Når du bruger logoet, er du forpligtet til at overholde de grafiske principper, der gælder for logoet. De fremgår af designguiden.

Send ikke logoet til fx leverandører. Henvis i stedet til designguiden - det sikrer at retningslinjerne for brug af logo kan findes i sammenhæng med logoet.

Region Midtjyllands logotype ses herunder i de former, det kan gengives i. Det kan gengives i farver og sort/hvid.

I meget lille størrelse eller på urolig baggrund bør det sort/hvide logo foretrækkes. Mediet og gengivelsesteknikken/kvaliteten afgør det endelige valg af form. Størrelsen på logoet er angivet i designguiden.

Det vigtigste er, at logotypen kan aflæses klart og tydeligt på mediet.