Vækstforum har i perioden 2014-2017 iværksat en lang række erhvervsfremmeinitiativer som led i udmøntningen af de erhvervsrettede spor i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025.

De erhvervsrettede spor er udmøntet i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2018.

Vækstforum vil på sit møde den 13. november 2017 følge op på indsatsen og udarbejde en række anbefalinger som bidrag til det videre arbejde med regional erhvervsfremme.

Forud for vækstforums møde er formandskabet blevet interviewet af analysefirmaet Epinion med henblik på en præcisering af deres erfaringer med og anbefalinger til det fremtidige arbejde med erhvervsfremme.

Hovedpunkterne fra interviewrunden vil danne grundlag for en fælles drøftelse i Vækstforum med det formål at udarbejde en række anbefalinger til det kommende vækstforum.

På baggrund af Epinions rapport og opsamling på interviewrunde med formandskabet for vækstforum og efterfølgende drøftelse i vækstforum er der udarbejdet følgende anbefalinger til det videre arbejde i vækstforum og til arbejdet med en kommende vækst- og udviklingsstrategi for Region Midtjylland:

Værdien af arbejdet i vækstforum

Opsamling af interview med formandskabet

‘Arbejdet i Vækstforum har positiv betydning og mange succeser – og det har været rigtigt at fokusere på styrkepositionerne. Dog efterspørges lidt større risikovillighed.’

Anbefalinger efter drøftelse i vækstforum

• Fortsæt arbejdet med styrkepositioner og hav mod til de fravalg, det måtte medføre
• Understøt det internationale perspektiv i arbejdet med styrkepositioner
• Vær mere risikovillige og ambitiøse – foregrib udviklingen
• Følg op og arbejd ud fra et faktuelt grundlag
• Gentænk eventpuljen

Organiseringen af vækstforum

Opsamling på interview med formandskabet

‘Kombinationen af både politisk og erhvervsmæssig tyngde i formandskabet er frugtbart. Organisering af møderne kan overvejes ændret lidt, og øst/vest debatten kan til tider fylde meget.’

Anbefalinger efter drøftelse i vækstforum – primært til sekretariatet

• Fortsæt med temadrøftelser ude i regionen – og gør brug af 'værternes' viden og faciliteter
• Skab overblik over årets gang - både temaer og processer
• Hjælp et nyt vækstforum godt i gang
• Involvér et nyt vækstforum tidligt i prioritering og proces

Operatør- og projektvalg

Opsamling på interview med formandskabet

‘Overordnet set er der enighed om, at det er godt at måle på effekter, men også at det skal være på en fornuftig måde, da man ellers nemt kommer til at snyde sig selv. Effektmåling er et godt input til diskussionen, men må ikke være det afgørende.’

Anbefalinger efter drøftelse i vækstforum 

• Fasthold fokus på effekterne og de 'hårde data'
• Sæt mål for 'vækstambitioner' på langt sigt og tilføj effekter, som kan måles på kortere sigt
• Sæt også mål for de opgaver, som skal bidrage til at skabe vækst – f.eks. nye strukturer
• Sæt fokus på 'opgaven' – hvad er det, som skal gøres!
• Vær risikovillige og ambitiøse – også når der skal opsættes mål!

Vækst- og udviklingsstrategien

Hvad skal være indholdsmæssigt i fokus fremover?

Opsamling af interview med formandskabet

‘Fokus bør forblive på de eksisterende regionale styrkepositioner, så der fortsat tænkes langsigtet, desuden eventuelt opprioritere SMV’er som målgruppe og indtænke IT og digitalisering endnu mere.’

Anbefalinger efter drøftelse i vækstforum

• Fortsæt med styrkepositionerne
• Ram SMV-gruppen bedre – kommunikation og relevans af indsatsen skal øges
• Afbureaukratisér!

Succesfuldt ejerskab - hvad gør vi?

Anbefalinger efter drøftelse i vækstforum – primært til sekretariatet

• Skab en proces og et resultat – skab et partnerskab, som vil være med til at gennemføre strategien
• Skab den fælles fortælling om vækst og udvikling i Region Midtjylland, som alle kan se sig i

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025
• Vækstplan 2016-2020
• Handlingsplan 2015

Vækstforum afholdt møde den 12. september 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Vækstforum afholdt møde den 12. september 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet.

Indstillingen vedtoges.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Referat fra vækstforums møde den 12. september 2017

Bent Hansen orienterede kort om arbejdet med etableringen af den danske fødevareklynge, som tager udgangspunkt i Fødevareanalysen udarbejdet af IRIS Group for det Vestdanske Erhvervssamarbejde.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Til dette møde i vækstforum er der indstilling om bevilling til et projekt for 2017, bevilling til 7 projekter af 2018-rammen samt annoncering af et projekt fra 2018-rammen. 

Region Midtjyllands budgetramme til erhvervsudvikling er i 2017 på 119,8 mio. kr. efter justering af årets pris og lønindeks. Dertil kommer et realiseret tilbageløb på 10,9 mio. kr.

Der indstilles et projekt: Inklusion via uddannelse til bevilling på 7,5 mio. kr. Projektet er tidligere annonceret. Vækstforum har ikke flere møder i 2017, hvorfor der ikke bliver indstillet yderligere projekter til bevilling i 2017.

Rammen for erhvervsudviklingsmidlerne i 2018 er på 110 mio. kr., efter regionsrådet har vedtaget budgettet for 2018.

Til dette møde er der indstillinger for 29,484 mio. kr. til syv projekter. Derudover er der annoncering af et projekt til 8 mio. kr. erhvervsudviklingsmidler.

Der er indstillinger til EU's Socialfond for 30,9 mio. kr. til tre projekter og annoncering på 4 mio. kr. til et projekt under Regionalfonden.

Tilslutter vækstforum sig indstillingerne, vil der herefter restere 69 mio. kr. til nye projekter i 2018.

Nedenfor vises en kort oversigt over rammen og forbruget i 2017 og 2018 vedr. erhvervsudviklingsmidlerne.

Indstillingen vedtoges.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Økonomioversigt Vækstforums møde 13. november 2017

Erhvervsstyrelsen har bedt vækstforum om en interessetilkendegivelse i, hvorvidt vækstforum ønsker at overflytte midler fra socialfondens prioritetsakse 4 - formelle kompetenceløft - til socialfondens prioritetsakse 1 - iværksætteri og vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder.

I den nuværende strukturfondsperiode 2014-2020 har vækstforum allerede ønsket at kunne igangsætte initiativer for et større beløb end den nuværende ramme for prioritetsakse 1 tillader, mens aktiviteter igangsat efter prioritetsakse 4 har haft vanskeligheder såvel i forhold til efterspørgsel fra virksomheder som i forhold til de aktiviteter, der kan igangsættes efter socialfondsprogrammets retningslinjer. Med baggrund i dette anmoder vækstforum Erhvervsstyrelsen om at overflytte 40 mio. kr. af den midtjyske socialfondsramme fra prioritetsakse 4 til prioritetsakse 1.

Erhvervsstyrelsen har den 6. oktober 2017 anmodet vækstforum om en interessetilkendegivelse i overflytning af midler mellem to af socialfondens prioritetsakser.

De hidtidige erfaringer fra den nuværende strukturfondsperiode 2014-2020 har vist, at det har været uhyre vanskeligt at igangsætte projekter inden for socialfondens prioritetsakse 4 - formelle kompetenceløft. Vanskelighederne beror på såvel en fortolkning af retningslinjerne i forhold til hvad formel kompetence er, som en lovændring på området, hvor den eksisterende GVU (Grundlæggende voksenuddannelse) er blevet erstattet af EVU (Erhvervsuddannelse for voksne), der har mere restriktive rammer for meritgivende kurser i vejen fra ufaglært til faglært.

Samtidig har konjunkturerne ændret sig i løbet af strukturfondsperioden fra da socialfondsprogrammet blev udarbejdet og indsendt til EU-Kommissionen i 2013 og frem til nu. 21.000 flere er kommet i arbejde i regionen, og ledighedstallet er faldet fra 5,8 % i 2013 til 3,7 % i 2017 i Region Midtjylland. Virksomhederne giver udtryk for, at de har stigende problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og har problemer med at afse medarbejdere i længere perioder for at gennemføre hele kompetenceløft, som aktiviteter under prioritetsakse 4 - formelle kompetenceløft forudsætter. Samtidig efterspørger virksomhederne opkvalificering af medarbejdere via vækstrettede og ofte kortere kompetenceløft, som netop kan gennemføres under socialfondens prioritetsakse 1 - iværksætteri og vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder.

Med baggrund i ovenstående anmodes Erhvervsstyrelsen om at overflytte 40 mio. kr. af vækstforum i Region Midtjyllands ramme fra socialfondens prioritetsakse 4 - formelle kompetenceløft - til socialfondens prioritetsakse 1 - iværksætteri og vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder.

Indstillingen vedtoges.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Flytning af socialfondsmidler mellem prioritetsakser

Den halvårlige projektopfølgnings mål er at give et overblik over de initiativer, vækstforum har igangsat og regionsrådet bevilget på baggrund af handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020. Efter vækstforums beslutning 12. september 2017 præsenteres opfølgningen i forhold til fremdrift for aktiviteter og økonomi denne gang alene med angivelse af en trafiktavle med hhv. grønne, gule og røde markeringer. Ved angivelse af gule og røde markeringer medfølger en note, der beskriver årsagen.

Følgende projekter anmoder om projektforlængelser, Udviklingsprogram for vindmølleindustrien, Turismebranchen - fra potentiale til vækst, Supportfunktion for danske klyngeorganisationer samt Iværksætterprogram 2015. Ingen af de nævnte projekter anmoder om yderligere bevilling, men anmoder alene om en forlængelse.

Projekternes effekter vil i fremtiden blive præsenteret ved hhv. en midtvejsevaluering og en slutevaluering.

Igangsatte projekter opfølges to gange årligt hhv. 1. marts og 1. september med efterfølgende afrapportering til vækstforum og regionsrådet. Vækstforum besluttede på sit møde den 12. september 2017, at afrapporteringen i fremtiden alene skal omhandle projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug. Projekternes effekter vil i fremtiden fremgå af hhv. en midtvejsevaluering og en slutevaluering.

Projekterne oplistes i oversigten i forhold til fokusområder og vækstdrivere i Vækstplan 2016-2020. Initiativer igangsat efter Handlingsplan 2015 er indsat i oversigten.

Af oversigten fremgår projektnavn, projektperiode, operatør og væsentligste partnere, samlet budget, bevillinger fra Region Midtjylland og fra Erhvervsstyrelsen for de EU medfinansierede projekter, forbrug og en trafiktavlemarkering.

Trafiktavlens grønne, gule og røde markeringer angiver ud for hvert projekt en markering for projektets aktivitetsmæssige fremgang og forbrug af bevilgede midler.

Angivelsen af grønne, gule og røde markeringer bygger på en individuel vurdering, men har udgangspunkt i følgende "tommelfingerregel" for vurderingerne:

• Grøn: Projektets fremdrift forløber tilfredsstillende såvel i forhold til aktivitetsgennemførelse som til budget.
• Gul: Der er en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 10 % og/eller en afvigelse i forhold til budget på mere end 10 %.
• Rød: Projektet har ikke rettet op på en tidligere gul markering og/eller har en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 25 % og/eller en afvigelse i forhold til budget på mere end 25 %.

Hvis et projekt angives med en gul eller rød markering, er der til projektet tilknyttet en note om årsagen til markeringen.

I denne projektafrapportering er flere projekter angivet med gul markering:

De væsentligste årsager til gule markeringer skyldes, at projekter er forsinket i forhold til opstart enten p.g.a. uafklarede spørgsmål under sagsbehandlingen, der har taget tid at få udredt, eller personaleudskiftninger i projektforløb, der har betydet forsinkelser i forhold til tidsplan, projekter, der har igangsat aktiviteter men endnu ikke anmodet om dækning af projektomkostninger, og projekter der aktivitetsmæssigt er afsluttet, men hvor endelig udbetaling afventer revisorgodkendelse af projektudgifter. 

I denne afrapportering er følgende projekter angivet med rød markering:

Energi og klima

Biogas 2020 - ØKS. Projektet er i fremdrift, men resultatmål er ikke nået, da disse er afhængige af etablering af et fysisk anlæg, der er forsinket. Den røde markering beror på en manglende begrundelse for en anmodet udbetaling til projektet. Udbetalingen ønskes fremrykket i forhold til budgettet. Der er i øjeblikket dialog med projektet.

Udviklingsprogram for vindmølleindustrien. Projektet er i gang, men en lang sagsbehandlingstid af regionalfondsansøgningerne gør, at aktiviteter og tilhørende økonomi er skubbet 14 måneder.

Kreative erhverv, IKT og turisme

Turismebranchen - fra potentiale til vækst. Projektet er forsinket i sin opstart p.g.a. lang sagsbehandling i forhold til EU ansøgning.

Innovation og forretningsudvikling

Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2015. Projektet har et underforbrug. Udgiftniveauet har været lavere end forventet. Projektet følges tæt, og overskydende midler tilbageføres.

Viden og kompetenceudvikling

KOBRA (Viden til vækst/ØKS). Projektet har et efterslæb såvel aktivitetsmæssigt som økonomisk. Projektet er uden held søgt forlænget. Der er igangsat en proces for at indhente mest muligt af efterslæbet.

Internationalisering

Internationaliseringsprogram - GlobalMidt 2.0. Projektet er stærkt forsinket i sin opstart. Projektet har endnu ikke modtaget tilsagn fra Erhvervsstyrelsen. Årsagen beror på en afklaring af, hvorvidt projektet kan opnå tillæg på 18 % til dækning af indirekte omkostninger. Regionen har dialog med Erhvervsstyrelsen.

Anmodninger om forlængelser:

Energi og klima.

Udviklingsprogram for vindmølleindustrien. P.g.a. forsinket start på 14 måneder, anmoder projektet om en forlængelse af projektperioden på tilsvarende 14 måneder frem til 29. februar 2020 under forudsætning af godkendelse i Erhvervsstyrelsen og Region Nordjylland.

Kreative erhverv, IKT og klima.

Turismebranchen - fra potentiale til vækst. Projektet anmoder p.g.a. af sen opstart om en forlængelse på 8 måneder frem til 28. februar 2019.

Innovation og forretningsudvikling.

Supportfunktion for danske klyngeorganisationer. Supportfunktionen anmoder om forlængelse frem til 31. december 2018. Vækstforum har indstillet og regionsrådet bevilget midler i 2017 og 2018 til supportfunktionen.

Iværksætteri og kapital.

Iværksætterprogram 2015 - projektet anmoder om en forlængelse på 2 måneder. Årsagen til forlængelsen beror på, at Iværksætterprogram 2017-2019 er under sagsbehandling. For at undgå et hul i tilbuddet om rådgivningsydelser til iværksættere ønskes programmet forlænget.

Indstillingen tiltrådtes.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Initiativet Rummelig imidt har til formål at sikre inklusion af udsatte borgere via beskæftigelse.

Initiativet er i god fremdrift og har på nuværende tidspunkt disponeret det samlede budget på 20 mio. kr. til den del af projektet, som udgøres af indslusningsforløb. Indslusningsforløb har til formål at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job gennem et samarbejde med virksomheder. De øvrige aktiviteter retter sig mod at få flere virksomheder til at arbejde med socialt ansvar, at få opkvalificeret konsulenter til at kunne vejlede socialøkonomiske virksomheder, og til etablering af netværk for socialøkonomiske virksomheder.

Efterspørgslen på indslusningsforløb er fortsat stor, og derfor ønskes en forlængelse og en øget bevilling. Der gennemføres en midtvejsevaluering af projektet, som vil ligge til grund for en eventuel fortsættelse af indsatsen.

Operatøren Projektsekretariatet ApS søger om, at projektet Rummelig imidt dels forlænges frem til 31. december 2020, dels at budgettet øges med 6 mio. kr. heraf 3 mio. kr. af EU's Socialfond og 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Projektet søger forlængelse allerede nu, selv om den nuværende projektperiode løber til primo 2019. Dette skyldes, at der fra kommunal side er stor efterspørgsel efter indslusningsforløb, og at budgettet for denne aktivitet på nuværende tidspunkt er disponeret.

Ansøgningen om forlængelse skyldes, at den del af initiativet, som vedrører involveringen af virksomheder og etablering af netværk, tidsmæssigt har været mere ressourcekrævende end forventet, og dermed er forsinket. De deltagende virksomheder skal modtage deltagerne fra indslusningsforløb med henblik på ordinær beskæftigelse.

Merbevillingen til indslusningforløb skyldes en højere efterspørgsel fra kommunal side end forventet.

Operatøren forventer med en tillægsbevilling og forlængelse at øge de borgerrettede mål til 660 fra nuværende 600 deltagere i indslusningsforløb, til 600 fra nuværende 550 borgere, som har afsluttet et indslusningsforløb og til 44 i ordinær beskæftigelse mod nuværende 40 borgere.

På nuværende tidspunkt deltager 161 personer i indslusningsforløb, og der er indgået aftale med yderligere 550. Status er, at 8 personer har afsluttet et forløb, og 6 personer er kommet i ordnær beskæftigelse.

Der er etableret 6 ud af 7 virksomhedsnetværk med 103 deltagende virksomheder. Forlængelsen vil betyde, at der kan etableres yderligere 3 netværk.

Sideløbende med disse aktiviteter arbejdes der desuden på at styrke den socialøkonomiske sektor gennem netværk og opkvalificering af de konsulenter, som vejleder sociale entreprenører og socialøkonomiske virksomheder. Indenfor dette område er der etableret et regionalt netværk, som har holdt tre møder med over 100 deltagere. Samtidig er der gang i opkvalificering af 25 konsulenter på tværs af regionen. Til denne aktivitet er der ikke disponeret midler. 

Projekttilpasning

Rummelig imidt vil fortsat arbejde med samme aktivitetstyper, som er gennemført indtil nu.

Den socialøkonomiske del kører som planlagt videre til primo 2019, og derefter fortsætter understøttelsen af de etablerede netværk for socialøkonomiske virksomheder.

Der vil blive øget fokus på indslusningsforløb som følge af en forhøjet bevilling. Der vil fortsat blive gennemført indslusningsforløb med de eksisterende taskforce, og der vil blive arbejdet på forankring af disse aktive virksomhedsnetværk i jobcenterregi.

Der skal fortsat udvikles på indslusningsforløbene. Projektet vil undersøge og afdække muligheder for at etablere indslusningsforløb inden for specifikke brancher, for herigennem at skabe netværk af virksomheder, som ikke kun har det sociale arbejde tilfælles, men også på samme tid har et fagligt fællesskab. Projektet håber, at dette kan give et mere vedvarende fokus på en beskæftigelsesindsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet inden for brancher, hvor det i perioder kan være vanskeligt at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Denne teori bakkes op af Mads Peter Klint m.fl. som i "Samarbejde og koordination i selvgroede arbejdsnetværk" (Aalborg Universitet, 2015) har beskrevet, hvordan selvgroede netværk understøtter mobiliteten på arbejdsmarkedet. Projektet vil bruge den viden og se, om de kan skabe brancherelaterede netværk bl.a. drevet af mangel på arbejdskraft, som dynamisk kan inkludere udsatte borgere i deres arbejdsstyrke, som også er bæredygtige på længere sigt.

Som udgangspunkt vil projektet undersøge mulighederne inden for følgende brancher:

• Turisme
• Små håndværkervirksomheder
• Tekstil og modebranchen

Økonomi

Med en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 3 mio. kr. af midlerne fra EU's Socialfond udgør den samlede økonomi for initiativet Rummelig imidt 46 mio. kr.  

Tidligere behandling

Vækstforum godkendte operatør og socialfondsansøgning i november 2015 med en foreløbig projektperiode fra januar 2016 til primo 2019.

Indstillingen tiltrådtes med bemærkning om, at administrationen, i forbindelse med vurdering af operatør, fremadrettet skal vurdere dennes økonomi i forhold til at kunne gennemføre den konkrete indsats.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Viggo Thinggaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Udviklingsprogrammet "Fremme af innovation inden for grøn energiteknologi - med fokus på fremme af integration og fleksibilitet i energisystemerne" er et forslag til vækstforum om at investere i, at små og mellemstore virksomheder udvikler ny grøn energiteknologi. Det gælder særligt teknologi, som skaber et integreret og fleksibelt energisystem.

Investeringen vil bidrage til at fastholde og øge virksomhedernes omsætning og eksport på det energiteknologiske område, hvor de midtjyske virksomheder i forvejen står meget stærkt.

Virksomhedernes fortsatte teknologiudvikling er samtidig en forudsætning for yderligere at reducere udledning af klimagasser og for at nå regionale, nationale og globale klimamål.

Baggrund

Det Internationale Energiagentur har beregnet et meget stort potentiale - 35.000 milliarder USD - for øget salg af teknologi, der reducerer energiforbruget og fremmer brugen af vedvarende energi.

Virksomheder i Danmark og Region Midtjylland har en global styrkeposition inden for grøn energiteknologi. Det gælder inden for vind, fjernvarme og energieffektivisering. Aktuelt bidrager vækstforum i Midtjylland til at fastholde denne styrkeposition med målrettede udviklingsprogrammer inden for vind og inden for omstillingen af fjernvarme til vedvarende energi.     

Regeringens energikommission offentliggjorde i april 2017 en rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark fastholder sin energiteknologiske position i fremtiden. Blandt de vigtigste anbefalinger er at udvikle et integreret og fleksibelt energisystem baseret på vedvarende energi.

Integration kan ske ved, at den stigende mængde af el fra vindmøller og solceller bliver udnyttet i andre energisystemer, f.eks. el til opvarmning eller el til transport. Et fleksibelt og dermed effektivt energiforbrug kræver, at energien kan gemmes - f.eks. ved at lagre overskuds-el i batterier eller som varmt vand. Energikommissionen peger på, at der er ved at opstå en dansk styrkeposition inden for integration og fleksibilisering af energisystemet og på, at det derfor er vigtigt fortsat at yde støtte til forskning og innovation på området.  

Målsætningen om at styrke innovation i de små og mellemstore virksomheder med henblik på at opnå et integreret og fleksibelt energisystem indgår også i vækstforums handlingsplan 2016-2020. Fokus i handlingsplanen ligger netop på de teknologier, som effektivt kan udnytte el til opvarmning og transport.

Formål

"Udviklingsprogram for fremme af grøn energiteknologi - med fokus på fremme af integration og fleksibilitet i energisystemet" skal styrke innovationsmiljøet blandt virksomheder, der udvikler ny energiteknologi og øge antallet af innovative virksomheder. Der skal udvikles produkter og løsninger til markedet, som bidrager til at integrere det samlede energisystem og gøre energiforbruget fleksibelt. Udviklingsprogrammets fokus går på tværs af klassiske brancher i energisektoren. Der er tre hovedlinjer i programmet, som sikrer et tværgående fokus. Hovedlinjerne er:

1. Nye, bedre eller billigere komponenter

2. Digitalisering

3. Nye forretningsmodeller

Et eksempel kan være en virksomhed, der vil udvikle en varmepumpe, der har et tilknyttet varmelager. Det betyder, at en husstand kan forsynes med varme fra varmelageret, når prisen på el er høj. Når prisen på el er lav, kan varmepumpen fylde lageret op igen. At udvikle denne løsning kræver både nye komponenter og ny digital styring af, hvornår der skal tændes og slukkes for varmepumpen. I stedet for, at forbrugeren ejer varmepumpen og varmelageret, kan forbrugeren købe varmen fra et selskab, som ejer og vedligeholder varmeløsningen. Det er en ny forretningsmodel. 

Målgruppe 

Udviklingsprogrammets primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder, som ønsker at udvikle nye produkter inden for energiteknologi.

Aktiviteter

Udviklingsprogrammets aktiviteter fordeler sig på følgende to hovedområder:

1. Styrket innovationsmiljø og projektideer:

For at opnå et styrket innovationsmiljø gennemføres en række møder og workshops for virksomheder, der identificerer behov for udvikling af ny energiteknologi. Ved møderne bliver virksomhederne koblet med udvalgte forskere og specialister. Ved møderne opstår nye innovative produktideer. Et panel af branche-eksperter udvælger de bedste produktideer, som udvikles til konkrete projekter.

2. Innovation via vidensamarbejde

De produktideer og projekter, der bliver godkendt, går videre til konceptudvikling samt test og demonstration af produktet. I et tæt samarbejde mellem virksomheder og specialister kan der udvikles prototyper, blive testet nye produktionsmetoder eller gennemføres afprøvninger frem til stadiet før virksomheden har et salgbart produkt.

Effekt

De forventede effekter af udviklingsprogrammet er:

• at 30 nye, innovative produktideer bliver identificeret,
• at 15 af produktideerne bliver til projektbeskrivelser,
• at der skabes 5 nye produkter inden for grøn energiteknologi, og
• at der skabes 30 nye arbejdspladser. 

Økonomi

Projektets løbetid er 3 år. Den økonomiske ramme er beskrevet i budgettet herunder.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at det skal præciseres i annonceringsmaterialet, at en kommende operatør skal involvere relevante videnmiljøer og skal beskrive denne proces i sin ansøgning.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Fremme af innovation inden for grøn energiteknologi
• Annonceringstekst

Energifonden Skive har ansøgt vækstforum og regionsrådet om 9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udvikling og etablering af "Center for energiintegration og -lagring" i perioden 2018-2020.

Center for energiintegration og -lagring er en del af virkeliggørelsen af GreenLab Skive, som er Energifondens og Skive Kommunes plan for en erhvervspark og symbioseplatform for energirelaterede virksomheder.

GreenLab Skive er tillige støttet af Erhvervsstyrelsen som et led i regeringens målrettede erhvervsindsats.

Ansøgning

Som led i virkeliggørelsen af GreenLab Skive som erhvervspark og symbiosecenter for energirelaterede virksomheder ansøger Energifonden Skive om 9 mio. kr. til opbygning af en selvstændig enhed - Udviklingscenter for Energiintegration og –lagring.

Energifonden Skive er en erhvervsdrivende fond med en bestyrelse med repræsentanter fra virksomheder og fra Skive Kommune.   

Formål

Et af formålene med GreenLab Skive er at skabe erhvervsudvikling gennem et fuldskala energiprojekt, som skal integrere forskellige energiformer og -kilder samt give de relaterede virksomheder mulighed for at anvende hinandens overskydende energiressourcer. For at kunne realisere GreenLab Skives formål om at fremme udviklingen indenfor integrationen af vedvarende energi i det samlede energiforsyningssystem ønsker man at etablere en række center- og udviklingsfunktioner, der kan forestå og understøtte arbejdet.

Aktiviteter

Hovedaktiviteterne i udviklingscentret vil være:

• Tiltrækning af investeringer og kompetencer til GreenLab Skive i forhold til infrastrukturen og areal- og plangrundlag
• Konsolidering og udvikling af konkrete projekter og forretningsmodeller, hovedsageligt indenfor lagring af el og integration af el- og gassystemerne
• Udvikling af grundlaget for fuldskala test- og afprøvningsfaciliteter
• Udvikling af grundlaget for virksomhedernes og forsyningsselskabernes arbejde med cirkulær økonomi
• Udvikling af det særlige potentiale i de store mængder tørstof i restprodukterne fra biogasproduktionen til en salgbar gødningsproduktion
• Formidling og markedsføring af de nationalt og internationalt anerkendte muligheder i GreenLab Skive som reference- og modelcenter
• Etablering af en analyse- og overvågningsfunktion i forhold til råvarer, materialer og forsyningsstrukturer, der danner grundlaget for udvikling af virksomhedernes og forsyningsselskabernes fokus på lagring af el og integration af el- og gassystemerne.

Forventede effekter

GreenLab Skive skal primært drives gennem private investeringer. Der forventes en samlet investering i erhvervsparken på mere end en mia. kr. over en årrække. Der er allerede etableret en dialog med relevante virksomheder og investorer. For at disse og andre investeringer skal placeres i GreenLab forudsættes det, at der er rådighed over en organisation, som kan løfte disse opgaver og bistå virksomhederne med udviklingsaktiviteter m.m.

Det er forventningen, at der i 2020 er etableret en række energirelaterede virksomheder og aktiviteter i erhvervsparken:

• Pyrolysevirksomhed
• Biogasanlæg
• Opgraderingsanlæg i tilknytning til biogasanlægget
• Igangsat 2 - 4 innovative projekter om energiintegration og -lagring, med deltagelse af virksomheder og videninstitutioner
• Etableret en vindmøllepark
• Beskrevet og dokumenteret 6 - 9 businesscases på konkrete projekter og potentielle investeringer
• Foretaget investeringer på min. 500 mio. kr.

Sammenhæng til den regionale erhvervsfremmeindsats

Vækstforum har tidligere indstillet Skive Kommune og GreenLab til bevilling under regeringens initiativ 'Målrettet erhvervsindsats', hvor regeringen ønskede at støtte områder med lav vækst. Her modtog Skive Kommune i december 2016 knap 9 mio. kr. til udviklingen af GreenLab Skive. Som en del af sin begrundelse for at indstille Skive Kommune pegede vækstforum på det faktum, at man tidligere havde iværksat en række initiativer omkring GreenLab Skive. Det drejer sig om initiativet "Energi i væksten" , som medfinansierede en tidlig idéudvikling af konceptet GreenLab Skive og om det regionalt medfinansierede Interregprojekt, Biogas2020.  De regionale udviklingsmidler i Biogas 2020 er blandt andet brugt til at medfinansiere en strategiplan for GreenLab Skive 2017-2020 og til at facilitere etableringen af et biogasanlæg i GreenLab Skive.  

Vækstforum behandler på sit møde den 13. november 2017 forslag til annoncering af "Udviklingsprogram til fremme af innovation inden for grøn energiteknologi – med fokus på fremme af integration og fleksibilitet i energisystemerne," med en samlet økonomisk ramme på 12 mio. kr. Programmet, som er målrettet ny energiteknologisk produktudvikling i små og mellemstore virksomheder, kan være af interesse for virksomheder, som nu eller på længere sigt ønsker at etablere sig i GreenLab Skive.  

I forbindelse med en eventuel bevilling bør der sikres tæt sammenhæng mellem aktiviteterne i "Udviklingscenter for energiintegration og –lagring" og relaterede regionale initiativer, således at udviklingsprojekter og virksomhedsrettede initiativer koordineres på tværs af eksisterende indsatser.

Økonomi

GreenLab Skive søger om 9 mio. kr. af de regionale erhvervsudvikliklingsmidler. Der er ikke på nuværende tidspunkt tilsagn om medfinansiering fra andre offentlige eller private aktører. Skive Kommune har udtrykt sig positivt om at indgå i medfinansieringen af Center for energiintegration og –lager, men ønsker svar på størrelsen af en regional medfinansiering samt på, hvilke  funktioner regionen eventuelt ønsker at understøtte.

Indstillingen vedtoges.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning til vækstforum fra Energifonden Skive, 21. oktober 2017
• Greenlab Skive - Notat om støtte fra Region Midtjylland
• GreenLab-Skive Roadmap
• Ekstramateriale til Region Midtjylland i forhold til ansøgning

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme søger om et tilskud på 1,5 mio. kr. til projektet "Vækstprojekt Djursland-Aarhus". Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016 - 2018. Under indsatsen "Masterplan for destinationsudvikling" har Dansk Kyst- og Naturturisme udpeget otte områder til gennemførelse af større vækstprojekter - herunder projektet for Djursland og Aarhus.

Formål

Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem Aarhus og Djursland og tage det første skridt mod indfrielse af en langsigtet vision om at udvikle en sammenhængende destination med international attraktivitet og gennemslagskraft. Aarhus og Djursland supplerer hinanden turistmæssigt med Aarhus, som tilbyder by- og kulturoplevelser og et hotelprodukt, mens Djursland tilbyder kyst- og naturoplevelser og et sommerhusprodukt. Samarbejdet har også til formål at udvikle turismen gennem et tæt samarbejde opnås der en bedre kobling mellem by og kyst. Det primære fokus er at tilvejebringe flere kommercielle overnatningsmuligheder.

Aktiviteter

Projektet er bygget op over fire hovedaktiviteter 1) En indsats der skal udvikle overnatningskapaciteten for hoteller, camping og feriehuse gennem tiltrækning af investorer, større udlejning af feriehuse og arbejde med forretningsudvikling for campingsektoren. 2) Udvikling af markedet for oprettelse af flere flyruter til Aarhus bl.a. gennem destinationsmarkedsføring samt kommunikation af områdets turistprodukt til det svenske marked. 3) Udvikling af nye produkter f.eks. "fly-and-drive" (flyrejse inkl. overnatning og billeje) koncepter samt udvikling af by-kystdestinationen og markedsføring af denne. 4) Udvikling og indsamling af digitale data fra turisters brug af f.eks. mobiltelefoner og hjemmesider for at give turisterhvervet mere relevant og målrettet viden om markedet. Projektet gennemføres i henhold til retningslinjerne i erhvervsfremmeloven.

Projektets målgruppe er en bred kreds af aktører i form af potentielle internationale og nationale investorer og projektudviklere, private feriehusejere, erhvervsfremmeaktører og turismeerhvervet i de tre kommuner. De markedsrettede aktiviteter er rettet mod internationale gæster, hvor budskabet er, at området byder på en komplet palet af oplevelser.

Effekter

På kort sigt vil projektet resultere i konkrete investeringsprospekter, samarbejde om udvikling af nye koncepter for sæsonudvidelse og for samspil mellem by og kyst samt professionalisering for tiltrækning af investeringer. Der vil også blive skabt et øget antal overnatninger. De langsigtede effekter forventes bl.a. at være en øget overnatningskapacitet på 20 % på hotel og 25 % på feriehuse og campingpladser.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan godkendt af vækstforum den 15. juni 2016, er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kystturisme. Med de tidligere bevillinger er der en restramme på 5,448 mio. kr.

Baggrund

I vækstforums handlingsplan 2016 - 2020 indgår udvikling af kyst- og Naturturisme, og den peger på, at der skal udvikles stærke destinationer af international klasse, hvilket projektet "Vækstprojekt Djursland-Aarhus" bidrager til. Dansk Kyst- og Naturturismes basisfinansiering tilvejebringes af Erhvervsministeriet og de fem regioner, mens Dansk Kyst- og Naturturismes finansiering af projekter opnås fra de deltagende parter.

Indstillingen tiltrådtes.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Peer H. Kristensen og Claus Wistoft deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning Vækstprojekt Djursland-Aarhus
• Bilag 1. Milepælsplan for Vækstprojekt Djursland-Aarhus
• Bilag 2. Effektkæde for Vækstprojekt Djursland-Aarhus
• Oversigt over projekter fra Dansk Kyst- og Naturturisme - sept 2017

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ønsker sammen med Nationalpark Mols Bjerge at udvikle tilgængelige naturoplevelser i nationalparken på kommercielle vilkår og søger et tilskud på 200.000 kr. til projektet "Aktiv naturturisme i Nationalpark Mols Bjerge". Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016-2018 under delprogrammet "Aktiv Naturturisme".

Formål

Projektet vil udvikle og teste forretningsmodeller, der kan skabe et mere sammenhængende udbud af kommercielle aktive naturoplevelser i en dansk nationalpark. Formålet er at øge tilgængeligheden til Nationalpark Mols Bjerges kommercielle outdoor- og friluftsaktiviteter - til gavn for erhvervet og nationalparkens gæster.

Aktiviteter

Projektet vil invitere alle med interesse for at arbejde med aktiv naturturisme til at deltage i et udviklingsforløb. Gennem test af forskellige forretningsmodeller vil projektet påvise mulige veje til et styrket samarbejde mellem turismevirksomheder inden for f.eks. aktive naturoplevelser, kultur, overnatning og transport. Ved at samle tilbuddene ét eller flere steder, bliver den kommercielle udvikling af aktiv naturturisme i Nationalparken styrket. Projektet vil gennem øget synlighed styrke Nationalpark Mols Bjerge og Destination Djursland som attraktivt feriemål med særlig fokus på øget tilgængelighed. Den viden og erfaring, som opnås i projektet, vil blive delt med andre outdoor-relaterede projekter og øvrige interesserede.

Effekt

Projektperioden på 15 måneder skal bruges til at styrke erhvervssamarbejdet, så der kommer flere muligheder for outdoor- og naturoplevelser og bedre tilgængelig til dem. Projektet skal bruges til at teste de økonomiske effekter af at samle de virksomheder, som tilbyder aktive naturoplevelser, i en klynge. Erfaringerne fra projektet vil indgå i udarbejdelsen af en national handlingsplan for outdoorturisme.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan godkendt af vækstforum den 15. juni 2016, er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kyst- og naturturisme. Med de bevillinger, der er givet inden dagens møde, er der en restramme på 5,448 mio. kr.

Bevillingen på de 200.000 kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fordeles med 185.000 kr. i 2018 og 15.000 kr. i 2019.

Baggrund

I vækstforums handlingsplan for 2016-2020 indgår udvikling af aktiv naturturisme, og den peger på, at aktiviteter i naturen skal understøttes som rejsemotiv og oplevelseselement i værdikæden ved at udvikle forretningsmodeller for en kommerciel aktiv naturturisme. Desuden er der behov for udvikling af produkter af høj kvalitet med kritisk masse, der har national og international synlighed.

Indstillingen tiltrådtes.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Peer H. Kristensen og Claus Wistoft deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning Aktive naturoplevelser i Nationalpark Mols Bjerge
• Bilag1_Effektkæde_NP-MolsBjerge
• Oversigt over projekter fra Dansk Kyst- og Naturturisme - sept 2017

Herning Kommune har af regionsrådet den 25. januar 2017 fået en forhåndsbevilling af 4 mio. kr. til VM i herrehåndbold i 2019, som nu følges op af en endelig bevilling. Eventpuljen er som følge af besparelser reduceret til 3 mio. kr. i 2018.

I regi af vækstforum er der iværksat et arbejde med revision af retningslinjerne for eventuel medfinansiering af internationale events fra 2019.

Regionsrådet godkendte på møde den 25. januar 2017 en forhåndsbevilling til Herning Kommune på 4 mio. kr. til VM i herrehåndbold i 2019. Forhåndsbevillingen - og ikke en endelig bevilling - var begrundet i begrænsede ledige midler i erhvervspuljen i 2017.

VM i herrehåndbold vil brande og profilere Region Midtjylland som et attraktivt og dynamisk område samt bidrage med en turismeomsætning på ca. 120 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. forventes fra internationale turister. Der bliver i forbindelse med VM udviklet og skabt erhvervsmæssig spin-off inden for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner bl.a. med erfaringer fra VM ishockey i 2018. Det forventes, at VM (i Herning) skaber 70 job svarende til ca. 7 jobs pr. investeret mio. kr. (effekter er beskrevet i effektkædeskemaet).

VM i herrehåndbold i 2019 holdes i Danmark og Tyskland, hvor spillestederne er Jyske Bank Boxen i Herning og Royal Arena i København. I Danmark bliver der spillet puljespil i hver af de to byer, finale og placeringskampe (4. plads og efterfølgende placeringer), mens semifinaler og øvrige puljespil spilles i Tyskland.

Økonomi

I budgettet for regional udviklings erhvervspulje er eventpuljen i 2018 på grund af besparelser reduceret med 7 mio. kr. fra 10 mio. kr. til 3 mio. kr. En bevilling til VM i håndbold med 3 mio. kr. i 2018 (og 1 mio. kr. i 2019) betyder, at der ikke er flere midler til rådighed for store internationale events i 2018.

Indstillingen tiltrådtes med bemærkning om, at der skal udarbejdes et udkast til retningslinjer for medfinansiering af internationale events til det kommende vækstforums første møde den 19. marts 2018.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning om støtte til VM håndbold i 2019.
• Effektkæde VM herrehåndbold2019

Regionsrådet besluttede den 25. januar 2017 at bevilge i alt 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af Væksthus Midtjyllands "Early Warning" indsats fra  2017–2019. Medfinansieringen til Væksthus Midtjylland er fordelt ca. ligeligt til en fortsættelse af den nationale Early Warning indsats i 2017-2019 og til den internationale Early Warning Europe indsats fra 2017-2019.

Som motivation for regionsrådets beslutning står følgende argumenter centralt:

- Sikre en fortsat slagkraftig indsats i Danmark, der hjælper 500 kriseramte virksomheder årligt.

- En international/europæisk indsats, hvor der efter dansk model opbygges lignende organisationer/tilbud i fire EU-lande.

- En international Early Warning platform (videncenter)

- Placering af sekretariat/videncenter i Nordvestjylland/Holstebro med forventeligt 4,5 årsværk.

Væksthus Midtjylland har henover sommeren 2017 løbende orienteret om ændringer i forudsætningerne for den internationale indsats. Senest med vedlagte statusnotat af den 9. oktober 2017, hvor situationen skitseres, og det fremgår, at Væksthus Midtjylland ikke fremover vil fungere som lead partner for det internationale projekt, men dog fortsat vil deltage i projektet som partner. I forhold til den nationale indsats "Early Warning.dk" forventes denne at fortsætte uændret med Væksthus Midtjylland som projektleder og forankret i alle landets væksthuse.

Regionsrådet besluttede den 25. januar 2017 at bevilge i alt 3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af Væksthus Midtjyllands "Early Warning" indsats fra 2017-2019. Medfinansieringen til Væksthus Midtjylland er fordelt ca. ligeligt til en fortsættelse af den nationale Early Warning indsats i 2017-2019 og til den internationale Early Warning Europe indsats fra 2017-2019.

Early Warning indsatsen er blevet dokumenteret flere gange senest af konsulentfirmaet eStatistik, som i 2015 afsluttede en effektmåling/evaluering. Blandt hovedresultaterne viste evalueringen at:

- Blandt de virksomheder, hvor man beslutter at gøre et forsøg på at redde virksomheden, overlever ca. halvdelen.

- Blandt de virksomheder, der helt eller delvist videreføres, bevares 86 % af eksporten, 60 % af omsætningen og 50 % af beskæftigelsen.

- Den samlede gæld (skat og moms) til det offentlige blandt lukkede virksomheder, der har gjort brug af Early Warning, var alene i 2013 18 mio. kr. mindre end en sammenlignelig kontrolgruppes.

Den aktuelle situation:

Imidlertid er der henover sommeren opstået en uventet situation. Væksthus Midtjylland har redegjort for situationen i vedhæftede oplæg af 9. oktober, hvor det fremgår, at der er opstået væsentlige ændringer i forhold til de betingelser, der lå til grund for tilsagnet både fra Region Midtjylland, fra Holstebro Kommune og fra Færch Fonden. Som det fremgår af vedlagte notat, betyder det, at Væksthus Midtjylland planlægger en stærkt reduceret rolle i EU-projektet i stedet for den koordinerende rolle som lead partner. Det påvirker især ambitionsniveauet for det planlagte videncenter i Holstebro jf. vedlagte notat fra Væksthus Midtjylland.

På møder i vækstforum den 13. november og efterfølgende i regionsrådet den 15. december drøftes, hvilke konsekvenser den nye situation får for tilskuddet fra Region Midtjylland.

Indstillingen er, at medfinansieringen fra Region Midtjylland på 3 mio. kr. reduceres, idet den fjernes på den internationale indsats for 2018 og 2019, men opretholdes på den nationale indsats med 500.000 kr. årligt, såfremt de øvrige regioner også medfinansierer projektet og den øvrige medfinansiering er mindst på det niveau, som er beskrevet i oplægget fra Væksthus Midtjylland af 9. oktober.

Det lægges til grund herfor, at det fortsat er muligt at gennemføre en slagkraftig indsats i Danmark under forudsætning af, at de øvrige regioner ønsker at deltage i medfinansieringen.

Økonomi

Det justerede budget for den nationale Early Warning indsats i region Midtjylland for 2018 og 2019 er følgende:

For 2017 medfinansierer Region Midtjylland med maksimalt 547.000 kr. til den nationale indsats. Væksthus Midtjylland redegør i bilaget for, at aftaler for medfinansieringen fra ERST. aftales for et år af gangen og derfor kan økonomien ændre sig. Væksthus Midtjylland oplyser dertil, at ambitionen er at rejse yderligere 1,4 mio. kr. årligt til finansiering af indsatsen i de øvrige Væksthuse i 2018 og 2019. Finansieringen fra Erhvervsstyrelsen på 4 mio. kr. årligt er til det samlede nationale projekt, hvoraf der indgår 1,796 mio. kr. årligt i ovenstående budget for Væksthus Midtjylland. Dermed bliver det samlede budget for Early Warning Denmark i hele landet i 2017 estimeret på 5 mio. kr. og for 2018 og 2019 estimeret på 6,4 mio. kr. årligt. Det betyder et samlet budget på 17,8 mio. kr. for Early Warning Denmark fra 2017 - 2019.

Væksthus Midtjylland planlægger selv at medfinansiere sin deltagelse i Early Warning EU for 2018 og 2019, idet de forventer at overlade lead partner rollen til en anden partner, som beskrevet i vedlagte bilag. For 2017, hvor Væksthus Midtjylland har fungeret som lead partner for projektet, medfinansierer Region Midtjylland med op til 453.000 kr. på baggrund af den kommende afrapportering herfor.  

Indstillingen tiltrådtes med bemærkning om, at bevillingen betinges af, at de tre vestdanske regioner medfinansierer initiativet med midler i 2018 og 2019 samt at initiativet skal følges tæt ved de halvårlige opfølgninger, således at der skabes et tydeligt billede af, hvilke virksomheder der deltager i forløbet og effekten af deres deltagelse.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Oplæg fra Væksthus Midtjylland

Vækstforum godkendte på sit møde den 18. april 2017, at der skulle gennemføres et Iværksætterprogram målrettet iværksættere med vækstpotentiale. Der er efterfølgende indkaldt ansøgninger på opgaven som operatør på programmet, og Væksthus Midtjylland har ansøgt om opgaven.

Iværksætterprogrammet har som sin hovedaktivitet rådgivning til vækstiværksættere, men programmet omfatter herudover også mentorforløb, kapitalcoachforløb, vækstgrupper, PLATO-forløb, facilitering af Business Angels netværk m.v.

Vækstforum godkendte på sit møde den 18. april 2017, at der skulle gennemføres et Iværksætterprogram målrettet iværksættere med vækstpotentiale. Efterfølgende er der indkaldt ansøgninger på opgaven som operatør på programmet. Væksthus Midtjylland har ansøgt om opgaven og beskriver en indsats i tæt overensstemmelse med programmets indhold og inden for den reserverede økonomiske ramme.

Formålet med programmet er at sikre, at flere perspektivrige iværksættere kommer ind i solide vækstforløb og udvikler sig til nye vækstvirksomheder. Programmet tilrettelægges således, at der tilbydes aktiviteter rettet mod iværksætterne på forskellige stadier i deres etablerings- og udviklingsfase, og som adresserer de forskellige behov for rådgivning, sparring og kompetencetilførsel, iværksætterne har. Iværksætterprogrammet tager afsæt i det midtjyske vækstunivers, hvor iværksættere tilbydes vejledning og deltagelse i kollektive træningsforløb samt deltagelse i individuelle rådgivningsforløb, hvor omfanget af rådgivningsforløbet afhænger af iværksætterens vækstpotentiale.

Hovedaktiviteten i Iværksætterprogrammet er vejledning og rådgivning til vækstiværksættere i forbindelse med udvikling af virksomheden. Herudover indeholder iværksætterprogrammet mentorforløb, kapitalcoachforløb, adgang til Business Angels netværk og mulighed for tilknytning af advisory board. Udover de individuelle forløb tilbydes iværksætterne deltagelse i Vækstgrupper, Platoforløb og masterclasses om kapitalfremskaffelse. Endelig skal der gennemføres forløb, hvor iværksættervirksomheder får tilknyttet kommercielle lederkompetencer i en kortere periode.

Aktiviteter

• 100 iværksættere deltager i træningscamps
• 435 iværksættere deltager i individuelle rådgivningsforløb
• 150 virksomheder deltager i vækstgrupper
• 40 iværksættere deltager i Platoforløb
• 45 iværksættere får tilknyttet en mentor eller et advisory board
• 100 iværksættere gennemfører et kapitalcoachforløb
• 20 iværksættere får tilknyttet en leder fra Ledernetværket
• Der gennemføres 12 masterclasses med 20 deltagere i hver
• 60 iværksættere præsenteres for Business Angels netværk

Effekter

790 iværksættere forventes at deltage i et rådgivnings- eller vejledningsforløb. 700 iværksættere forventes fortsat at drive virksomhed efter et halvt år, og 70 iværksættere forventes at starte ny virksomhed i løbet af projektdeltagelsen.

Udover disse effekter, som er baseret på Erhvervsstyrelsens effektindikatorer, indgår de deltagende iværksættervirksomheder også i den fælles effektmåling, som gennemføres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik. Her viser erfaringerne fra de tidligere programmer, at de deltagende virksomheder klarer sig bedre end øvrige virksomheder, målt på omsætning, eksport og beskæftigelse.

Som led i den reviderede styrings-, evaluerings- og effektmålingspraksis, som vækstforum vedtog på sit møde den 12. september 2017, bliver Iværksætterprogrammet både midtvejs- og slutevalueret.

Organisering

Iværksætterprogrammet er baseret på strukturen i det enstrengede erhvervsservicesystem, hvor den lokale erhvervsservice tilbyder generel vejledning til alle iværksættere, og Væksthus Midtjylland varetager den specialiserede vejledning.

For at sikre fokus på gennemførelse af de forskellige aktiviteter i programmet vil Væksthuset udpege tovholdere for den enkelte aktiviteter, og 1-2 vækstkonsulenter vil få som hovedopgave at stå for den opsøgende indsats og kontakt til programmets målgruppe i tæt samarbejde med de lokale erhvervsserviceenheder.

Økonomi

Der søges om 17,785 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 17,928 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler. Der forudsættes privat medfinansiering fra iværksætterne i forbindelse med deltagelse i rådgivningsforløb, vækstgrupper, m.v.

Indstillingen tiltrådtes.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning Iværksætterprogram 2018-2019
• Effektkæde

Vækstforum godkendte den 12. september 2017 et program til inklusion af særlig udsatte unge via uddannelse og godkendte samtidig materiale til annoncering efter en operatør til opgaven.

Der er indkommet én ansøgning til operatørrollen for inklusion af særlig udsatte unge via uddannelse.

Ansøgeren er Projektsekretariatet, som også er operatør på Rummelig imidt. Med samme operatør på både denne indsats og inklusion via beskæftigelse (Rummelig imidt) vil der kunne skabes synergieffekter.  

Ansøger har beskrevet en indsats, som dækker de to indsatsområder:

• aktiviteter målrettet det offentlige system,
• aktiviteter målrettet de særligt udfordrede unge,

samt en organisering i tre interesseklynger og ungefokusgrupper, som understøtter de to indsatsområder.  

Formål

Formålet med indsatsen er, at flere særlig udsatte unge skal fastholdes og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor iværksættes aktiviteter, dels målrettet de systemer, de unge skal navigere i, og dels målrettet den enkelte unge. De aktiviteter, der iværksættes målrettet det offentlige system, skal være understøttende i forhold til implementering af en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Operatørens bud på løsning af opgaven

Operatøren vil operere i tre interesseklynger, der har følgende opgaver:

• rekruttering af unge i målgruppen
• samarbejde og udvikling af samarbejder og indslusningsforløb
• opfølgning på igangsatte forløb
• etablering af en ungefokusgruppe til sparring, videndeling og evaluering af igangværende forløb
• aktiviteter målrettet implementering af FGU

Operatøren vil gennem ungefokusgruppen indsamle de unges viden, erfaringer og ekspertise til gavn for indsatsens gennemførelse.

Hovedaktiviteten vil være gennemførelse af indslusningsforløb for unge med forskellige særlige udfordringer samt indsamling og deling af viden omkring disse forløb.

Til deling af viden og resultater vil operatøren dels holde to arrangementer kun for målgruppen af unge og med udgangspunkt i ungefokusgrupperne, og dels en afslutningskonference, hvor resultaterne skal deles i et større forum end projektets deltagere.

Programfastsatte effekter

150 unge starter i indslusningsforløb.

30 unge inkluderes på en ungdomsuddannelse (HF, HHX, STX, HTX eller en erhvervsuddannelse).

5 unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Regionsspecifikke effekter

100 unge skal i projektperioden starte på en form for forberedende tilbud efter deltagelse i indslusningsforløb som for eksempel Forberedende Grund Uddannelse (FGU), Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), Kombinerete Ungdomsuddannelse (KUU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller lignende.

De programspecifikke effektmål i socialfondsprogrammet måler alene optagelse og gennemførelse på en gymnasialt eller erhvervsuddannelse. Den valgte regionsspecifikke indikator vil medvirke til at give et mere retvisende billede af de unges tilknytning til uddannelse.

Økonomi (REM midlerne er ikke pt. afsat i handlingsplanen)

Indstillingen tiltrådtes.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Viggo Thinggaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning Inklusionsindsats for særlige unge
• Socialfondsansøgning

Regional Udvikling har i samarbejde med Aarhus Kommune formuleret et brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen, hvori der opfordres til, at regeringen satser på flere IKT-hubs på én gang, frem for at satse på én national IKT-hub i hovedstaden, som Digitalt Vækstpanel foreslår.

Regional Udvikling har i samarbejde med Aarhus Kommune formuleret et brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen, hvori der opfordres til, at man, frem for at satse på én national IKT-hub i hovestaden, i stedet satser på flere IKT-hubs. Hensigten med brevet er at opfordre til dialog og er samtidig en invitation til, at ministeren besøger Aarhus og Region Midtjylland, for at han selv kan opleve det stærke IKT-miljø i byen.

Baggrunden for henvendelsen til erhvervsministeren er, at Digitalt Vækstpanel i foråret 2017 er kommet med 33 anbefalinger til regeringen, herunder en anbefaling om etablering af en international førende hub inden for Internet of Things, kunstig intelligens og Big Data. Mere konkret anbefaler Digitalt Vækstpanel, at denne hub etableres i København i tilknytning til relevante forskningsmiljøer på DTU, CBS og KU.

Region Midtjylland har dog også meget at byde ind med på denne front. Således er IKT-miljøet særligt stærkt omkring Aarhus, hvor der gennem tiden er anvendt mange offentlige såvel som private midler i at udvikle et IKT-økosystem. Både Aarhus Universitet og VIA University College satser endvidere meget stærkt på at styrke fremtidens digitale produktionskompetencer.

Netop Region Midtjylland udgør i høj grad "produktionsdanmark" med en meget høj koncentration af små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for fremstillingserhvervene. Region Midtjylland er dermed karakteriseret ved en erhvervsstruktur, som adskiller sig fra den i hovedstaden. I forlængelse heraf viser analyser (Se: Rapporten fra Digital Vækstpanel), at det særligt er SMV'erne, der er udfordrede i forhold til at gennemgå en digital transformation.

Ved at satse på flere hubs på én gang, får regeringen således mulighed for en bredere implementering af digitale løsninger.

Brevet indeholder:

• En kvittering for Digitalt Vækstpanels arbejde og anbefalinger
• En opfordring til at satse på flere IKT-hubs på én gang
• En kort beskrivelse af IKT-miljøet i Aarhus
• En kort beskrivelse af erhvervsstrukturen i Region Midtjylland
• Et argument om synergier mellem IKT-hub'en i Aarhus og andre fremadstormende vækstmiljøer
• En invitation til ministeren om dialog og besøg i Aarhus for at se IKT-miljøet.

Indstillingen vedtoges.

Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Anbefalinger til regeringen fra Digitalt Vækstpanel
• Brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen

Aarhus er blevet udnævnt til Kulturhovedstad i 2017, og i november 2012 stiftede Aarhus Kommune en erhvervsdrivende fond under navnet Fonden Aarhus 2017.

Fondens bestyrelse består af 13 medlemmer, hvoraf de syv er politisk udpeget, samt seks uafhængige fagfolk med bånd til både kultur- og erhvervssektoren.

Vækstforum for Region Midtjylland har valgt Anders Byriel (CEO Kvadrat A/S) som sin repræsentant.

Anders Byriels mandat udløber med udgangen af 2017, og da det ny vækstforum først træder sammen i marts 2018, anbefales det, at vækstforum forlænger Anders Byriels mandat, således at vækstforum kan være repræsenteret på Aarhus 2017 bestyrelsens møde i februar 2018.

Aarhus er blevet udnævnt til Kulturhovedstad i 2017, og til at gennemføre projektet stiftede Aarhus Kommune  i november 2012 en erhvervsdrivende fond, der hedder Fonden Aarhus 2017.

Fondens bestyrelse består af 13 medlemmer, hvoraf de syv er politisk udpeget og repræsenterer regionens kommuner samt regionsrådet og vækstforum, samt seks uafhængige fagfolk med bånd til både kultur- og erhvervssektoren.

Vækstforum for Region Midtjylland valgte ved fondens stiftelse Anders Byriel (CEO Kvadrat A/S) som sin repræsentant.

Anders Byriels mandat udløber - ligesom de folkevalgte politikeres mandat - med udgangen af 2017, og da det ny vækstforum først træder sammen i marts 2018, indstilles det hermed, at vækstforum forlænger Anders Byriels mandat, således at vækstforum kan være repræsenteret på Aarhus 2017 bestyrelsens møde i februar 2018.

Det ny vækstforum for Region Midtjylland vil skulle tage stilling til repræsentation på Aarhus 2017 bestyrelsens to sidste møder, og et separat dagsordenspunkt vil blive fremlagt angående dette i forbindelse med møde i marts 2018.

Indstillingen vedtoges med bemærkning om, at Anders Byriels mandat som vækstforums repræsentant i Bestyrelsen for Fonden for Aarhus 2017 forlænges til udgangen af 2018.

Brian Bech Nielsen, H. C. Østerby, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Styregruppen for Vestdansk Erhvervssamarbejde holdt sit tredje møde den 2. oktober 2017. Styregruppen behandlede blandt andet forslag til forenkling og samordning af klyngestrukturerne inden for Fødevareområdet og Sundheds- og velfærdsinnovationsområdet. Det aftaltes, at Vækstforum Midtjylland og Syddansk Vækstforum påtager sig én tovholderrolle i det videre forenklingsarbejde inden for de to områder.

Styregruppen for Vestdansk Erhvervssamarbejde, som består af formandskaberne for de tre vestdanske vækstfora, holdt sit tredje møde den 2. oktober 2017 i Nykøbing Mors. Fra Vækstforum i Region Midtjylland deltog Bent Hansen, Lars Aagaard og Brian Bech Nielsen.

På dagsordenen var blandt andet en drøftelse af vækstforaenes rolle og ansvar i forhold til at forenkle og samordne klyngelandskabet inden for særligt Fødevareområdet og Sundheds- og velfærdsinnovationsområdet.

Styregruppen drøftede en analyse af fødevarelandskabet, som de tre vækstfora i fællesskab har fået udarbejdet, og besluttede at anbefale, at Vækstforum Midtjylland fortsat påtager sig en tovholderrolle i forhold til den videre forenklings- og samordningsproces på Fødevareområdet. Samtidig besluttede styregruppen at anbefale Vækstforum Nordjylland og Syddansk Vækstforum at sikre samordning og koordination i forhold til initiativer inden for fødevareområdet i de to regioner, så der på sigt skabes én sammenhængende landsdækkende fødevareklynge. Den landsdækkende klynge suppleres med hubs i de regioner, hvor erhvervslivet ser et behov, eller hvor der er en særlig faglig specialisering eller styrkeposition. Det kan eksempelvis være fiskeri og akvakultur i Nordjylland.

Inden for Sundheds- og velfærdsinnovationsområdet besluttede styregruppen at anbefale, at Syddansk Vækstforum påtager sig ansvaret for en tovholderfunktion. Styregruppen understregede i den forbindelse, at der er behov for en egentlig samordning af klyngerne, eventuelt med regionale hubs, samt for at fremskynde processen i en tæt dialog med klyngeorganisationerne og særligt de involverede virksomheder. Styregruppen bad i den forbindelse formanden for Syddansk Vækstforum om snarest at tage initiativ til et møde med de tre klyngeorganisationers formænd.

På området for energiteknologi blev det besluttet at indbyde de involverede virksomheder til et møde og en nærmere dialog om, hvordan klyngeorganisationerne kan styrkes og fremtidssikres i overensstemmelse med virksomhedernes ønsker og behov.

Endelig drøftede styregruppen de erhvervsmæssige potentialer i de fire mega-datacentre, som forventes etableret i Vestdanmark i den nærmeste fremtid, herunder i forhold til udnyttelse af overskudsvarme, kompetenceudvikling, samt branding af og mulig synergi i forhold til andre danske styrkepositioner såsom vindenergi, robotteknologi og big data. Drøftelserne af potentialet kan tages op i de regionale vækstfora og vil blive drøftet igen på et kommende møde i styregruppen.

Referat fra styregruppens møde samt præsentation fra Danish Data Center Industry er vedhæftet i bilag. Næste møde i styregruppen forventes afholdt i maj 2018.

Indstillingen vedtoges.

Bent Hansen orienterede kort om arbejdet med etablering af en landsdækkende klynge inden for energiområdet.

Brian Bech Nielsen, H. C. Østerby, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Referat styregruppemøde Vestdansk Erhvervssamarbejde 0210 2017
• Danish Data Center Industry præsentation

Intet.

Brian Bech Nielsen, H. C. Østerby, Iver Enevoldsen, Jacob Bundsgaard, Jørgen Gaarde, Kirsten Holmgaard, Niels Præstkær og Jakob Beck Wätjen (observatør) var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.