio. kr.

I forbindelse med årets justering af pris- og lønindekset for Regional Udvikling er det nu muligt at tilføje 3,76 mio. kr. til rammen for erhvervsudvikling. Budgetrammen er herefter på 119,76 mio. kr.

Rammen for 2018 er foreløbigt fastsat til 116 mio. kr.  Rammen vil blive justeret i forhold til regionsrådets vedtagelse af budgettet for 2018 ultimo september 2017.

Efter seneste møde i vækstforum var der realiseret et tilbageløb på 9,36 mio. kr. Der er kommet yderligere tilbageløb for 1,59 mio. kr., således at det realiserede tilbageløb er på i alt 10,95 mio. kr. Efter justeringen af rammen og inkl. tilbageløbet resterer der til dette møde 7,75 mio. kr. til disponering.

Til mødet er der indstilling til annoncering af et projekt: "Inklusion af særligt udsatte unge via uddannelse" til 7,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 10 mio. kr. af EU's Socialfond.

Tilslutter vækstforum sig indstillingerne, vil der herefter restere 256.000 kr. til nye projekter i 2017.

Nedenfor vises en kort oversigt over rammen og forbruget i 2017 og 2018 vedr. erhvervsudviklingsmidlerne.

Indstillingen vedtoges.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Økonomioversigt til vækstforums møde 12. september 2017

Formandskabet for vækstforum deltager i møde med erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen og fødevareminister Esben Lunde Larsen fredag den 8. september med henblik på indgåelse af en vækstpartnerskabsaftale for 2017-2018.

Vækstpartnerskabsaftalen foventes at indeholde følgende 3 temaer:

• Fødevareerhvervet: Midtjylland står centralt i den danske styrkeposition på fødevareområdet med førende virksomheder og videninstitutioner. I et vestdansk samarbejde vil vækstfora i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark samarbejde om bedre rammer for fødevareerhvervet ved at øge sammenhængen og give en mere klar rollefordeling i de klynge- og innovationsindsatser, der er rettet mod fødevarevirksomheder.

• Teknologipagt: I Vestdanmark samarbejder vækstfora om initiativer, der kan forberede virksomhederne til ny digital virkelighed. Region Midtjylland vil bidrage og samarbejde med regeringen om udviklingen af en kommende teknologipagt.

• Grøn vækst: Midtjylland har gode forudsætninger for grøn vækst ikke mindst i kraft af en stærk vindmølleindustri og innovativ udnyttelse af energi. Regeringen understøtter den grønne vækst i Midtjylland med bl.a. udvidelsen af testpladsen i Høvsøre og med den målrettede erhvervsindsats ved GreenLab Skive.

Aftalen fremsendes til vækstforums medlemmer umiddelbart efter mødet den 8. september 2017.

Formandskabet orienterede om mødet med Erhvervs- og Vækstministeriet.

Indstillingen vedtoges.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Vakstpartnerskabsaftale 2017 mellem regeringen og Region Midtjylland

Vækstforum besluttede på sit møde den 20. februar 2017, at administrationen skulle udarbejde et endeligt forslag til en revideret styrings-, evaluerings- og effektmålingspraksis for erhvervsudviklingsindsatsen. Vækstforum ønskede et gennemskueligt materiale under hensyntagen til, at administrative krav til operatører og projektdeltagere ikke må øges. Formålet er løbende at få information om fremdrift, læring og effekter af erhvervsudviklingsprojekterne.

Administrationen har nu udarbejdet et ændringsforslag, der indebærer en forenklet og forbedret mulighed for strategisk styring og læring og nye, mere præcise effektindikatorer. Forslaget indebærer samtidig en økonomisk besparelse. Ændringen vil kunne foretages, uden at administrative krav til operatører og projektdeltagere øges.  

Vækstforum får med forslaget bedre mulighed for strategisk styring, via et bedre indblik i erhvervsudviklingsprojekternes fremdrift. Samtidig opnås bedre læring om undervejs- og sluteffekter af projekterne.

Vækstforum besluttede på baggrund af temadrøftelsen den 20. februar 2017, at administrationen skulle udarbejde et endeligt forslag til en revideret styrings-, evaluerings- og effektmålingspraksis for erhvervsudviklingsindsatsen. Vækstforum ønskede et gennemskueligt materiale udviklet under hensyntagen til, at de administrative krav til operatører og projektdeltagere ikke må øges. Formålet er løbende at få information om fremdrift, læring og effekter af erhvervsudviklingsprojekterne.

Administrationen har nu udarbejdet et forslag til en ny praksis for styring, evaluering og effektmåling af den regionale erhvervsudviklingsindsats (se vedhæftede bilag for uddybning) og foreslår en justering, der indebærer en forenklet procedure for halvårlig opfølgning og en ny praksis for evaluering, der giver bedre mulighed for at lære af og justere i projekterne, mens de er aktive. Endelig foreslås det, at effektmålingen fortsættes som hidtil i regi af det fælles samarbejde mellem regioner, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik, men at der udvikles nye, supplerende mål til den kommende vækstplan.

Ændringerne vil samlet indebære:

• En bedre mulighed for strategisk styring, læring og måling af erhvervsudviklingsindsatsen
• Større enkelthed og ensartethed
• En økonomisk besparelse set i forhold til den hidtidige praksis.

De samlede foreslåede justeringer er beskrevet nedenfor.

Forenklet kontraktopfølgning

Formålet med at foretage halvårlig opfølgning på projekter er at give vækstforum indtryk af fremdrift i erhvervsudviklingsprojekterne. Til det formål anvendes i dag resultatkontrakter, som administrationen foretager opfølgning på halvårligt den 1. marts og 1. september. Administrationen udarbejder til vækstforum halvårligt en samlet fremdriftsrapport og en "trafiklystavle" med angivelse af grønt, gult eller rødt lys for de enkelte projekter. Grøn angiver, at projekterne afvikles tilfredsstillende. Gul angiver, at der er opmærksomhedspunkter. Rød angiver, at projektet ikke afvikles tilfredsstillende.

Der har været et ønske om at ændre formatet på fremdriftsrapporten. Administrationen foreslår, at rapporten fremover forenkles, så der kun vurderes på fremdrift i projektaktiviteter og forbrug af bevilgede midler. De mere kvalitative dele, der har været redegjort for tidligere, foreslås at udgå for fremover at blive erstattet af systematisk midtvejsevaluering (se afsnit nedenfor om justeret evalueringsprocedure). Administrationen foreslår, at der fremover anvendes præcise definitioner på, hvornår et projekt gives farven grøn, gul og rød alene med baggrund i aktivitetsgennemførelse og forbrug (se bilag).

Det foreslås samtidig, at resultatkontraktskabelonerne gives en formatmæssig opdatering, herunder specifikt, at de dele af resultatkontrakten, hvor der hidtil har været opstillet mål for den erhvervsøkonomiske effekt, udgår.

Justeret evalueringsprocedure med fokus på læring

Formålet med at foretage evaluering af erhvervsudviklingsprojekter er at opnå læring om, hvilke typer af projekter der virker og under hvilke omstændigheder. Evalueringer kan lede til, at der laves tilpasninger i de enkelte projekter og i indsatsen som helhed. Siden 2014 har en del af erhvervsudviklingsindsatsen været evalueret i et fælles samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og regionerne. Der har dog også været rekvireret evalueringer uden for det fælles samarbejde. Som en følge heraf har evalueringerne varieret meget i format og budget.

Administrationen vil anbefale, at hele evalueringsindsatsen fremover foretages i regi af det fælles evalueringssamarbejde. I den fælles ramme kan vækstforum få gode og ensartede evalueringer til en konkurrencedygtig pris. Det anbefales fremadrettet specifikt, at alle strukturfondsprojekter, som får et EU-tilsagn eller en REM-bevilling (regionale erhvervsudviklingsmidler) på mindst 2 mio. kr., både midtvejs- og slutevalueres, mens projekter med et EU-tilsagn eller REM-bevilling på under 2 mio. kr. alene slutevalueres. Forslag til evalueringsformat vil fremover blive en fast del af indstillingen til vækstforum i bevillingssager.

Figur: Den nuværende og fremtidige evalueringspraksis

Når administrationen i dag modtager en slutevaluering af et erhvervsudviklingsinitiativ, er praksis den, at resultatet af evalueringen drøftes med projektet i forbindelse med projektets afsluttende projektrapportering. Her kan læringspunkter fra evalueringen tages op, og det kan drøftes, hvordan resultaterne kan bringes i spil i en eventuel fortsættelse af initiativet eller i operatørens fremtidige arbejde i øvrigt. Evalueringerne anvendes dog ofte ikke til at informere det øverste administrative eller politiske niveau eller en bredere kreds af eksterne aktører. Evalueringerne bidrager dermed heller ikke i tilstrækkelig grad til at skabe et fundament for, at den administrative styregruppe og vækstforum kan lære af aktiviteter, resultater, udfordringer og succeser mv., som projektet skaber undervejs.

Derfor foreslås en procesmæssig ændring, så midtvejs- og slutevalueringer fremover lægges frem for vækstforums administrative styregruppe. Den administrative styregruppe vil så skulle drøfte evalueringens anbefalinger og på baggrund heraf indstille, om midtvejs- og slutevalueringen efterfølgende også drøftes i vækstforum.

Administrationen vurderer, at ovenstående forslag til ny praksis for evaluering både vil give vækstforum en bedre strategisk styring med erhvervsudviklingsindsatsen, bedre læring og mere ensartethed i evalueringsarbejdet. Det vil samtidig indebære en økonomisk besparelse (administrationen arbejder på en opgørelse) i forhold til, hvad der tidligere er anvendt på evalueringer. Set i forhold til praksis i dag vil det ikke samlet set medføre øget administration for projektoperatører eller deltagere.

Ny praksis for erhvervsøkonomisk, registerbaseret effektmåling

Formålet med at foretage erhvervsøkonomisk, registerbaseret effektmåling er at kunne måle, om de projekter, der indgår i vækstplanen, bidrager til at skabe erhvervsøkonomisk udvikling i Region Midtjylland. Regionen har i en længere årrække deltaget i fælles effektmåling i samarbejde mellem regionerne, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik. Administrationen vil anbefale, at effektmåling fortsættes som hidtil.

Administrationen anbefaler dog, at den næste vækstplan kommer til at indeholde en række nye effektmål, som i højere grad afspejler hele vækstforums indsats, ikke blot økonomiske mål, som i den gældende vækstplan. Eksempler på projekter, hvortil der vil være behov for at udvikle nye indikatorer, kan f.eks. være projekter med mål om at reducere Co2 udledning eller opkvalificering af beskæftigede. En bruttoliste over mulige nye indikatorer er vist i bilag, og det anbefales, at udvælgelse af nye, supplerende indikatorer indgår i arbejdet med den nye vækstplan. 

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at der i forbindelse med den fremtidige opfølgning fortsat skal sikres sammenhæng mellem opfølgningsindsats og initiativernes varighed og størrelse.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ny styrings-, evaluerings- og effektmålingsmodel, notat.

Den teknologiske udvikling øger efterspørgslen efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, der i fremtiden vil være en betingelse for virksomhedernes vækst og konkurrenceevne. Region Midtjyllands rolle er ligeledes skrevet ind i vækstpartnerskabsaftalen 2017/2018 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland.

Iværksættelsen af en national teknologipagt med én regional teknologipagt i hver region efter hollandsk forbillede kan danne rammen om fremtidige indsatser inden for uddannelse og kompetenceudvikling. Formålet er at øge tilgangen af unge til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser samt opkvalificere arbejdsstyrken. En proces foreslås til forberedelse af forslag til Region Midtjyllands teknologipagt.

Efterspørgslen efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer forventes at stige i de kommende år blandt virksomhederne i Region Midtjylland. Virksomhederne inden for de midtjyske styrkepositioner: Energi og klima, Fødevarer samt Smart industri oplever aktuelt udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft med kompetencer inden for områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Det gælder både på faglært og højtuddannet niveau.

Derfor foreslås det, at vækstforum nedsætter en forprojektgruppe, som skal udarbejde et forslag til en teknologipagt for Region Midtjylland under hensyntagen til regionens styrkepositioner. Se vedlagte bilag: Notat om teknologipagt.

Det foreslås, at forprojektgruppen etableres med repræsentanter fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og kommuner. I udpegningen af repræsentanter er det nærliggende at tage udgangspunkt i regionens kompetenceråd og uddannelsesråd suppleret med andre aktører. Kommissorium for forprojektgruppen er vedlagt som bilag.  

Der tænkes afholdt to møder i forprojektgruppen med inddragelse af eksperter, der kan holde oplæg om forskellige temaer på møderne. Første møde kunne omhandle relevante erfaringer fra den hollandske teknologipagt med henblik på formulering af opdraget til en analyse, der igangsættes umiddelbart efter mødet. Analysen kunne omhandle de udfordringer, Region Midtjylland står over for i forhold til den nye teknologi. Her tænkes dels en behovsanalyse med udgangspunkt i den særlige erhvervsstruktur i Region Midtjylland, idet behovene for it-kompetencer varierer inden for de forskellige styrkepositioner. Dels en analyse af styrkerne og udfordringerne i forhold til disse behov. Denne analyse kunne suppleres med forslag til mulige indsatser og oversigt over, hvad de forskellige aktører kan byde ind med.

På andet møde fremlægges analysens resultater med henblik på at konkretisere indsatserne og de foreslåede relevante aktører i en regional teknologipagt.  

Et særligt emne i forprojektgruppens arbejde vil være samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om indsatser inden for teknologipagten. Det kunne eksempelvis dreje sig om samarbejde om praktikpladser samt, at virksomhederne stiller deres maskiner til rådighed for undervisning.

Ved vækstforums godkendelse kan forprojektgruppen nedsættes i oktober med henblik på at holde to møder i henholdsvis oktober og januar. Produktet af forprojektgruppens arbejde bliver et forslag til Region Midtjyllands teknologipagt, et grundlag for implementeringen heraf samt et forslag til et partnerskab, som skal sikre eksekvering heraf. Vækstforum får forslaget til godkendelse den 19. marts 2018 og regionsrådet den 25. april 2018.

Hollandske erfaringer

Regeringen forbereder en national teknologipagt om fremtidens kompetencer på baggrund af anbefaling fra blandt andet Danmarks Vækstråd og Digitalt Vækstpanel. Regeringen vil understøtte frivillige samarbejder mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at fremme, at flere unge får kompetencer inden for områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

I Holland har man siden 2013 arbejdet med en hollandsk teknologipagt, som er blevet gennemført via et samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, regioner og kommuner. Formålet er at imødekomme efterspørgslen efter tekniske og naturvidenskabeligt uddannede medarbejdere. Det overordnede mål er at understøtte den teknologiske udvikling i hele landet gennem udbredelse af STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Der er én national pagt og fem regionale pagter, som hver især understøtter de regionale styrkepositioner. Den hollandske teknologipagt har allerede givet gode resultater eksempelvis i form af øget søgning til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser samt bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at Naturvidenskabernes Hus inviteres til at deltage i forprojektgruppen.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Notat om teknologipagt
• Udkast til kommissorium for forprojektgruppe

Vækstforum besluttede i december 2016 at nedsætte en forprojektgruppe, som skulle udarbejde et forslag til en inklusionsindsats for unge med særlige udfordringer via uddannelse. Indsatsen skal supplere Rummelig imidt, så vækstforum både understøtter inklusion via uddannelse og via beskæftigelse, og så både unge og voksne inkluderes med henblik på et velfungerende arbejdsmarked.

26.000 unge i alderen 16-29 år er på overførselsindkomst i Region Midtjylland. Hver femte ung opnår ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en udfordring på et arbejdsmarked med stigende behov for uddannet arbejdskraft og behov for en arbejdsstyrke, som kan tilegne sig nye kompetencer gennem hele arbejdslivet. Forprojektgruppen præsenterer hermed forslag til indsats til at få flere særligt udsatte unge optaget, inkluderet og fastholdt på en ungdomsuddannelse, så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektet er robust til at kunne tage højde for aktiviteter i forbindelse med implementering af forberedende grunduddannelse og skal derudover være additionelt i forhold til kommunernes øvrige indsatser for målgruppen.

Projektets to indsatsområder er:

• Aktiviteter målrettet det offentlige system.
• Aktiviteter målrettet de særligt udfordrede unge.

Formål

Formålet med projektet er, at flere særligt udsatte unge skal fastholdes og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor iværksættes aktiviteter dels målrettet de systemer, de unge skal navigere i og dels målrettet den enkelte unge. De aktiviteter, der iværksættes målrettet det offentlige system, skal understøtte implementeringen af en ny forberedende grunduddannelse, og aktiviteterne skal tilrettelægges under hensyntagen til og respekt for kontrollerede forsøg, f.eks. brobygningsforløb iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Aktiviteter

Aktiviteter vedrørende det offentlige system. Eksempler på aktiviteter, som iværksættes af det offentlige system, og som skal lette den unges vej og hverdag på vej mod og igennem en ungdomsuddannelse:

• Forsøg med udplacering af en kommunal medarbejder på relevante uddannelsesinstitutioner, så der bliver en tæt kontakt mellem den unge, institutionen og kommunen. Kontaktpersonen bliver den unges vej ind i kommunen.
• Forsøg på partnerskabsaftaler og aktivt samarbejde eller lignende mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og NGO'er, som skal lette den unges vej mellem institutionerne og give mulighed for at prøve flere uddannelser.
• Udvikling af nye brobygningsmodeller.
• Forsøg med mentorer på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner.
• Udvikling af en model, der muliggør korte praktikperioder på forskellige lokale uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, som skal være med til at skabe afklaring og motivation hos den unge.

Aktiviteter målrettet de særligt udfordrede unge. Eksempler på aktiviteter som kan øge inklusionen i uddannelsesmiljøet gennem aktiviteter, der hjælper de unge generelt med håndtering af deres udfordringer - både i skoletiden, men også udfordringer i tidsrummet kl. 16 - 08.

• Forsøg med kombineret vejledning og virksomhedspraktik – den unge skal møde og kunne identificere sig med rollemodeller på arbejdsmarkedet.
• Forsøg med at inddrage flere virksomheder i motivations- og afklaringsindsatsen for de unge i forhold til motiverende karrierevalg. Hvilke job kan en uddannelse føre til.
• Forsøg med etablering af et frivilligt tilbud på den unges præmisser. Der kan laves forsøg med inddragelse af frivillige – f.eks. ung til ung samtaler, frivillige mentorer, der oprigtigt interesserer sig for det enkelte unge menneske og evner at indgå i en ligeværdig relation. Det kunne også tænkes, at en erhvervsleder blev mentor for en ung og kunne inspirere den unge i sit karrierevalg.
• Forsøg med f.eks. idræt eller kultur som samlende inkluderende aktivitet i skolemiljøet. Det kan være tilbud til særligt udvalgte elever, både udsatte og ikke udsatte, hvor de ikke udsatte elever skal være rummelige og inkluderende for de udsatte elever.
• Forsøg med fælles spisning som samlende inkluderende aktivitet. Dette kan f.eks. være forsøg med madklubber, lave mad til andre, lære nye madvaner, opdage nye madvarer og lave madpakker. 

Effekter

Flere unge inkluderes på en ungdomsuddannelse.

Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Udsatte unge oplever en bedre livskvalitet.

Økonomi

Der ansøges om 10 mio. kr. fra EU's strukturfonde, Socialfonden prioritetsakse 3, og 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler samt 2,5 mio. kr. fra den regionale uddannelsespulje.

Indstillingen vedtoges.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Annonceringsmateriale
• INKLUSIONmidt via uddannelse

I juni 2017 offentliggjorde regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi sin vision og 27 anbefalinger til regeringen på, hvordan den kan understøtte dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi og samtidig være med til at implementere regeringens nye handlingsplan for FN's 17 verdensmål. Ved at gentænke den måde vi designer, producerer og forbruger på, kan danske virksomheder få konkurrencefordele og åbne nye markeder, ved at vi udvikler nye løsninger og opbygger viden, som vi kan eksportere.

Regeringen nedsatte i oktober 2016 et Advisory Board for Cirkulær Økonomi. Advisory Board skulle udarbejde anbefalinger til, hvordan regeringen kan understøtte dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi og dermed styrke væksten og give gevinster for miljø og klima. Advisory Board bestod af erhvervsledere fra både små og store virksomheder med Flemming Besenbacher som formand (professor på Aarhus Universitet og bl.a. bestyrelsesformand for Carlsberg A/S).

Region Midtjylland har gennem årene iværksat en lang række initiativer i forhold til udvikling af cirkulære løsninger og har i sine vækstpartnerskabsaftaler løbende bidraget til gennemførelsen af nationale initiativer.

Advisory Boards vision er, at dansk erhvervsliv i 2030 har en global førerposition indenfor udvikling, implementering og eksport af cirkulære løsninger, og at Danmark er verdenskendt som en hub for cirkulær økonomi.

Visionen ledsages af fem målsætninger, fire pejlemærker og 27 anbefalinger til regeringen.

De fem målsætninger for dansk erhvervslivs omstilling til en cirkulær økonomi i 2030 er, at

• Danmark får mere økonomisk værdi ud af materialerne ved at øge ressourceproduktiviteten med 40 % ud fra mængden af materialer og 15 % ud fra værdien af materialer.
• Danmark øger cirkulariteten ved at øge den samlede genanvendelse til 80 % og reducere affaldsmængden med 15 %.
• Danmark forbliver førende i Europa til at udvikle cirkulære teknologier og løsninger, og at eksporten af disse er steget.
• Danmark udnytter overskydende kapacitet bedre, ved at 50 % af befolkningen er aktive i deleøkonomien.
• Danmark øger det cirkulære forbrug ved at firedoble den samlede omsætning af miljømærkede produkter og services.

Anbefalingerne fra Advisory Board for Cirkulær Økonomi

De 27 konkrete anbefalinger til regeringen præsenteres under fire overordnede pejlemærker:

Den cirkulære værdikæde - tænk på tværs. Den cirkulære økonomi skal være en integreret del af virksomhedernes kerneforretning og det offentliges opgavevaretagelse. Anbefalingerne går på at: Gøre cirkulær økonomi til en vækstmotor for danske virksomheder; Etablere én indgang til det offentlige for virksomheder, der oplever barrierer for cirkulær omstilling; Etablere cirkulære kommuner; Indarbejde cirkularitet i de makroøkonomiske modeller og statistikker; Udvikle standarder som understøtter cirkulær økonomi; Indarbejde cirkulær økonomi i hele uddannelsessystemet; Fremme forskning, udvikling, test, demonstration og markedsmodning af cirkulære løsninger og teknologier; Styrke finansiering til acceleration af cirkulære virksomheder; Udnytte den danske styrkeposition inden for digitalisering og ny teknologi til at understøtte den cirkulære omstilling.

Design og produktion - færre materialer og mere cirkularitet. 75 % af danske industri- og servicevirksomheder skal arbejde aktivt med cirkulær økonomi. Anbefalingerne går på at: Styrke den cirkulære produktpolitik i bl.a. ecodesign-direktivet; Indarbejde cirkulær økonomi i produktionsvirksomhedernes vilkår; Udarbejde et cirkulært bygningsreglement; Udvikle standardiserede bygnings- og produktpas; Fremme rammevilkårene for bioraffinering; Etablere nye værdikæder for landbrugsafgrøder, der udnytter fotosyntesen bedre; Optimere udnyttelsen af animalske produkter.

Forbrug -  optimering med livscyklusperspektiv. Den private og offentlige sektor skal købe ind ud fra cirkulære principper. Anbefalingerne går på at: Bygge og købe ind i det offentlige på baggrund af totaløkonomi og livscyklusberegninger; Fremme cirkulær økonomi gennem virksomheders og det offentliges indkøb; Udvikle de cirkulære aspekter ved relevante mærkningsordninger og udbrede brugen af dem; Fremme udnyttelse af overskudskapacitet, f.eks. gennem deleøkonomiske forretningsmodeller; Forebygge madspild; Fremme reparation og genbrug.

Genanvendelse - mere værdi gennem klare rammer. Der skal etableres klare rammer for et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer. Anbefalingerne går på at: Ensrette den kommunale indsamling af husholdningsaffald for at fremme genanvendelse; Skabe klarhed om affaldssektorens rammevilkår og et bedre udbud af genanvendte råvarer; Forbedre konkurrencevilkårene på markedet for affald og genanvendte råvarer gennem ensartet klassificering og et styrket risikobaseret affaldstilsyn; Udbrede selektiv nedrivning af byggeri; Indføre et mere cirkulært producentansvar for elektronikaffald.

Indstillingen vedtoges.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Regeringen har nedsat et forenklingsudvalg for erhvervsfremmesystemet. Udvalget har til formål at udarbejde en konkret model for erhvervsfremmeindsatsen, hvor det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende systemet for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er fokus på kvalitet og effektivitet. Det indebærer, at udvalget skal udarbejde en grundmodel samt relevante varianter heraf, for en enkel og effektiv organisering af indsatsen, hvor indsatsen samlet set gøres billigere og bedre til gavn for erhvervslivet.

Forenklingsudvalget nedsættes med et kommissorium med fem principper for udvalgets forslag til en enklere organisering af indsatsen:

1. Erhvervsfremmeindsatsen skal tilrettelægges efter virksomhedernes udfordringer og behov.
2. Virksomhederne skal møde et enkelt erhvervsfremmesystem med få aktører og uden overlappende indsatser på tværs af den offentlige sektor.
3. Der skal være en stærk sammenhæng og få koordinerede organer på tværs af de offentlige indsatser.
4. Varetagelsen af højt specialiserede indsatser, som kapitalformidling og eksportfremme, skal konsolideres fra decentrale niveauer til det statslige niveau.
5. Administrationen af indsatsen skal effektiviseres, herunder ved inddragelse af digitale løsninger.

Medlemmer af Forenklingsudvalget:

• Formand: Claus Juhl, dir. i konsulentfirmaet Forskel 
• Anna Porse Nielsen, adm. dir. i Seismonaut A/S
• Bo Stærmose, adm. dir. i Juliana Drivhuse A/S 
• Jakob Riis, adm. dir. i Falck A/S 
• Jesper Møller, fhv. adm. dir. i Toms Gruppen 
• Louise Gade, dir. i VIA University College 
• Mette Kynne Frandsen, adm. dir. i Henning Larsen Architects 
• Niels Duedahl, adm. dir. i SE (tidl. Syd Energi)
• Per Michael Johansen, professor, rektor for Aalborg Universitet

Indstillingen vedtoges.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Der er planlagt følgende møder i 2018:

Mandag den 19/3, kl. 12.00-16.00 - konstituerende møde

Torsdag den 31/5, kl. 9.30-13.00

Onsdag den 29/8,  kl. 12.00-16.00

Onsdag den 10/10, kl. 9.30-13.00

Mandag den 10/12, kl. 12.00-16.00

Indstillingen vedtoges.

Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Vækstforum godkendte på sit møde den 21. august 2015 en ny strategi for erhvervsudviklingssatsningen på fødevareområdet. Strategien er nu blevet udmøntet gennem en række initiativer, som er iværksat under vækstforums handlingsplan - Vækstplan 2016-2020.

Efterfølgende er der i regi af Det Vestdanske Erhvervssamarbejde iværksat i tværregionalt samarbejde, der sigter på at udvikle et koncept for én fælles sammenhængende klyngestruktur på fødevareområdet. I den forbindelse er der hen over sommeren 2017 gennemført en analyse af fødevarelandskabet med fokus på trends, erhvervets udfordringer og behov for videreudvikling af fødevareindsatsen.

Rapporten har følgende anbefalinger:

De aktiviteter, der i dag udføres af landsdækkende og regionale klyngeorganisationer, samles i én stærk, landsdækkende organisation med en del af medarbejderne placeret i ‘hub’ i de enkelte regioner.

Som har til formål

• at eliminere eksisterende overlaps og snitfladeproblematikker.
• at skabe en organisation, der har kritisk masse til at arbejde med trends og deres betydning for forskellige segmenter af klyngen.
• at styrke rekrutteringen og det opsøgende arbejde – sikre flere medlemmer og større samarbejde med støtteerhverv.
• at professionalisere indsatsen for at fremme matchmaking og vidensamarbejde.

Under temadrøftelsen vil kontorchef Pia Lange Christensen indledningsvist give en kort status på fødevaresatsningens initiativer og resultater.

Jens Nyholm, IRIS Group, vil fremlægge konklusioner og anbefalinger fra analysen med henblik på en drøftelse af den videre udvikling af fødevaresatsningen og samarbejdet på fødevareområdet i Det Vestdanske Erhvervssamarbejde.

Fra Landbrug og Fødevarer deltager erhvervspolitisk direktør Anders Klöcker med perspektiver på analysen og dens anbefalinger.

Indstillingen vedtoges, således at arbejdet med at skabe en sammenhængende klyngestruktur fortsættes med udgangspunkt i analysens anbefalinger og med inddragelse af relevante aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Heine Bach, Iver Enevoldsen, Jørgen Gaarde, Jacob Bundsgaard, Nicolai Hansen, Niels Præstkær, Thor Jensen, Viggo Thinggård og John Hermansen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Claus Wistoft, Erik Flyvholm og Jakob Beck Wätjen (observatør) deltog i behandlingen af dette punkt indtil kl. 12.30.

H.C. Østerby deltog i behandlingen af dette punkt indtil kl. 13.00.

Intet at bemærke.