Uffe Jensen, borgmester i Odder Kommune, orienterede om, at der i september i regi af KKR Midtjylland er nedsat en politisk følgegruppe bestående af formanden for Væksthuset, byrådsmedlem Søren Olesen, Holstebro, samt borgmestrene Nils Borring, Favrskov, og Ib Lauridsen, Ikast-Brande. Gruppen har til formål at følge vedtagelsen og implementeringen af den kommende erhvervsfremmelov tæt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

Til vækstforums møde den 10. oktober 2018 er der indstillinger om bevilling til ni projekter for i alt 30,357 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsudvikling.

Region Midtjyllands budgetramme til erhvervsudvikling er i 2018 på i alt 110 mio. kr. Før mødet den 10. oktober 2018 er der bevilget for 77,468 mio. kr., og der er dermed 32,532 mio. til nye bevillinger i 2018.

I forbindelse med overdragelsen af projekter til Erhvervsstyrelsen har administrationen indtil videre realiseret 9,369 mio. kr. i tilbageløb fra afsluttede projekter. Rammen til bevillinger til nye projekter er således p.t. på 41,901 mio. kr.

Til dette møde indstilles til regionsrådet bevillinger for 30,357 mio. kr. til ni projekter. I alt er der i 2018 disponeret for 107,825 mio. kr.

Der er indstillinger om bevilling til EU's Regionalfond for 21,282 mio. kr. til tre projekter, og et projekt indstilles til bevilling under EU's Socialfond med 10 mio. kr.

Tilslutter vækstforum sig indstillingerne, er der 11,544 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til rest i 2018 til bevilling til nye projekter.

I forbindelse med projektopfølgningen pr. 1. september 2018 vil der eventuelt kunne skabes et større råderum for nye projekter i 2018.

Nedenfor vises en kort oversigt over rammen for forbruget i 2018 vedr. de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Forventninger til brug af restrammen inden året udgang:

Nedenstående projekter forventes udviklet med henblik på bevilling inden årets udgang.

1. Rummelig imidt: Projektet kører godt, opnår deres mål. Projektet har disponeret alle sine midler, men har fortsat kommuner, der gerne vil deltage i indsatsen og være med til at udvikle nye metoder til inklusion af borgere på kanten af og uden for arbejdsmarkedet. Projektet vil derudover arbejde med udviklingsforsøg i feltet mellem ansættelse af borgere på kanten og cirkulær økonomi. Det tænkes, at disse forsøg skal gennemføres i samarbejde med interesserede kommuner. Socialfonden prioritetsakse 3.

2. Efteruddannelse af kandidater fra ARTS: Der er en overledighed blandt kandidater fra ARTS. Den udfordring vil Aarhus Universitet gerne forsøge at løse ved at give kandidaterne en større forståelse af hvad en virksomhed er, hvordan den fungerer og hvordan kandidaterne med deres kompetencer kan bidrage til udviklingen i forskellige virksomheder. Socialfonden prioritetsakse 1.

3. Kompetenceløft indenfor de ingeniørvidenskabelige kompetencer: Aarhus Universitet vil udvikle og afprøve nye efteruddannelsesmetoder, der skal give en meget bred målgruppe mulighed for at få godkendt kompetencer på bachelor- og kandidatniveau. Metoderne skal inddrage de nye digitale muligheder og åbnes for målgrupper, som ikke har en forudgående bachelor- eller kandidatgrad, men som måske har arbejdserfaring, der giver dem grundlag for at kunne tilegne sig den aktuelle viden. Socialfonden prioritetsakse 4. 

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Indstilling vækstforum 10102018

Som følge af den nye lov om erhvervsfremme overdrages vækstforums projekter til Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2019.

Chefkonsulent Hans Henrik Nørgaard fra Erhvervsstyrelsen vil på mødet den 10. oktober give en orientering om overdragelsen, herunder status, proces og fremadrettet opfølgning.

Region Midtjylland har haft første møde med Erhvervsstyrelsen om overdragelsen af alle erhvervsudviklingsprojekter.

Udgangspunktet er, at alle projekter, som er medfinansieret af de regionale erhvervsudviklingsmidler og/eller af regional- og socialfonden, overdrages pr. 1. januar 2019 til Erhvervsstyrelsen. Alle projekter fortsætter efter det tilsagn eller den resultatkontrakt, som er indgået mellem regionen og operatørerne.

I forbindelse med fremdriftsrapporten pr. 1. september har regionen anmodet operatørerne om at vurdere, om de skal bruge alle bevilgede midler, om der anmodes om forlængelse og/eller der er projekter, som kan afsluttes inden 31. december 2018.

Pr. 13. september er der 89 projekter, som skal overdrages til Erhvervsstyrelsen. Dertil kommer 10 EU projekter, som har et erhvervssigte og hvor regionen efter 1. januar 2019 ikke længere har hjemmel til at være partner eller leadpartner.

Økonomi

Projektøkonomien for alle projekter overdrages ligeledes til Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2019.

Region Midtjylland har straksbogført alle tilskud ved tilsagnstidspunktet, som det fremgår af budgetloven, hvorfor regionen ikke har projekter, hvor der ikke er økonomisk dækning for regionsrådets og vækstforums forpligtelse.  

Chefkonsulent Hans Henrik Nørgaard fra Erhvervsstyrelsen orienterede om overdragelsen af vækstforums projekter til Erhvervsstyrelsen.

Præsentationen er vedlagt referatet.

Indstillingen vedtoges.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Præsentation ved Hans Henrik Nørgaard, Erhvervsstyrelsen

Fremdriftsrapporten giver et overblik over fremdrift i aktiviteter og økonomi i de projekter, som vækstforum har igangsat som led i den regionale erhvervsudvikling.

Denne fremdriftsrapport følger op på igangsatte projekter pr. 1. september 2018.

Med fremdriftsrapporten følges der op på igangsatte projekter pr. 1. marts og 1. september med efterfølgende afrapportering til vækstforum og regionsrådet. Opfølgningen omhandler projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

I forbindelse med opfølgningen udarbejdes der 'trafiklys' for de enkelte projekter, hvor de markeres med enten grønne, gule eller røde markeringer.

Grønne markeringer - uddybning

Grønne markeringer indikerer, at projektets fremdrift forløber tilfredsstillende. Ud af 77 projekter kører 61 projekter som forventet og markeres derfor med grønt lys både i forhold til den aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

Gul markering - uddybning

Gule markeringer indikerer, at der er en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 10% og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 10%. Gule markeringer ved aktiviteter kan blandt andet skyldes, at projekterne er forsinkede i forhold til opstart. Dette kan skyldes uafklarede spørgsmål under sagsbehandlingen, der har taget tid af få udredt, eller personaleudskiftninger i projektforløb, der har betydet forsinkelser i forhold til tidsplanen. I forhold til økonomi kan gule markeringer skyldes, at projektet, der har igangsat aktiviteter, endnu ikke har anmodet om dækning af projektomkostninger, eller at projekter, der aktivitetsmæssigt er afsluttet, afventer revisorgodkendelse af projektudgifter, inden endelig udbetaling kan ske.

I denne opfølgning er:

0 markeret med gult lys i forhold til projektets aktivitetsmæssige fremdrift.

6 markeret med gult lys i forhold til projekternes budgetmæssige forbrug.

7 markeret med gult lys både i forhold til projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

Alle sager følges, indtil overdragelsen af sagerne til Erhvervsstyrelsen finder sted.

Rød markering - uddybning

Røde markeringer indikerer, at projektet ikke har rettet op på en tidligere gul markering og/eller har en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 25% og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 25%.

I denne opfølgning er:

0 markeret med rødt lys i forhold til projektets aktivitetsmæssige fremdrift.

2 markeret med rødt lys i forhold til projekternes budgetmæssige forbrug.

1 markeret med rødt lys både i forhold til projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug.

Her følger en uddybning i forhold til de projekter, der har en rød markering.

Future Food Innovation 2015

Projektets aktiviteter er afsluttede, men der er stor forsinkelse i forhold til regnskabs- og udbetalingsflow fra Erhvervsstyrelsen. Især har der for et par af de i alt 11 bevilgede delprojekter været en længere korrespondance om afklaringen af støtteberettigede udgifter mellem Erhvervsstyrelsen og projektet. Region Midtjylland afventer pt. en endelig tilbagemelding fra Erhvervsstyrelsen.

FjernvarmeVækst

Et delprojekt er under afvikling og forventes at kunne afvikles i programperioden. Der er afsat 4,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udnyttelse af overskudsvarmen fra Apple-datacenter ved Foulum. Dette projekt er ikke igangværende og kan ikke længere nå at indgå i FjernvarmeVækst. Der bliver derfor ikke behov for denne bevilling, hvorfor midlerne administrativt tilbageføres.

Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2015

På økonomien ses et underforbrug, bl.a. grundet et lavere udgiftsniveau til vidensinstitutioner og eksterne kompetenceleverandører end budgetteret. Derudover er der en række offentlige og private innovationssamarbejder, hvor kommunale og klinikere (potentielle brugere) indgår, der betyder, at meget viden bliver leveret til projekterne. Men samtidig gør det, at det ikke er muligt at vise et reelt billede af tidsforbrug og engagement. Der er ansøgt om og godkendt en forlængelse af projektet med seks måneder for at imødekomme mål i resultatkontrakten. I projektet er en af hovedaktiviteterne, at der i projektperioden skal indstilles 15 projektet til innovationssamarbejde og opstilles målsætninger for de deltagende virksomheder. Hidtil er der gennemført 8 innovationsarbejder og yderligere 3 er forventeligt på vej til opstart. Det efterlader, at der skal opstartes yderligere 4 innovationssamarbejder inden projektet afsluttes. Projektet følges tæt.  

Anmodning om forlængelse fra Entreprenørskab i uddannelser

I forbindelse med fremdriftsrapporten har projektet Entreprenørskab i uddannelser anmodet om en projektforlængelse med et år således, at slutdatoen bliver den 30. september 2020. Projektet er samlet set bagud i forhold til økonomi og aktiviteter grundet forsinkelser i starten, og projektet har derfor fået gule trafiklys. Dog kører projektet fornuftigt nu. Projektet ansøger om et års forlængelse, da det har taget længere tid i opstartsfasen end forventet at få det organisatoriske set-up på plads. Dette har medført, at udviklingsprocessen vedrørende vejledning og 20-timers forløb også er kommet senere i gang end forventet. Eftersom projektet er i god gænge og oplever god tilslutning fra studerende og medarbejdere er det administrationens vurdering, at projektet samlet set vil nå målene - især hvis deres anmodning om forlængelse imødekommes. Dette vil være med til at sikre, at projektet opnår de opstillede målsætninger. 

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Fremdriftsrapport pr. 1. september 2018

De tre Future Food Innovation (FFI) initiativer POP, Development og Growth udgør hovedindsatsen under vækstforums fødevaresatsning. Vækstforum godkendte i marts 2018 en forlængelse af projekterne til henholdsvis medio 2019 (POP og Development) og ultimo 2019 (FFI Growth). Denne forlængelse indeholdt ikke yderligere bevilling af midler. Dermed er projekterne på vej mod det sidste år af den 3-årige projektperiode.

FFI oplever stor efterspørgsel fra virksomhederne på at deltage i de innovationssamarbejder, der tilbydes støtte til under FFI Development. Der er på nuværende tidspunkt bevilget 17 ud af 20 projekter. Herudover er flere på vej. FFI vurderer derfor, at de inden for ganske kort tid vil løbe tør for midler og derfor vil blive nødsaget til at afvise ansøgere. På baggrund af dette søger FFI om en budgetforøgelse samt forlængelse af projektperioden for Development til udgangen af 2020.

Future Food Innovation (FFI) består af tre initiativer - FFI POP, FFI Development og FFI Growth - og udgør tilsammen vækstforums hovedindsats for at styrke innovation og vækst hos virksomheder på fødevareområdet. Denne tillægsansøgning omhandler FFI Development, som yder støtte og facilitering til innovative samarbejder mellem flere virksomheder og videninstitutioner.

FFI Development er nu på vej ind i tredje og sidste år af den 3-årige projektperiode. Vækstforum godkendte i marts i år en forlængelse af projektet til medio 2019. Der er imidlertid kun ganske få midler tilbage. Dette skyldes en øget efterspørgsel fra virksomhederne efter nye innovationssamarbejder.

FFI har på nuværende tidspunkt bevilget 17 ud af 20 innovationssamarbejder og er i dialog med 4-6 nye interesserede innovationssamarbejder - alle projekter med potentiale til at modtage støtte. Da FFI kun har midler til at støtte yderligere tre samarbejdsprojekter, betyder det, at flere må afvises.

På baggrund af dette søger FFI om forlængelse af projektperioden samt budgetforøgelse for at kunne imødekomme og bevilge 6 nye innovationssamarbejder, hvilket vil betyde, at FFI kan tilbyde 18 små og mellemstore virksomheder deltagelse i innovationsprojekter. Der vil dermed kunne bevilges støtte til i alt 26 innovationssamarbejder i hele projektperioden, hvilket betyder, at i alt 78 små og mellemstore virksomheder kan støttes. Som det ses af vedlagte indikatorskema er måltallet for innovative virksomheder opjusteret fra 7 til 10. Kigger man på en 5-årig periode forventes tallet derimod at være 15-20 virksomheder.

Projektperioden ønskes forlænget til den 31. december 2020. Der søges om en øget budgetramme på 9.876.491 kr., heraf søges 2.953.745 kr. i medfinansiering fra Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler, og 2.953.745 kr. i medfinansiering fra EU's Regionalfond. De deltagende virksomheder medfinansierer med 3.610.000 kr. og anden offentlig medfinansiering udgør 350.000 kr.  

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning om forlængelse og merbevilling - FFI
• Indikatorskema - Future Food Innovation Development

Vækstforum annoncerede den 3. juni efter operatører til et initiativ, som skulle bygge ovenpå de erfaringer, netværk og muligheder titlen som Europæisk Gastronomiregion 2017 har vist.

Der er indkommet en ansøgning fra Food Organization of Denmark. Sekretariatet vurderer, at ansøgeren har en bred lokal forankring gennem såvel virksomheder, kommuner og kompetente aktører, der vil kunne løfte opgaven. Aktiviteterne er velbeskrevne og veldokumenterede. FOOD har som målsætning for ansøgningen at "Udvikle, koordinere og drive en samlet indsats, der manifesterer Region Midtjylland som et internationalt gastronomisk centrum".

Den samlede økonomi for initiativet er 6 mio. kr. med 50 % medfinansiering fra andre kilder end regionale erhvervsudviklingsmidler.

Vækstforum annoncerede den 3. juni efter en operatør til et initiativ, som skulle bygge ovenpå de erfaringer, netværk og muligheder, titlen som Europæisk Gastronomiregion 2017 har vist.

Formål 

Indsatsen skal:

• udvikle et betydeligt antal nyskabende oplevelser, samarbejder og koncepter for udvikling af lokalsamfund.
• udvikle den eksisterende eventkalender og hjemmeside (danishfoodregion.dk)
• hente inspiration, viden og eventuel yderligere finansiering til aktiviteter, der ligger uden for nærværende ramme gennem deltagelse i lokale, nationale og internationale samarbejder.
• skabe bæredygtig udvikling i regionens by- og landområder – herunder at arbejde med at skabe "det gode liv", stærke lokale identiteter og stolthed i lokalområder.

Aktiviteter 

Det skal ske gennem følgende aktiviteter (præciseret nedenfor):

• nye grænsebrydende oplevelser, samarbejder og koncepter for udvikling af lokalsamfund, der kobler til kultur, fødevareproducenter, uddannelsesinstitutioner og naturen
• internationalt, nationalt og lokalt samarbejde
• etablering af en mikropulje, der kan støtte eksperimenter og synliggørelse.

Indkomne ansøgninger

Der er indkommet en ansøgning til initiativet fra Food Organization of Denmark (herefter FOOD), som var projektleder på initiativet i 2017.

Sekretariatet vurderer efter gennemgang af ansøgningen, at den overholder de grundlæggende krav og formalia, som er opstillet af vækstforum i ansøgningsmaterialet. Ansøgere stiller med den krævede medfinansiering svarende til minimum 50% af det samlede budget.

Indsatsen retter sig mod følgende målgrupper:

• Traditionelle gastronomiske aktører som restauranter, eventsteder, udvalgte specialforretninger etc.
• Lokalforeninger og eksisterende madnetværk
• Kultur- og uddannelsesinstitutioner, f.eks. museer, festivaller, kokkeskoler, slotte, herregårde mv.
• Fødevareproducenter, der producerer råvarer og produkter med betydelig gastronomisk kvalitet

De væsentligste aktører i initiativet er:

• Region Midtjylland
• FOOD, som projektejer og leder af det daglige arbejde som operatør på projektet og enkelte aktiviteter
• SMAG/Det grænseløse Køkken, som operatør på udvalgte opgaver - særligt i Østjylland
• Business Region Midt-Vest (BRMV), der står for udvalgte opgaver - særligt med fokus på Vestjylland
• Business Region Aarhus, der samler de østjyske kommuner og sikrer bred inddragelse   

Ansøgeren har en bred lokal forankring gennem såvel virksomheder, kommuner og kompetente aktører, der vil kunne løfte opgaven. Aktiviteterne er velbeskrevne og veldokumenterede. FOOD har som målsætning for ansøgningen at: "Udvikle, koordinere og drive en samlet indsats, der manifesterer Region Midtjylland som et internationalt gastronomisk centrum".

Sekretariatet vurderer, at de initiativer, som beskrives i ansøgningen, vil bidrage til at opnå ovenstående målsætning. Afgørende er ambitionen om at skabe konstant udvikling af oplevelser, koncepter og metoder, der kan forankres lokalt eller på anden vis understøtte lokal udvikling. På samme vis vil ansøger arbejde med at skabe stærke samarbejder lokalt, nationalt og internationalt for herved at sikre inspiration og synlighed. Endelig er ambitionen, at styrke det lokale engagement og lokale ildsjæles mulighed for at gøre en forskel.

Et af de præsenterede initiativer "Gastronomiske signaturoplevelser" udgør en ganske betragtelig andel af det samlede budget (25%). Konceptet er, at der en gang om året gennemføres et event af national og/eller international målestok. I det foreliggende materiale er disse events stadig sparsomt beskrevne. For at midlerne til initiativerne kan udbetales er det en betingelse, at der foreligger velbeskrevne konceptbeskrivelser, hvor formål, målgruppe, interessenter, økonomi og generelt koncept beskrives. Dette bør foreligge senest den 14. december 2018 og skal godkendes af administrationen i Region Midtjylland. Sker dette ikke, vil udbetaling og godkendelse af koncepterne blive overdraget til Erhvervsstyrelsen. For eventet i 2021 bør der tilsvarende foreligge konceptbeskrivelse til godkendelse i Styregruppen ultimo 2019.

Kravet, om at Region Midtjylland også i fremtiden vil spille en central rolle i styregruppe og i aktiviteterne generelt, er opfyldt ved, at regionen har to pladser i styregruppen - som repræsentanter for Europæisk Kulturregion og regionen som enhed.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgningsskema
• Projektbeskrivelse
• Effektkæde
• Budget og finansiering
• Tillæg til budget og finansiering
• CVer på nøglemedarbejdere

Vækstforums initiativ "Energieffektivitet og CO_2-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland" har været annonceret. Der er indkommet én ansøgning. Et konsortium med Ringkøbing-Skjern Kommune som operatør og Skive Kommune og Aarhus Kommune som konsortiedeltagere har sendt ansøgningen, der lever op til vækstforums kriterier.

Investeringen vil bidrage til at effektivisere energiforbruget, skabe CO_2-besparelser og reducere ressourceforbruget i små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Dermed forbedres virksomhedernes bundlinje og konkurrencedygtighed, samtidig med at Region Midtjylland opnår et grønnere energi- og ressourceforbrug.

Initiativet "Energieffektivitet og CO₂-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland" iværksættes for, at virksomheder i Region Midtjylland kan opnå en mere effektiv udnyttelse af energi og ressourcer. Dette vil reducere virksomhedernes driftsomkostninger. Samtidig kan en grønnere forretningsmodel i virksomhederne medvirke til, at de fastholder markedsandele eller skaber nye markeder. Initiativet medfører en reduktion i energiforbruget i Region Midtjylland, som bidrager til Region Midtjyllands vision om en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Der er modtaget én ansøgning til initiativet, som følger programbeskrivelsen i annonceringen og lever op til vækstforums kriterier for udvælgelse. Ansøger er Ringkøbing-Skjern Kommune i konsortium med Skive Kommune og Aarhus Kommune. Konsortiet sikrer bred forankring på tværs af regionen. Derudover har 13 kommuner i Region Midtjylland givet interesseerklæring, som er vedlagt ansøgningen. Målet er, at disse kommuner og erhvervsorganisationer involveres i at rekruttere lokale virksomheder til programmet.

Indhold og aktiviteter

Ansøger har opdelt initiativet i følgende fire hovedaktiviteter:

Screening af potentiale for energi- og CO₂-besparelser i virksomheder

Konsortiet træffer aftaler med lokale kommuner og erhvervsfremmeorganisationer om at indgå i programmet. I forbindelse med screeningen kontakter et team, der består af to personer fra kommune og erhvervsfremmeorganisation, relevante virksomheder. Målet med screeningen er at vejlede og udarbejde en foreløbig plan for realisering af energi- og CO₂-besparelser, hvorefter virksomhederne vil kunne modtage rådgivning fra eksterne parter.

Udvikling af grønne forretningsmodeller

På baggrund af den foreløbige plan modtager et antal virksomheder ekstern konsulentbistand til konkrete beregninger af mulighederne for reduktion i udledning af drivhusgasser, energi- og materialeforbrug. De modtager også bistand til at udarbejde en ny grøn forretningsmodel.

Tilskud til implementering af grønne forretningsmodeller

De virksomheder, som har størst potentiale for energieffektivisering og reduktion i drivhusgasser, samt en ambitiøs og innovativ ny grøn forretningsmodel, kan opnå et tilskud til at realisere deres potentiale. Tilskuddet vil typisk ligge på 10 % og gives til indkøb af maskiner og udstyr.

Kommunikation og formidling

Operatøren iværksætter en informationskampagne målrettet nøgleinteressenterne i programmet, nemlig virksomheder, kommuner og erhvervsfremmeorganisationer. Case-historier er centrale i formidlingen af mulighederne i programmet. Efterhånden som projektet skrider frem, vil flere case-historier komme til. Målgruppen for kampagnen vil blive udvidet med endnu flere virksomheder og en bredere offentlighed.

Målgruppe

Programmets primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder i hele regionen med potentiale og motivation for at udvikle deres forretning med en grønnere forretningsmodel.

Effektkæde

800 virksomheder får screenet deres potentiale for energi- og CO₂-besparelser. 500 virksomheder modtager rådgivning med henblik på at realisere besparelserne. 150 udvikler en ny grøn forretningsmodel, og 75 virksomheder modtager støtte til at implementere forretningsmodellen. Som følge heraf forventes et samlet årligt fald i drivhusgasemissioner på 3.300 tons. Dertil kommer et årligt fald i energiforbrug på 49.800 GigaJoule og et fald i materialeforbrug på 450 tons pr. år.

Økonomi

Projektet løber i tre år. Det finansieres med 7,5 mio. kr. af Region Midtjylland, 15 mio. kr. af EU's Regionalfond og 17,5 mio. kr. i egenfinansiering.

Indstillingen tiltrådtes med bemærkning om, at det er vigtigt, at initiativet bygger ovenpå de erfaringer og initiativer, der allerede er.

Bünyamin Simsek og Hans Østergaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning Region Midtjylland
• Ansøgning EU
• Effektkæde
• Erklæring om konsortiedannelse
• Interessetilkendgivelser

Dansk Kyst- og Naturturisme søger på vegne af konsortiet Dansk Kyst- og Naturturisme, Holstebro Kommune og Lemvig Kommune om medfinansiering til "Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn".  Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016 - 2018.

Formål

"Udviklingsplan for Vestkysten – En fælles ambition for turismen frem mod 2025", som er udarbejdet af Partnerskab for Vestkystturisme, udpeger kystbyerne Thorsminde og Thyborøn som to af de nye stærke feriesteder på Vestkysten. Formålet med Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn er at sætte ekstra hastighed på turismeudviklingen i vestkystområdet fra Thyborøn til Vedersø Klit med de to kystbyer Thorsminde og Thyborøn som hoveddrivkræfterne for udviklingen. Projektet skal være med til at skabe erhvervsudvikling og øget turismeomsætning i området.

Aktiviteter

Projektet skal udvikle en profil for kystbyerne og destinationen med en tilhørende markedsføringstilgang, der kan skille sig ud på destinationens primære markeder og dermed øge kendskabet til destinationen og dens attraktivitet. Projektet skal udvikle en professionel tilgang til tiltrækning af investeringer og øge overnatningskapaciteten på tværs af destinationen. Vækstprojektet vil som en tværgående indsats have fokus på bæredygtig turisme i forhold til udvikling af produkter og oplevelser. Der vil blive taget udgangspunkt i stedernes eksisterende styrkepositioner og potentialer. Der skal skabes merværdi ved at kombinere produkter og oplevelser på nye og innovative måder. Projektet vil med udgangspunkt i veldefinerede målgruppebeskrivelser arbejde med målrettede oplevelser inden for natur, kultur og fødevarer. Endelig skal samarbejdet på tværs af de to kystbyers områder øges, så turisterne vil opleve en sammenhængende destination.

Effekt

Projektets effekter er primært langsigtede og sigter mod 2025 med delmål i 2020. I 2020 er forventningen, at kendskabsgraden er øget med 5 % hos målgrupperne, ligesom der forventes en øget turismeomsætning i Holstebro og Lemvig kommuner på 5 % i forhold til 2015, hvor turismeomsætningen var på 1,38 mia. kr. Antallet af endagsturister og kommercielle overnatninger forventes øget med 5-10 % i 2020 i forhold til 2017, hvor der var 1,43 mio. overnatninger. Overnatningskapaciteten på tværs af destinationen forventes øget med 50 ekstra feriehuse i 2020, og de første tre kapacitetsprojekter forventes igangsat i 2020.

Baggrund

I vækstforums handlingsplan 2016 - 2020 indgår udvikling af kyst- og naturturisme, herunder at der skal udvikles stærke destinationer af international klasse, hvilket projektet "Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn" bidrager til. Projektet medvirker til en sammenhængende udvikling af den midterste del af Vestkysten. Region Midtjylland har tidligere ydet støtte til et vækstprojekt for kommunerne Ringkøbing-Skjern og Varde. Dansk Kyst- og Naturturismes basisfinansiering tilvejebringes af Erhvervsministeriet og de fem regioner, mens Dansk Kyst- og Naturturismes finansiering af projekter opnås fra de deltagende parter.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

H.C. Østerby deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning - Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn
• Effektkæde -Vækstprojekt Thorsminde-Thyborøn
• Oversigt over projekter fra Dansk Kyst- og Naturturisme

Geopark Vestjylland har ansøgt UNESCO om at opnå status som UNESCO Global Geopark. Hertil har UNESCO givet betinget godkendelse og er kommet med en række anbefalinger til geoparken, som skal opfyldes for at opnå den endelige godkendelse. Derfor søger Geopark Vestjylland om støtte på 3,6 mio. kr. til at udvikle geoparken.

Geoparken synliggør de værdier og oplevelser, som landskabet, naturen og kulturhistorien i området rummer.

Geopark Vestjylland søger om en støtte på 3,6 mio. kr. til et projekt, der skal udvikle og gennemføre en række aktiviteter for at opnå status som UNESCO Global Geopark i 2021. Geopark Vestjylland udgøres af kommunerne Lemvig, Holstebro og Struer.

Formålet med geoparken er at øge den internationale synlighed af de store landskabelige, naturlige og kulturhistoriske værdier, som området rummer for at give turister og lokale bedre oplevelser i naturen. Geoparken skal i tæt samarbejde med geoparkens mange aktører bidrage til at fortælle historierne om, hvordan landskabet er opstået, hvordan der er skabt spændende og enestående natur, og hvordan mennesker har levet med og i disse rammer. Geoparken vil bidrage til at skabe udvikling, øget turisme og udvikling af regionens yderområder og landdistrikter. 

Aktiviteter

Gennem projektet bliver der fokuseret på følgende aktiviteter, der bl.a. er forudsætning for at opnå status som Global Geopark:

• Fremme synligheden og adgang til naturen i Geopark Vestjylland. Dette sker bl.a. i et samarbejde med museer, formidlingscentre og aktører om fælles design- og funktionsløsninger, hvor udstillinger m.m. bindes sammen med oplevelser i naturen. Planen er at oprette et geopark besøgscenter.
• Internationalt samarbejde med Global Geoparks. Samarbejde med andre geoparker og afholdelse af konference i 2021 om bæredygtig turisme.
• Etablere lokalt netværk af geoparkpartnere. Udvikling af kriterier for partnere f.eks. inden for oplevelser, transport, overnatning, bespisning, lokale producenter og frivillige. Samarbejde med Geopark Odsherred og danske nationalparker.
• Udvikle den nuværende projektorganisation til en formel juridisk enhed. Der skal etableres en formel juridisk organisation, som omfatter en faglig/videnskabelig komité med ekspertise fra museer, formidlingscentre, universiteter m.m.

Effekt

Projektet forventes at føre til en UNESCO godkendelse og en generel udvikling af geoparken samt en vækst inden for fødevarer og turisme, styrket bosætning og lokal identitet. Der forventes en stigning i turismen på 18 % i antallet af overnatninger og dermed en meromsætning på 100 mio. kr. og 100 nye jobs ved udgangen af 2023.

Baggrund

I efteråret 2015 oprettede de tre kommuner et sekretariat med det formål at få udarbejdet en ansøgning om godkendelse af Geopark Vestjylland som UNESCO Global Geopark, der kan tjene som et stærkt varemærke for området. Geoparken udvikles i et tæt samarbejde med Naturstyrelsen, turistorganisationerne og områdets mange frivillige kræfter. En ansøgning i 2017 til UNESCO har resulteret i en betinget godkendelse i januar 2018 med krav om, at en række anbefalinger skal være opfyldt i foråret 2021 for at opnå den endelige godkendelse. Den betingede godkendelse godtgør, at området rummer en geologisk arv af international betydning.

Med en UNESCO-godkendelse af geoparken vil der være en stærk attraktion på Vestkysten, der understøtter Vestkystpartnerskabet (de 11 kommuner og 3 regioner langs Vestkysten) om naturen som hovedattraktion med en klar sammenhæng til kulturelle oplevelser. Projektet vil være med til at understøtte en fremtidig regional indsats med fokus på bl.a. regional udvikling, landdistrikter, kultur og gastronomi.

 Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

H.C. Østerby deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgningsskema - Geopark Vestjylland
• Projektbeskrivelse - Geopark Vestjylland
• Effektkæde Geopark Vestjylland
• Geopark Vestjylland - Budget
• Kritiske forudsætninger - Geopark Vestjylland

Herning Kommune søger om 0,493 mio. kr. til i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune at udvikle lystfiskerturisme i Skjern Å og Karup Å. De to åer har et potentiale for yderligere udvikling af lystfiskeriet og den tilknyttede turisme.

Herning Kommune søger sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune om en støtte på 0,493 mio. kr. til at udvikle lystfiskerturismen i Skjern Å og Karup Å.

Formålet med projektet er at skabe øget udvikling i lystfiskerturismen og hermed skabe vækst blandt små og mellemstore turismevirksomheder og dermed skabe øget liv i de små landsbyer i området. Med projektet forventes der også inddraget flere åer og kommuner i arbejdet med udvikling af lystfiskerturisme.

Aktiviteter

Lystfiskerturismen ønskes yderligere udviklet således, at der med udgangspunkt heri skabes to stærke temabaserede destinationer gennem følgende aktiviteter.

• Ekspansion af projektet: Promovering af succeshistorier fra projektet, udarbejdelse af ny projektstruktur m.m., optimering af materiale og website med henblik på at inkludere flere kommuner og åer
• Styrket forretningsmodel: Udarbejdelse af en forretningsmodel, der skaber forenkling på tværs af de deltagende kommuner
• Riverfisher som en international anerkendt destination: Der etableres presseture, koordineret PR., videreudvikling af marketingindsatsen m.m.
• Styrket destinations-identitet: Netværksarrangementer med opbygning af en kollektiv identitetsdannelse, udvikling og afholdelse af fælles events, borgerinddragelse m.m.

Effekt

Projektet forventes at give anledning til en stigning i antallet af inkarnerede lystfiskere og en ekspansion af projektet. Med udgangspunkt i en analyse fra DTU i 2013 af lystfiskeriet i Skjern Å forventes det, at projektet giver anledning til en værditilvækst på ca. 18 mio. kr. og 7 årsværk.

Baggrund

En analyse fra 2015 af havørredfiskeriet omkring Fyn viste, at der her var skabt 38 årsværk, en lokal turismeomsætning på ca. 50 mio. kr. og 55.000 overnatninger. Ud over de økonomiske gevinster er der andre positive effekter i form af øget attraktionsværdi, bosætning, sociale effekter og miljømæssige i en række landdistriktskommuner.

Riverfisher projektet blev etableret af Herning Kommune i 2016 for at undersøge vækst- og turismepotentialet. Efterfølgende har projektet udviklet sig til et tværkommunalt samarbejde med deltagelse af Ringkøbing-Skjern Kommune og Viborg Kommune. Projektet er med til at opfylde den regionale turismehandlingsplans indsats for udvikling af kyst- og naturturisme og vil understøtte vestkystturismen samt skabe øget aktivitet uden for sommersæsonen. Desuden vil projektet være med til at understøtte en fremtidig regional indsats med fokus på udvikling af landdistrikterne.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Hans Østergaard deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning Riverfisher
• Effektkæde Riverfisher projektet
• Interessetilkendegivelse RiverFishing-projekt

Herning og Aarhus kommuner søger om medfinansiering til videreførelse af projektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- & vidensturismeøkonomi", som blev igangsat i efteråret 2016 og udløber ved udgangen af 2018. De to kommuner søger hver om 3 mio. kr. til medfinansiering af hver sit delprojekt.

Formål

Formålet med erhvervsturismeprojektet "Fra turismeøkonomi til erhvervs- og videnturismeøkonomi 2.0" er at videreføre og -udvikle den nuværende indsats, der udløber med udgangen af 2018. Videreførelsen vil fortsætte til udgangen af 2020. Formålet med delprojektet for Herning er at anvende, styrke og udvikle fagmesser i Herning som internationale platforme for at skabe vækst og udvikling i turismen og de erhvervsmæssige styrkepositioner samt at arbejde strategisk med at skabe en business destination på internationalt niveau. Formålet med delprojektet for Aarhus er at videreudvikle udvalgte indsatser for at tiltrække internationale kongresser bl.a. gennem samarbejde med forskningsmiljøer og virksomheder inden for erhvervsmæssige styrkepositioner. Version 2.0 har i højere grad fokus på erhvervsturisme (messer, kongresser, konferencer og møder) som en nøglebranche, der spreder produktivitet til andre brancher fx gennem internationalisering (messerne som international salgsplatform og kongresserne som adgang til international rekruttering af forskere og specialister). Erhvervsturismen betyder også noget for niveauet af investeringer i kapacitet (fx hoteller, konferencesteder og flyruter).

Aktiviteter

Delprojekterne gennemføres i et samarbejde mellem de to kommuner - med hver deres styrkepositioner - for at dele viden, netværk og erfaringer bl.a. for at blive bedre til at få virksomheder og viden til at mødes. Hvert af delprojekterne indeholder nedenstående aktiviteter inden for:

• Vækstpartnerskaber – hvor der skal indgås nye strategiske partnerskaber og samarbejder med virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner
• Udvikling af nye og tilbagevendende messer, kongresser, konferencer og møder
• Outreach og business events – som skal bringe messer og konferencer i samspil med, hvad der i øvrigt foregår i byen og regionen
• Dataindsamling og vidensudvikling, herunder formidling af viden om messers og konferencers erhvervsmæssige betydning.

I Herning vil man fx sætte nye standarder for "den gode brugeroplevelse" gennem digitalisering af gæsteoplevelsen for at gøre Herning til en internationalt konkurrencedygtig business destination. En messe er kundetilpasset, individualiseret og skræddersyet. For at kunne konkurrere er det nødvendigt at udvikle og forny messerne for at følge udvikling og trends i de enkelte brancher. I Aarhus vil man have øget fokus på at skabe merværdi for kongresarrangører og dokumentere kongressers betydning for internationalisering (fx universitetets placering på ranglister og rekruttering af forskere). Aarhus og Herning har i fællesskab viden, netværk og erfaringer til at gøre hinanden endnu stærkere både indenfor kongresser og messer, hvor Aarhus har et tæt samarbejde med vidensinstitutioner og Herning med virksomheder og brancheorganisationer.

Effekt

I Herning forventes en erhvervsmæssig vækst på 57,2 mio. kr. og en stigning i turismeforbruget på 19,8 mio. kr. bl.a. som følge af et stigende antal udstillere på messerne (10 % stigning på flere messer) samt en stigning på 10 % af internationale gæster på fagmesser. Gennem udviklingsforløbene forventes messerne at blive mere konkurrencedygtige og opnå en større deltagertilfredshed. I Aarhus forventes, at vundne kongresser giver en turismeøkonomisk omsætning på 106,2 mio. kr., en større konkurrencedygtighed og større deltagertilfredshed.

Baggrund

Udvikling af møde- og erhvervsturisme indgår som en af indsatserne i Region Midtjyllands turismehandlingsplan, hvor der som aktiviteter peges på, at der skal arbejdes med en tættere kobling til de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner, udvikles nye og tilbagevendende konferencer, messer og møder med internationale deltagere samt en styrket dataindsamling. En evaluering af den nuværende indsats, der afsluttes med udgangen af 2018 viser, at der i Herning er opnået 15 % flere internationale besøgende til en række fagmesser, og at man i Aarhus har vundet flere internationale konferencer end forudsat.

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Bünyamin Simsek deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Brev til ansøgning af videreudvikling af erhvervsturisme 2.0
• Ansøgning Erhvervsturisme 2.0 Herning Kommune.
• Effektkædeskema - Erhvervsturisme Herning 2.0
• Kritiske forudsætninger ErhvervsturismeHerning2.0.
• Ansøgning Fra turismeøkonomi til erhverv- og vidensturismeøkonomi 2.0
• Effektkæde for ansøgning til erhvervsturisme 2.0
• Kritiske forudsætninger- erhvervsturisme Aarhus 2.0
• Støttebrev fra Aarhus Universitet

MedTech innovation Consortium ansøger om en tillægsbevilling til initiativet under "Innovationsdrevet vækst i virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet" (også kaldet Circular Co-Creation) samt om regional finansiering til aktiviteter i tilknytning til det nationale innovationsnetværk Danish Healthtech.

Regional Udvikling har modtaget følgende to ansøgninger fra MedTech Innovation Consortium vedr. de samarbejder, hvor de er operatør.

Tillægsbevilling til Circular Co-Creation

Initiativet "Innovationsdrevet vækst i virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet" er en udmøntning af Vækstplan 2016-2020. MedTech Innovation Consortium ansøger om en forlængelse af projektet til februar 2021 for derved at gennemføre yderligere tre innovationssamarbejder, se vedlagte ansøgning. En forlængelse vil kræve en tillægsbevilling på 1,310 mio. kr.

Circular Co-Creation har til formål at bidrage til udvikling af nye videns- og forskningsbaserede koncepter, prototyper, løsninger eller forretningsmodeller til sundheds- og velfærdssektoren. En tillægsansøgning er et udtryk for efterspørgsel og behov blandt virksomheder og partnere indenfor sundhed til at beskæftige sig med innovation i samspil med hinanden (offentlig-privat innovation) med fokus på reelle behov i markedet.

Projektet er i dets midtvejsevaluering blevet vurderet som velfungerende. Bl.a. var der ved evalueringstidspunktet gennemført 71 % af de opstillede aktiviteter, fx facilitering og støtte til innovationssamarbejder, og 51 % af de opstillede outputmål som fx antallet af virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner, var ligeledes gennemført. Det vurderes derfor at give mening at fastholde projektet frem imod 2021, hvor det forventes, at den nye struktur i erhvervsfremmesystemet er på plads.

Økonomi

Regional finansiering af aktiviteter i tilknytning til det nationale netværk Danish Healthtech

På mødet i vækstforum den 29. august 2018 indstillede vækstforum til regionsrådet, at der blev bevilget 0,934 mio.kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til innovationsnetværket Danish Healthtech. Disse midler skal finansiere aktiviteter, hvis

hovedformål er at skabe vidensbro mellem virksomhederne og videns- og forskningsinstitutionerne, fx gennem aktiviteter inden for videnspredning og kompetenceudvikling, matchmaking, samarbejdsprojekter og internationaliseringsprojekter.

Målet er, at indsatserne skal føre til nye samarbejder mellem virksomheder og videns- og forskningsinstitutioner samt kompetenceudvikling, der øger innovationsgraden og internationaliseringen af de danske sundhedsteknologiske små og mellemstore virksomheder.

Med en yderligere bevilling fra Region Midtjylland på 0,9 mio. kr. vil det give MedTech Innovation Consortium mulighed for - med styrket indsats - at koble deres aktiviteter til det nationale innovationsnetværk, og dermed medvirke til i højere grad at understøtte vækstforums vision om bl.a. at understøtte væksten i virksomhederne med teknologi, viden og kompetencer.

Bevillingen vil blive anvendt til, at MedTech Innovation Consortium vil:

• sikre, at midtjyske parter indgår konkret i aktiviteter, der gennemføres i Danish Healthtech
• hjælpe til, at projekter i Danish Healthtech, der viser bæredygtighed og konkret vurderes til at kunne bidrage til erhvervsfremme i regionen, videreføres i større projekter (offentlig/privat innovation, Grand Solution programmet etc.)
• sikre, at den viden, der opbygges i Danish Healthtech bliver formidlet til de aktører, der i Region Midtjylland arbejder med sundhedsinnovation - via fx nyhedsbreve og andre nyhedskanaler
• bistå i at udbrede eksisterende og ny viden og kompetencer fra de midtjyske aktører inden for området til det øvrige Danmark

Økonomi

Indstillingen tiltrådtes.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning tillægsbevilling CCC
• Ansøgning regional finansiering

Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, har ansøgt vækstforum om medfinansiering af projektet CareWare Nordic. CareWare Nordic er et Interreg projekt, der har fået tilsagn af Interreg Øresund, Kattegat, Skagerrak (ÖKS). Projektet bygger på en opskaleringskoncept fra det gennemførte projekt CareWare Aarhus. Der ansøges om 50 % af den danske medfinansiering til at kunne gennemføre projektet. Administrationen vurderer dog, at projektindholdet ligger uden for vækstforums vedtagne prioriteter, hvorfor det indstilles, at projektet får afslag.

CareWare Nordic er et Interreg projekt, der har fået tilsagn. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem de svenske partnere Hälsoteknikcentrum Halland og Varberg Kommun og de danske midtjyske partnere Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune, Viborg Kommune, Center for Industri og SOSU-skolen Østjylland.

Projektets mål er at få et stærkt fundament og forankring af velfærdsteknologiske løsninger til gavn for de involverede partnere samt styrke virksomheder og offentlig/private partnerskaber i ÖKS-området inden for sundhed, pleje og omsorg.

Projektet vil involvere virksomheder, forskning og uddannelse til udvikling af produkter til services, der kan give kommuner mulighed for at yde bedre hjælp i dagligdagen til borgere med bl.a. nedsat funktionsevne og kroniske sygdomme. Samt services, der giver borgere bedre mulighed for selv at have adgang til de bedste individuelle løsninger for et bedre liv på arbejdsmarkedet og hjemme ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger.

Projektets mål er, at erfaringerne fra det tidligere projekt CareWare Aarhus' koncept skaleres op til et bæredygtigt koncept for ÖKS (Øresund, Kattegat, Skagerrak) området under navnet CareWare Nordic. Konceptet indholder en platform, hvor producenter af velfærdsteknologiske løsninger kan præsentere disse for offentlige indkøbere og brugere i et samarbejde på tværs af regioner og kommuner i ÖKS området. På sigt skal det også tilbydes til øvrige kommuner og virksomheder i Norden, EU, USA og Østen.

På kort sigt er det projektets mål bl.a. at sikre:

• at de bedste velfærdsteknologiske ydelser præsenteres for offentlige indkøbere i ÖKS-området,
• at velfærdsteknologiske virksomheder i ÖKS-området får mulighed for at opskalere deres produkter,
• at velfærdsteknologiske virksomheder i ÖKS-området får mulighed for et udviklingsforløb med en vidensinstitution. Det forventes, at 30 virksomheder fra Danmark og Sverige gennemfører et 3-4 måneders udviklingsforløb,
• mere synlighed over markedet med velfærdsteknologier i ÖKS-området,
• lettere adgang til viden for virksomheder og indkøbere.

Økonomi

Center for Frihedsteknologi, Sundhed og omsorg, Aarhus Kommune har ansøgt vækstforum om medfinansiering af projektet CareWare Nordic. Projektet er bevilget med 50 % medfinansiering af Interreg. Projektet ansøger om en bevilling på 1.497.422 kr., hvilket svarer til 50 % af den danske medfinansiering af projektet på i alt 2.994.844 kr. Projektets samlede budget er 8.500.000 kr.

Indstillingen vedtoges.

Bünyamin Simsek deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Ansøgning - CareWare Nordic
• Tilsagn Interreg - CareWare Nordic
• Kommunikationsplan - CareWare Nordic
• Effektkæde - CareWare Nordic

For at understøtte tiltrækning af talent til regionens virksomheder søges en operatør, som skal sikre synlighed, koordination og konkrete tiltrækningsaktiviteter styret af virksomhedernes efterspørgsel. Operatøren skal koordinere og supplere indsatsen med de aktiviteter, som kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre aktører i dag gennemfører for at tiltrække, modtage og fastholde talenter.

Med en styrket indsats om tiltrækning af talent øges arbejdsudbuddet samt imødekommes et behov hos virksomhederne, hvor en stigende andel af virksomheder har vanskeligt ved at tiltrække de rette kompetencer.

Indsatsen er initieret på baggrund af Vestdansk Erhvervssamarbejde, hvor tiltrækning af arbejdskraft er et indsatsområde. Derudover har administrationen været i dialog med Business Region Aarhus og Business Region MidtVest samt et antal kommuner, herunder Aarhus Kommune om et aktuelt behov for tiltrækning af talent til regionen.

Det er både et generelt behov for at øge arbejdsudbuddet, men også et behov for at kunne tiltrække særlige talenter med efterspurgte kompetencer. En del af behovet skal løses lokalt gennem opkvalificering, substitution, inklusion af borgere fra kanten af arbejdsmarkedet, mens den del, som handler om tiltrækning af talent, kræver et partnerskab med fokus på koordination, synlighed og nye aktiviteter. Vækstforum har i denne strukturfondsperiode (2014-2020) igangsat initiativer målrettet kompetenceudvikling af arbejdsstyrken og inklusion af borgere fra kanten af arbejdsmarkedet (Kompetenceforsyningmidt 2.0, Rummelig imidt og Alle unge med imidt).

Vækstforum har i strukturfondsperioden 2007-2013 gennemført aktiviteter målrettet modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og internationale studerende. Der er behov for at samle op på indsatsen og koordinere mellem de forskellige aktører. Derudover er der behov for en ny indsats, som understøtter virksomhedernes tiltrækning af talent.

For at øge synligheden af vores regionale virksomheder og ikke mindst synliggøre karriereveje og økosystemet af virksomheder med behov for medarbejdere med specifikke kompetencer søges en operatør, der skal forestå tiltrækning af talent samt understøtte tværkommunal koordination og synlighed samt udvikle aktiviteter, der styrker tiltrækningen af talent. Talent skal forstås bredt, hvor det er virksomhedernes behov, som er afgørende.

Operatørens arbejde skal være behovsdrevet og udfylde hullerne mellem virksomhedens egen indsats og de løsninger, som findes på et kommercielt marked. Opgaverne vil være:

• Operatøren skal afdække behov for initiativer i hele regionen samt sikre, at alle relevante partnere bliver hørt og kan være aktive deltagere i de konkrete initiativer. Operatørens første opgave bliver i samarbejde med bl.a. Business Region Aarhus og Business Region MidtVest at etablere det partnerskab, som kan gennemføre de konkrete tiltræknings- og fastholdelsesaktiviteter i socialfondansøgningen.

• Operatøren skal kunne agere i en region, hvor behov for kompetencer, aktiviteter og netværk er forskelligt fra øst til vest.  

• Operatøren skal kunne arbejde både brancherettet ud fra styrkepositioner, men også på tværs af brancher med kompetencebehov i fokus.

• Operatøren skal kunne inddrage både nationale aktører, private, offentlige, såvel som lokale aktører og samarbejde, hvor det giver mest mening for at løse lokale udfordringer.

• Operatøren skal drive netværk, hvor det bliver efterspurgt. Det kan f.eks. være netværk med fokus på tiltrækning, på den kommunale modtagelse, på virksomhedernes modtagelse, på bosætning og på ægtefællejob. Netværksdeltagere kan være virksomheder, erhvervskonsulenter, borgerservicemedarbejdere, jobcentermedarbejdere eller andre relevante aktører.

• Operatøren skal drive en hjemmeside, hvor internationale talenter kan orientere sig i forhold til det økosystem af virksomheder, der efterspørger de samme kompetencer, så mulige kandidater ikke finder et job, men en destination med mange jobmuligheder, hvis man har specifikke kompetencer.

• Operatøren skal samarbejde med CDEU med henblik på at understøtte deltagelse i EU-projekter målrettet arbejdskraftens bevægelighed, ligesom partnerskabet skal bidrage til formidling af resultater i relevante fora.

• Operatøren skal primært etablere samarbejdsaftaler med Business Region Aarhus og Business Region MidtVest.

Økonomi

Der indstilles, at der afsættes en ramme på 10 mio. kr. fra EU’s Socialfond og 7 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til at gennemføre indsatsen i 2019-2021. Egenfinansieringen er 3 mio. kr. for 2019-2021.

Indstillingen vedtoges.

Bünyamin Simsek kunne ikke støtte indstillingen.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

• Annonceringsmateriale

Det indstilles, at vækstforum drøfter dets kommende møde i december, samt godkender en skriftlig høring i starten af november.

Vækstforum besluttede på sit møde den 29. august at drøfte, hvorvidt mødet den 10. december skal afholdes.

Samtidig indstilles det, at der afholdes en skriftlig høring i starten af november, da der vil være tilbageløbsmidler i forbindelse med fremdriftsrapporten. Administrationen er i gang med at planlægge initiativer inden for vækstforums handlingsplan, som kan igangsættes for tilbageløbsmidler og resterende Strukturfondsmidler. Af hensyn til regionsrådets beslutning inden årets udgang vil det forventeligt være nødvendigt af afholde en skriftlig høring i starten af november.

Vækstforum besluttede indtil videre at fastholde mødet den 10. december. Når materialet til mødet er klar, vurderer formandskabet for vækstforum om mødet skal afløses af en skriftlig høring.

Vækstforum vedtog, at der kan være en skriftlig høring i november, hvis dette er nødvendigt.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.

John Hermansen, observatør fra RAR Vest, orienterede om, at de regionale arbejdsmarkedsråd har overtaget opgaven med at koordinere videre- og efteruddannelse.

Brian Bech Nielsen, Erik Flyvholm, Gert Ringgaard, Harald Mikkelsen, Morten Ballisager og Peer H. Kristensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af dette punkt.