Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Kvalitet i vores arbejde er med til at sikre patientens vej i sundhedssystemet

Som lægesekretærer er vi med hele vejen, fra vi modtager henvisningen, til vi afslutter igen. Vi sørger for at alt bliver korrekt registreret og sikrer dermed kvaliteten. Det giver mening at være med til at koordinere patientforløb og sikre sammenhæng i patientens vej gennem sundhedssystemet.

Vores arbejdsdag er meget alsidig. Vi skifter arbejdsopgave og kontor hver dag. Vi booker patienterne.  Vi registrer. Vi tager telefonen. Vi har skrankefunktion, hvor vi tager vi imod patienter og pårørende, og vi skriver lægernes og sygeplejerskernes journaler efter de ambulante besøg. Jeg er vild med, at vi roterer og får nogle nye udfordringer.

Et godt samarbejde giver godt arbejdsmiljø

Det bedste ved mit job er samvær og at have kollegaer. At møde mennesker. Vi har et godt samarbejde – både i sekretærgruppen og med de øvrige faggrupper. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, og jeg synes vi er gode til at sparre med hinanden, og vi hygger os og har det sjovt. Vi løber stærkt ind i mellem, men vi er gode til at hjælpe hinanden, så vi holder fanen højt og udnytter de ressourcer vi har.

Det er rigtig dejligt at gå på arbejde, og jeg kan godt lide at møde de her forskellige mennesker hver dag.

 

Stina Rohde, lægesekretær

Hjerteklinikken, Regionshospitalet Gødstrup

 

Vi har også et job til dig

Find et job med hjerne og hjerte i Region Midtjylland. Få overblik over jobopslag fra alle regionens hospitaler, psykiatrien, sociale tilbud og i administrationen.

Find ledige jobs

Job i Region Midtjylland