Indsatsområder

Ledelse og styring er et af fem spor, der bliver arbejdet med i alle bæredygtighedsaftaler i Region Midtjylland.

Her kan du se, hvilke indsatsområder og tiltag Regionshospitalet Randers arbejder med inden for ledelse og styring.

Udvikle stærk organisering af bæredygtighed som del af driften

Bæredygtighed skal indarbejdes som del af driftsansvaret hos ledelser på alle enhedens niveauer. Koncernforum har bedt Chefforum for bæredygtighed om at beskrive principper for, hvordan det kan omsættes i praksis. Det gælder både i Chefforum for bæredygtighed, i fælles ledelsesrum på enhederne og for den enkelte leder. Regionens enheder har herefter opgaven med at omsætte principperne og vurdere, om den nuværende organisering er tilstrækkelig til at løfte opgaven.
Som del af det bidrager den eksisterende organisering på MED-området med systematisk at sætte bæredygtighed på dagsordenen på enhederne. Erfaringen viser, at bliver lettere at forankre indsatsen på forskellige niveauer i organisationen, hvis bæredygtighedsarbejdet er et fast punkt på LMU-møder og personalemøder.

Tiltag for enheden

  • Implementere principper for organisering af bæredygtighedsopgaven
  • Sætte bæredygtighed på dagsordenen på LMU- og personalemøder.