Nye ideer til medicin mod væske i kroppen
Bedre forståelse af lymfekarrene kan give ideer til ny medicin mod ophobning af væske i kroppen
Bedre forståelse af lymfekarrene kan give ideer til ny medicin mod ophobning af væske i kroppen
Lymfesystemet er et system af tynde årer, der bringer overskydende væske (lymfe) fra væv og organer tilbage til blodet. Lymfen fra tarme, underkrop og ben samles i kroppens største lymfekar, brystgangen, (ductus thoracicus), som løber langs rygsøjlen og udmunder i venesystemet ved halsen.
Ny forskning viser, at ductus thoracicus kan lave muskelsammentrækninger i karvæggen, som kan være med til at presse lymfevæsken ud i blodbanen.
Det er forskere ved Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby og ved Fysiologisk Institut på Aarhus Universitet der som de første har lavet en omfattende beskrivelse af ductus thoracicus i mennesker.
Lymfekarrene, der blev undersøgt, kom fra 26 patienter med spiserørskræft, der fik lymfekarret fjernet i forbindelse med, at de fik bortopereret spiserøret. Studiet beskriver på celle-niveau, hvordan ductus thoracicus trækker sig sammen, og hvordan forskerne med medicin (agonister) kunne fremkalde forholdsvis kraftige (60 mm Hg) muskelsammentrækninger i lymfekarret.
Samlet set tyder dette på at ductus thoracicus er et komplekst reguleret kar, der kan have en vigtig rolle i at pumpe lymfen tilbage til blodkredsløbet.
Ophobning af væske i forskellige dele af kroppen ses ved en række forskellige sygdomme og der findes ikke medicinsk behandling, som er målrettet mod lymfekarrene. På lang sigt er målsætningen at få en bedre forståelse for, hvordan disse tilstande opstår og foreslå nye ideer til behandlinger.
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Telinius N, Drewsen N, Pilegaard H, Kold-Petersen H, de Leval M, Aalkjaer C, Hjortdal V, Boedtkjer DB. Human thoracic duct in vitro: diameter-tension properties, spontaneous and evoked contractile activity. Am J Physiol Heart Circ Physiol. 2010;299:H811-8.
Yderligere information:
Medicin- og ph.d.-studerende Niklas Telinius, 30 23 85 33 eller njat@fi.au.dk
Bedre forståelse af lymfekarrene kan give ideer til ny medicin mod ophobning af væske i kroppen
Lymfesystemet er et system af tynde årer, der bringer overskydende væske (lymfe) fra væv og organer tilbage til blodet. Lymfen fra tarme, underkrop og ben samles i kroppens største lymfekar, brystgangen, (ductus thoracicus), som løber langs rygsøjlen og udmunder i venesystemet ved halsen.
Ny forskning viser, at ductus thoracicus kan lave muskelsammentrækninger i karvæggen, som kan være med til at presse lymfevæsken ud i blodbanen.
Det er forskere ved Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby og ved Fysiologisk Institut på Aarhus Universitet der som de første har lavet en omfattende beskrivelse af ductus thoracicus i mennesker.
Lymfekarrene, der blev undersøgt, kom fra 26 patienter med spiserørskræft, der fik lymfekarret fjernet i forbindelse med, at de fik bortopereret spiserøret. Studiet beskriver på celle-niveau, hvordan ductus thoracicus trækker sig sammen, og hvordan forskerne med medicin (agonister) kunne fremkalde forholdsvis kraftige (60 mm Hg) muskelsammentrækninger i lymfekarret.
Samlet set tyder dette på at ductus thoracicus er et komplekst reguleret kar, der kan have en vigtig rolle i at pumpe lymfen tilbage til blodkredsløbet.
Ophobning af væske i forskellige dele af kroppen ses ved en række forskellige sygdomme og der findes ikke medicinsk behandling, som er målrettet mod lymfekarrene. På lang sigt er målsætningen at få en bedre forståelse for, hvordan disse tilstande opstår og foreslå nye ideer til behandlinger.
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Telinius N, Drewsen N, Pilegaard H, Kold-Petersen H, de Leval M, Aalkjaer C, Hjortdal V, Boedtkjer DB. Human thoracic duct in vitro: diameter-tension properties, spontaneous and evoked contractile activity. Am J Physiol Heart Circ Physiol. 2010;299:H811-8.
Yderligere information:
Medicin- og ph.d.-studerende Niklas Telinius, 30 23 85 33 eller njat@fi.au.dk