Dagsordener og referater fra HMU på Socialområdet

HMU-formandskabet ved socialdirektør Ann-Britt Wetche byder velkommen og gennemgår kort programmet for den årlige arbejdsmiljødrøftelse, der afvikles i tidsrummet kl. 10.30-14.30. De lokale arbejdsmiljøkoordinatorer i specialområderne deltager i denne del af mødet.

Der holdes ordinært møde i HMU kl. 14.30 - ca. 16.00.

Praktiske oplysninger
Det er muligt at parkere gratis i området omkring Samsøvej.

Vi sidder i mindre grupper. Gruppeinddelingen ses ved bordene. Her vil der også være et navneskilt. 

Frokost
Der er frokost kl. 12.15-12.45.

Afbud

• Anne-Mette Brondt Christensen
• Inge Else Winther forlader mødet ca. kl. 14.30

Formand for HMU, Socialdirektør Ann-Britt Wetche, bød på vegne af HMU formandskabet velkommen til mødet, hvorefter der var en kort præsentationsrunde i plenum.

Der blev kvitteret for et spændende program.

Formålet med tjek-ind er at alle 'lander' i rummet og i mødet. Der er en bordet-rundt, hvor alle får mulighed for ultrakort at fortælle de øvrige omkring bordet, hvem man er, og hvad man er optaget af. Det kan både være stort som småt.

Der blev afholdt tjek-ind ved bordene.

• tager status på arbejdsmiljødata 2023-2024, samt 1- halvår 2025 til efterretning
• tager LMU'ernes Midtvejsstatus på de lokale arbejdsmiljøindsatser for 2025-2026 til efterretning
• på baggrund af status, oplæg og drøftelser, kommer med inputs at Socialområdets forsatte arbejdsmiljøarbejde

Socialområdets strategiske afsæt for arbejdsmiljødrøftelserne, er frem mod 2030 samlet i arbejdsmiljø-HUSET. HUSET indeholder i 2025-2026 Socialområdets 3 fokusområder med tilhørende mål og anbefalinger på et fundament af RMU's arbejdsmiljøfokus, RM's bæredygtighedsstrategi, de 4 nationale arbejdsmiljømål, og BFA's måltal for arbejdsmiljø.

HMU-fokusområderne vedr. arbejdsmiljø 2025-2026 jf. HUSET er fortsat:

(Se bilag 1 - HMU - Arbejdsmiljø-HUSET 2025-2026)

• Psykiske belastninger i arbejdet
• Nyansattes arbejdsulykker
• Fald- og ergonomiulykker

Efter slutevalueringen på HMUs arbejdsmiljødrøftelse 2024, blev det besluttet at 'psykiske belastninger' og 'nyansattes arbejdsulykker' bør være hovedfokus hos botilbud med 'mellem' eller 'høj' risiko for udadreagerende borgere. 

Status på udvikling i arbejdsmiljødata - Hovedpointer og tendenser:

(Se Bilag 2 – datapakke 2023-2024 1. halvår 2025)

• Sygefraværet falder fortsat siden 2022
• Der er registreret en mindre stigning i antallet af arbejdsulykker (fra 340 i 2023 til 353 i 2024), svarende til væksten i antal ansatte.
• Den hyppigste årsag til arbejdsulykker er fortsat fysisk vold.
• Der er sket en stigning i ergonomiske ulykker. Der skyldes ikke kun forflytningsulykker
• Socialområdet får flere tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet, end tidligere. Det afføder generelt færre påbud men flere påtaler

Midtvejsevaluering på LMU'ernes arbejdsmiljøindsatser:

(Se Bilag 3 – Midtvejsstatus på LMU'ernes arbejdsmiljøindsatser 2025-2026) - Bilagets samling af indsatser skal bidrage til videndeling i HMU og mellem LMU'erne.

HMU har i efteråret 2024 bedt LMU'erne arbejde lokalt i LMU/AMG med minimum 2 af 3 HMU-fokusområder i perioden. Konkrete indsatser besluttes lokalt, men indsatserne skal kunne understøtte HUSETS mål og gerne tage afsæt i anbefalingerne, der vedrører de forskellige mål. LMU'erne har i løbet af 2025 arbejdet på indsatser, der dækker alle fokusområderne og dermed også regionens arbejdsmiljøfokus.

Tyngden af indsatserne er at finde i forebyggelse af psykiske belastninger og nyansattes ulykker. Områder og afdelinger med fx ergonomiulykker har også haft konkrete indsatser herfor. Der er også arbejdet med de lokale sikkerhedsplaner og LA2.  Nedenstående udgør et udpluk af, hvad LMU'erne har arbejdet med det seneste år:  

SUA arbejder fortsat med belastningspsykologi og er i gang med at implementere TOK – et værktøj, der skal sikre effektivt overlap mellem kollegaer med fokus på kollegial samling. Der afsættes 15 minutter i slutningen af hver vagt, hvor medarbejderne kan dele det, der fylder, og dermed bidrage til at reducere belastningen i arbejdet. Erfaringerne med TOK er meget positive. SUA har også fokus på at nedbringe antallet af arbejdsulykker – både blandt nyansatte og medarbejdere med mere end ét års anciennitet – og arbejder løbende med læring og videndeling efter ulykker samt dybdegående analyser.

DOK har fokus på at reducere psykiske belastninger, herunder særligt fysiske voldsulykker og høje følelsesmæssige krav. Indsatserne omfatter bred implementering af LA2, belastningspsykologi, kollegial samling og opfølgning på voldsomme hændelser via psykisk førstehjælp, kollegial defusing og supervision. Der er også øget fokus på introduktion af nye kolleger samt undervisning og vidensdeling til vikarer.

SBU har arbejdet med at forankre belastningspsykologi og skabe mere systematik i anvendelsen. Der er fokus på at nedbringe arbejdsrelateret sygefravær, blandt andet gennem læring af belastninger og hændelser på de enkelte tilbud. Der følges systematisk op med medarbejdere, der sygemeldes efter hændelser med udadreagerende adfærd, for at støtte en hurtig tilbagevenden. SBU arbejder også videre med simulationstræning, som er implementeret på flere tilbud.

SVO har fokus på at reducere arbejdsulykker blandt nyansatte via strukturerede analyser og forbedrede introforløb. Der arbejdes med psykiske belastninger, blandt andet gennem simulationstræning, som har vist sig effektiv ved svære situationer som selvskade. Sct. Mikkel har styrket indsatsen mod følelsesmæssige belastninger med daglig kollegial sparring, supervision og temadage om personlighedsforstyrrelser og selvskade. Ergonomi prioriteres, især på Pilebakken, hvor forflytningsundervisning er fremrykket i introforløb, og et forflytningsrum er etableret. Pilebakken har også fokus på konfliktforebyggelse med uddannelse af konfliktvejledere og brug af LA2 og lyddrama som undervisningsværktøjer.

IKH arbejder med at styrke forebyggelsen af psykiske belastninger. Der er søgt midler fra en regional pulje til at afdække belastninger og igangsætte relevante initiativer i samarbejde med medarbejdere og AMO. Supervision er bredt etableret, men der er behov for bedre evaluering. Mikropauser afprøves i flere afdelinger og kræver fortsat opmærksomhed. Der er drøftet dilemmaer ved sygdom og kultur for fravær/nærvær, og der er øget fokus på indberetning af VTC’er. For at reducere fysiske arbejdsulykker, især fald, arbejdes der med 3-meter-reglen, som nu er kendt af de fleste medarbejdere.

HOL har fokus på ledertrivsel, langtidsholdbar arbejdsglæde og sammenholdsskabende aktiviteter. Kollegial samling vedligeholdes og tilpasses det ambulante spor, og der ydes støtte efter akutte hændelser. Simulationstræning i håndtering af selvskade er under udvikling i samarbejde med andre specialområder. Introduktionen til nye medarbejdere er styrket via fagpilot og fælles vejledning. Sikkerhedsplaner og alarmprocedurer opdateres, og der udvikles pixi-materiale. Nattevagter får undervisning i belastningspsykologi og deltager i kollegial samling efter vagten.

SOH har styrket systematikken i lokal forflytningsundervisning. Lyddrama er afprøvet med god respons og skal fremover anvendes i lokale kurser og møder om konflikthåndtering. Flowdiagrammer for registrering af VTC, ulykker og APV er udarbejdet og kvalificeres til brug i hverdagen. Der er afholdt AMR-temadag med fokus på samarbejde og sikkerhedsarbejde. Der udvikles en ny risikoscreeningsmodel, som adskiller psykisk og fysisk belastning og stiller nye krav til kompetenceudvikling – især i afdelinger med høje følelsesmæssige krav.

SAU har revideret procedurer for psykisk førstehjælp og træner nu medarbejdere i konkrete roller og reaktioner ved hændelser. Kollegial samling og defusing er implementeret bredt og styrker både registreringskultur og psykologisk tryghed. Ergonomi prioriteres med nye kontorstole og fast fokus på p-møder. Hands-on strategier til regulering af nervesystemet – som fx gåture og vejrtrækningsøvelser – er i brug og koblet til belastningspsykologi. Der arbejdes aktivt med psykologisk tryghed via morgenmøder, feedbackkultur og styrket samarbejde på tværs af afdelinger. SIKK-principper er forankret i sikkerhedsklassificerede afdelinger.

Samet midtvejsstatus på tværs af Socialområdet

Der er et gennemgående fokus på introduktion af nye medarbejdere og på indsatser, der skal reducere og forebygge vold og psykiske belastninger. Dette indebærer blandt andet et styrket fokus på systematisk opfølgning og læring efter voldsomme hændelser. Den seneste stigning i ergonomiske ulykker imødekommes med et fortsat fokus på forflytning og ergonomi på de botilbud, hvor det er relevant.

Tværgående Arbejdsmiljøkoordinator Jens Rasmus Pedersen præsenterede indledningsvist programmet for arbejdsmiljødrøftelsen 2025. Slides er vedlagt.

Efterfølgende blev HUSET, dvs. HMUs fokusområder med mål og anbefalinger for arbejdsmiljøarbejdet   2025-2026 samt en midtvejsstatus fra LMU’erne præsenteret. Fokus lokalt er bl.a. på lokale sikkerhedsplaner og LA2. Herudover arbejdes samlet for socialområdet med Implementeringskataloget, hvor der blev vist en status for de ni indsatser. Hovedparten af indsatserne er igangsat.

Datagennemgang

Udvalgte arbejdsmiljødata blev gennemgået.

• Psykiske belastninger: Kvantitative mål (baseline 20%): Der skal være fokus på forebyggende indsatser og greb, da omfanget af arbejdsulykker med fravær stadig vokser. Bekymringen er fysisk vold, hvilket nødvendiggør et øget fokus med henblik på at der kommer færre voldsulykker.
• VTC’er: I 2024 er det år, hvor der er registreret flest VTC’er. Der er en god kultur for at registrere VTC’er. I forhold til belastningsgrader er der registreret flest VTC 3’ere. For VTC 5’ere er der registreret færrest i 2025 – der er sket et fald sammenlignet med de tilsvarende halvår i 2023 og 2024.
• Nyansattes arbejdsulykker: Der kan være en usikkerhed på, hvad der kan tolkes ud af data, da det er en subjektiv vurdering, om man er ‘nyansat’. Risikoen for at der sker en arbejdsulykke inden for de første 6 måneder er højere end i resten af året. I Region Midtjylland som helhed er fokus ikke længere på nyansatte, men på ansatte som helhed jf. sliden om ‘social ansvarlighed’.
• Fysiske arbejdsulykker: Faldulykker: I 2024 var der samme antal faldulykker med fravær, men mindre faldulykker overordnet. Ergonomiulykker: Flyt-på-tværs netværket, mødes 2 gange årligt. Erfaringerne er, at netværket giver god værdi og giver faglig tryghed.
• Sygefravær: For første gang i lang tid ser vi et fald i sygefraværet. Det korte og det lange sygefravær udgør procentvist næsten det samme.
• Dybdegående ulykkesanalyser: Her analyseres de mest voldsomme voldsulykker og VTC’ere, hvor der kommer en tværgående Arbejdsmiljøkoordinator ud til specialområdet og taler med medarbejdere, ledere og arbejdsmiljøorganisation. Oplevelsen er, at medarbejderne sætter stor pris på indsatsen. For nogle kan det dog være re-traumatiserende, når episoden skal tales igennem igen. Derfor vil Socialstaben fremadrettet have en mere nysgerrig og undersøgende tilgang, inden man kommer ud.
• Reaktioner fra Arbejdstilsynet: Der har været ca. 1/3 flere besøg i 2024 end i 2023. Der er oplevet en stigning i antallet af påtaler. Status indtil videre i 2025: 3 påbud, og 1 påtale og 1 aftale.
• Personalegennemstrømning: Var høj i 2023 og lavere i 2024. Skift i ansættelsesforhold er fraregnet i opgørelsen. Der blev desuden orienteret om, at der ses en sammenhæng mellem personalegennemstrømningen og brugen af vikarer.

Inspirationsoplæg og gruppedrøftelser

Efterfølgende var der to inspirationsoplæg, psykisk førstehjælp (DOK) og fleksibilitet i vagtplanlægningen (SVO) samt gruppedrøftelser af LA2 og arbejdet med VTC-registrering.

Inspirationsoplæg om psykisk førstehjælp

Arbejdsmiljøkoordinator Louise Leonhard Hansen og tilbudsleder på Grenen-Glesborg-Roden Christina Friang Vangsgaard orienterede om arbejdet med psykisk førstehjælp i DOK.

DOK arbejder med unge anbragt på delvist lukkede afdelinger – både sociale og domsanbringelser. Målgruppen har ofte komplekse problemstillinger som misbrug, kriminalitet, flere diagnoser og vanskeligheder med impulskontrol og følelsesregulering. Mange har været anbragt flere steder og har modstand mod nye voksne og institutionelle rammer.
De unge udviser ofte uforudsigelig og grænseoverskridende adfærd, herunder verbale trusler, fysisk vold og modstand mod krav. Dette skaber gentagne følelsesmæssigt belastende situationer for medarbejderne, som skal navigere i konflikter og forsøge at skabe udvikling hos de unge.

DOK har fokus på psykologisk tryghed, arbejdsmiljø og kollegial støtte. Der arbejdes med:

• SIKK-træning og LA2
• VTC-registrering for systematisk opfølgning
• Defusing og debriefing efter konflikter
• Psykologsamtaler og individuelle hensyn ved belastning
• Supervision og temadage, fx om psykisk førstehjælp

Ledelsen følger op ved konfliktsituationer og sikrer støtte – også uden for almindelig arbejdstid.
DOK ønsker at styrke den forebyggende indsats ved at øge kendskabet til belastningspsykologi og mental sundhed. Målet er, at medarbejdere i højere grad rækker ud rettidigt, så belastninger håndteres før de udvikler sig til kriser.

Krisehåndtering skal opkvalificeres både på ledelsesniveau og blandt medarbejdere, bl.a. gennem viden om krisereaktioner, defusing og adgang til psykologisk støtte. Strategien er at skabe en robust og tryg arbejdsplads, hvor medarbejderne bliver klædt på til at håndtere de komplekse udfordringer, der følger med arbejdet med DOK’s målgruppe.

Gruppedrøftelse: LA2

Pointer fra opsamlingen af gruppedrøftelserne ift. LA2 fremgår nedenfor:

• LA2 opleves som et stærkt redskab til at bringe borgerperspektivet frem og skabe et indefra-perspektiv i arbejdet med borgerprofiler, og det understøtter dialog, trivsel og forebyggelse af konflikter.
• LA2 og risikovurderinger supplerer hinanden og bør ikke opfattes som modsatrettede – begge perspektiver er nødvendige; dog kan det være udfordrende i praksis at kombinere fx Brøset og LA2, da de bygger på forskellige tilgange (sikkerhed vs. trivsel).
• Der er behov for fælles lokale drøftelser om, hvordan LA2 bruges i praksis, herunder systematik, tilgængelighed af materiale og løbende opdatering, så værktøjet også fungerer i pressede situationer.
• Sproget har stor betydning, og LA2 bidrager til en mere konstruktiv tilgang til risikovurdering, der undgår negativt ladede begreber og styrker relationel forståelse.
• Når LA2 anvendes aktivt, kan det forebygge konflikter ved at møde borgeren tidligere i processen, før en situation eskalerer, og det fungerer godt i sammenhæng med andre metoder såsom SIKK.

Drøftelserne bar præg af, at der har været talt meget om risikovurderinger.

Inspirationsoplæg om fleksibilitet i arbejdstidsplanlægningen

Områdechef Lars Bording-Machon præsenterede SVOs arbejde med arbejdstidsplanlægning med afsæt i vedlagte slides, hvor der særligt blev orienteret om:

• Der er truffet en række ledelsesmæssige beslutninger i forbindelse med fleksibel arbejdsplanlægning, bl.a. udarbejdelse af en håndbog til medarbejdere, planlæggere og ledere.
• Der har været særligt fokus på, hvor mange timer der skal indgå i en arbejdsplan set i forhold til taksten.
• Indførelsen af fleksibel arbejdsplanlægning er i høj grad en kultur- og forandringsproces, idet arbejdsplanerne “sættes fri”.
• Alle medarbejdere starter med samme norm og har ens normgrundlag.
• I planlægningssystemet kan man se, hvor mange medarbejdere der skal dække en vagt – men ikke hvem der har budt ind på hvilke vagter. Dette er et bevidst valg truffet af ledelsen.
• Der er indført to årlige veto-dage, hvor medarbejdere så vidt muligt ikke indkaldes til arbejde.
• Antallet af arbejdsplanlæggere er reduceret svarende til 37 timer ugentligt – reelt en nedgang på ca. to stillinger.
• Personaleflowet er stabiliseret, og sygefraværet er faldet – dog uden sikker viden om, hvorvidt dette direkte skyldes fleksibel arbejdsplanlægning.
• I en kommende version 2 overvejes det også at sætte helligdage fri i planlægningen.
• Input fra arbejdsmiljøgrupperne:
• Ønske om bedre synkronisering mellem arbejdsplan og Outlook, da det i dag ikke fungerer optimalt.
• Medarbejdere oplever større fleksibilitet og føler sig hørt – generelt positive tilbagemeldinger.
• Nogle oplever tidsmæssige udfordringer ved at taste oplysninger gentagne gange i systemet.

SVOs medarbejderhåndbog kan findes på intranettet: https://social.intra.rm.dk/svo/din-arbejdsplads/ny-medarbejder/

Gruppedrøftelse: VTC’er – registrering, kultur mv.

Pointer fra opsamlingen af gruppedrøftelserne ift. VTC’er mv. fremgår nedenfor:

• Retorikken omkring VTC’er er vigtig – det er positivt, at hændelser registreres, og det afspejler en sund registreringskultur
• Der vurderes at være et betydeligt skyggetal, og på socialområdet burde der registreres langt flere VTC kategori 1-hændelser i hverdagen
• Der er behov for øget kulturfokus på introduktion af nyansatte til VTC-arbejdet – måske kan grundlæggende viden allerede indarbejdes på uddannelsesinstitutionerne.
• Det er en overvejelse om der skal indføres en prøvehandling, hvor der er krav om, at alle afdelingsledere læser samtlige VTC-registreringer og sammenholder dem med dagsbogsnotater. Det er gennemført med succes i ét specialområde
• Det er et grundvilkår, at grænser flytter sig over tid, og organisationen skal aktivt forholde sig til dette – bl.a. via systematisk opfølgning i arbejdsmiljøgrupperne.
• Det er vigtigt at have fokus på de “små dryp” – enkelte områder har indført faste rutiner, hvor mindre hændelser drøftes i forbindelse med overlevering.
• Der skal også være opmærksomhed på sekundær traumatisering – fx hvis en medarbejder overhører en overfusning af en kollega, bør det også vurderes som en mulig VTC-registrering.
• Hverdagsbelastninger skal tages alvorligt – i SUA anvendes fx et “tjek-op”-greb, som kræver vedvarende opmærksomhed og opfølgning.
• Der er fortsat behov for lokal dialog om betydningen af VTC-registrering, og hvorfor det er vigtigt at fastholde en fælles registreringspraksis.

Afrunding

HMU formandskabet takkede for en velafviklet arbejdsmiljødrøftelse, herunder blev der takket for deltagelsen af de lokale arbejdsmiljøkoordinatorer.

• godkender dagsordenen
• godkender referatet fra HMU-døgnseminaret i juni

Dagsordenen ønskes godkendt, samt referaterne fra HMU-seminaret (vedlagt).

HMU besluttede, at:

• godkende dagsordenen
• godkende referaterne fra HMU-døgnseminaret i juni

• tager orienteringerne fra medarbejderside til efterretning.

Medarbejderside orienterer om, hvad der blev drøftet på formødet.

Medarbejderside orienterede kort om, hvad der havde været genstand for drøftelser på formødet:

• Der blev udtrykt ønske om, at medarbejderside havde modtaget en tidligere information om opsigelsen af arbejdstidsaftalerne med SL og FOA, eksempelvis i forbindelse med seneste møde i HMU. Hertil bemærkede socialdirektør Ann-Britt Wetche, at hun anerkendte problematikken, men at ledelsen ønskede at afholde mødet med organisationerne, før der kunne orienteres i HMU.
• Problematikken med udfordringerne i den nye overenskomst i forhold til IT-understøttelse blev italesat, herunder et system der konkret understøtter registrering af ferie.

HMU besluttede, at:

• Tage orienteringerne fra medarbejderside til efterretning.

• tager orienteringerne fra Underudvalget til efterretning.

Formand for HMUs Underudvalg for Arbejdsmiljø og Trivsel, vicedirektør Carsten Wulff Hasen, og 2. næstformand i HMU, René Lodal, en tilbagemelding fra seneste møde i Underudvalget.

Der henvises desuden til vedlagte referat fra mødet.

Der blev givet en tilbagemelding fra udvalgte emner fra drøftelserne på HMUs Underudvalg for Arbejdsmiljø og trivsel. Udvalget har afholdt konstituerende møde, hvor følgende særligt blev drøftet:

• Overvejelser om, at møderne, i hvert fald de første gange, bliver med fysisk fremmøde.
• Der er et ønske om fokus på sygefravær.
• Actioncard til den ansatte/skadelidte med info om politianmeldelse/offererstatning/ voldsskadeforsikring drøftes først på HMU i december

HMU besluttede, at:

• tage orienteringerne fra Underudvalget til efterretning.

• tager orientering om socialområdets ny MUS-system til efterretning
• drøfter og beslutter, hvor stor gennemsigtighed, der ønskes på socialområdet ift. MUS-forberedelse?

Orientering om nyt MUS-system 
I efteråret 2025 og start 2026 udrulles Region Midtjyllands nye digitale HR-redskab Wetalk. Socialområdet stifter i første omgang kendskab til Wetalk, som vores nye MUS-system. 

Wetalk er et digitalt værktøj, hvorfra vi i fremtiden indkaldes/indkalder til MUS, forbereder MUS og tager referat i forbindelse med MUS. 

Socialledelsen har I første omgang besluttet, at vi arbejder ud fra specialområderenes eksisterede MUS-koncepter. Disse lægges ind i Wetalk som samtaleskabeloner i løbet af efteråret 2025. 

Fremadrettet kunne et fælles MUS-koncept blive aktuelt, endvidere muliggør Wetalk en udvidelse af samtalepaletten - så vi på sigt kunne have samtalekoncepter ift. LUS, trivselssamtaler, livsfase-samtaler og meget mere. Men en indsats ift. dette ligger ude i fremtiden. 

D. 19. november er alle leder og MUS-nøglepersoner inviteret til Webinar om Wetalk. Webinaret giver en kort intro til, hvordan systemet fungerer. Webinaret optages og sendes ud til, dem der ikke har mulighed for at deltage.  

Forberedelse af MUS
I forbindelse med udrulningen er der en principiel beslutning at tage ift. det nye MUS-system. Forberedelsen af MUS foregår inde i en samtaleskabelon og systemet muliggør at forberedelsen kan være synlig således at lederens og medarbejderens indledende tanker og noter kan ses i systemet. Alternativt kan forberedelsen af MUS være skjult og først synlig, når leder og medarbejder har færdiggjort og gemt sin endelige forberedelse. 

Hospitalerne har valgt forskellige løsninger. 

HMU bedes således drøfte og beslutte, hvor stor gennemsigtighed der ønskes på socialområdet ift. MUS-forberedelse: 
a.    Synlig forberedelse af MUS – medarbejder og leder se kan hinandens nedskrevne tanker og noter i takt med at MUS-forberedelsen finder sted
b.    Ikke synlig forberedelse – Medarbejder og leder forbereder sig hver især og teksten bliver først synlig, når forberedelsen er færdiggjort.

Vicedirektør Carsten Wulff orienterede om, at det nye MUS-system WeTalk i øjeblikket er under test på Aarhus Universitetshospital og forventes taget i brug som nyt system fra januar 2026. Den 19. november afholdes der for Socialområdets nøglepersoner et webinar, hvor systemet præsenteres nærmere.

I forbindelse med opsætningen har der været drøftelser om, hvordan systemet skal anvendes i forhold til MUS-forberedelse og gennemsigtighed. Det er socialledelsen umiddelbare forslag, at model B, hvor leder og medarbejder forbereder sig hver for sig og først deler deres input umiddelbart inden samtalen, tages i anvendelse. Det blev fremhævet, at denne tilgang kan skabe tryghed og fortrolighed, mens man gradvist vænner sig til systemet, inden den fulde funktionalitet tages i brug.

På et senere tidspunkt kan HMU drøfte, om der skal være en fælles tilgang på tværs af Socialområdet, og om flere af systemets muligheder skal bringes i spil. Systemet rummer blandt andet funktioner til seniorsamtaler og andre udviklingsdialoger, som kan overvejes inddraget senere.

HMU besluttede, at:

• tager orientering om socialområdets ny MUS-system til efterretning
• anbefale model B hvad angår gennemsigtighed ift. MUS-forberedelsen

• tager HMUs høringssvar til efterretning.

Til orientering er vedlagt høringssvaret fra HMU for Socialområdet, som HMU-formandskabet har godkendt, vedr. en ny borger- og pårørendepolitik for Socialområdet i Region Midtjylland.

Høringssvaret fra HMU har blandt andet taget afsæt i de høringssvar, som LMU'erne i socialområdets specialområder har afgivet, og de enkelte LMU-høringssvar vedlægges således som bilag til HMU's høringssvar, og vil indgå i den videre politiske proces.

Den videre proces

Der er planlagt politisk behandling af de indkomne inputs fra høringsprocessen og en endelig politisk godkendelse af Borger- og pårørendepolitikken for Socialområdet på regionsrådsmødet den 29. oktober 2025.

Socialdirektør Ann-Britt Wetche indledte med at orientere om, at udkastet til den nye borger- og pårørendepolitik for Socialområdet i Region Midtjylland også har været behandlet i de politiske udvalg. Vigtigheden af at være opmærksom på, hvem politikken er skrevet til blev fremhævet, hvilket også er en pointe, der også gennemgående er blevet understreget i den politiske behandling.

Der er modtaget mange positive høringssvar, som generelt bakker op om politikken. Samtidig blev der peget på betydningen af at tydeliggøre, hvordan Socialområdet arbejder med begrebet relationel adfærd, herunder at understrege den gensidighed, der ligger i samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere.

HMU besluttede, at:

• tage høringssvaret til efterretning.
• Formandskabet beslutter, om der på HMU mødet i december skal være en status på arbejdet med implementeringen/omsætningen af politikken.

• tager orienteringen om sundhedsreformens betydning for Socialområdet til efterretning

Det er blevet besluttet, at HMU skal orienteres om status på sundhedsreformen på hvert HMU-møde for det
resterende af kalenderåret.

Orienteringen vil give en status på sundhedsreformen og dets betydning for det regionale socialområde. Her er fokusområdet for Socialområdet i Region Midtjylland dels overdragelsen af opgaver fra kommuner til regionen (specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning) samt Socialområdets placering i den nye politiske struktur. 

Desuden gives en kort status på relevante tiltag fra forummet Sammen om handicap.

Socialdirektør Ann-Britt Wetche gav en status på sundhedsreformen og dens betydning for det regionale socialområde. Det blev understreget, at der fortsat er mange uafklarede forhold, og at reformen endnu ikke er fuldt udformet. Samtidig kan det kommende regionsrådsvalg medføre nye beslutninger, som får betydning for den videre proces.

De nye delegerings- og kompetencefordelingsregler blev kort præsenteret med udgangspunkt i de viste slides.

Aktuelt er der især to temaer, der berører Socialområdet:

• Sundhedsrådene: Disse får et snævert fokus på sundhed, fx sundhedsydelser i samarbejde med hjemmeplejen. Det forventes at tage flere år, før deres konkrete arbejdsområder er fuldt afklaret.
• Rehabilitering, og det organisatoriske ophæng.

HMU besluttede, at:

• Tage orienteringen om sundhedsreformens betydning for Socialområdet til efterretning

• tager status på socialområdets økonomi 2025 til orientering

Socialområdets økonomiprognose viser aktuelt et forventet resultat på 15,2 mio. kr. inkl. overført budget fra 2024.

Prognosen dækker over udsving specialområderne imellem. Billedet er i store træk uændret for specialområderne i forhold til sidste sidste HMU-møde. SBU har økonomiske udfordringer, imens SVO og Holmstrupgård forventer pæne overskud.

Socialdirektør Ann-Britt Wetche gav en status på Socialområdets økonomi. Det aktuelle overskud er på 20 mio. kr. mod 28 mio. kr. sidste år, hvilket betyder, at der netto er anvendt 8 mio. kr. mere end året før. Overordnet set er økonomien solid og velfungerende, men der er betydelige forskelle mellem de enkelte specialområder.

Særligt Specialområde Børn og Unge (SBU) står over for økonomiske udfordringer. Det skyldes blandt andet høj personalegennemstrømning og et stort forbrug af vikarer. Derudover er to af områdets tilbud under skærpet tilsyn.

HMU besluttede, at:

• tage status på socialområdets økonomi 2025 til orientering

• tager orienteringerne til efterretning.

HMU-formandskabet, vicedirektør Carsten Wulff Hansen samt de to arbejdsmiljørepræsentanter orienterer fra:

• drøftelserne på RMU-seminaret den 18.-19. september, hvor HMU-formandskabet var inviteret med
• Tværgående arbejdsmiljøkonferencen den 26. september om psykisk arbejdsmiljø

Der blev orienteret om, at på det seneste møde i RMU blev den årlige arbejdsmiljødrøftelse gennemført. En væsentlig del af drøftelsen handlede om arbejdstidsplanlægning, herunder fuldtidspolitikken. Socialområdet ligger lavest i regionen, idet kun 68 % af medarbejderne er ansat på fuldtid. Der er dog store variationer mellem specialområderne – fra 43 % til 90 %.

Derudover blev notatpligt og indhentelse af referencer drøftet. Et emne, som også tages op i ledelsessystemet på Socialområdet. Der var også en kort drøftelse om brug af nikotinprodukter.

HMU besluttede, at:

• Tage orienteringerne til efterretning
• Der på HMU i december skal samles op på drøftelserne fra mødet i Strategisk Chefforum af arbejdet med fuldtidspolitikken

• tager orienteringen til efterretning

Ibrugtagningsprøve

EG har foretaget Ibrugtagningsprøve på alle de krav, som er udviklet til Socialområdet på nuværende tidspunkt. 
Formålet med Ibrugtagningsprøven er at konstatere, om EG´s løsning er klar til ibrugtagning i overensstemmelse med de krav som Socialområdet har stillet i kontrakten. 
EG har udarbejdet en prøverapport i forbindelse med Ibrugtagningsprøven, som indeholder en beskrivelse af hvilke testcases og testaktiviteter, der er indeholdt i prøven.
Ved prøven blev der fundet 10 fejl, hvor 9 ud af de 10 er rettet. Den sidste fejl er en mindre fejl, som forventes rettet inden pilotafprøvningen på Holmstrupgård.
Resultatet af prøverapporten er godkendt af Sensum One projektet.

Undervisning

E-læringen med fokus på de faglige metoder VUM 2.0, ICS og FSIII er færdigt. 
E-læringsmaterialet er blevet gjort tilgængelig for Holmstrupgård og vil blive gjort tilgængelig for de andre specialområder efterhånden som de ruller på Sensum One. E-læringen er obligatorisk for alle medarbejdere, der skal have undervisning i Sensum One.
Sensum One teamet er i færd med at udarbejde undervisningsmateriale til Superbruger undervisningen og Basisbruger undervisningen. Undervisningen vil bestå af oplæg, som fokuserer på de nye funktioner i Sensum One. Derudover er der udarbejdet lektionsplaner, som giver deltagerne mulighed for at afprøve de nye funktionaliteter i Sensum One gennem forskellige øvelser.

Tidsplan og udrulningsplan

Vicekontorchef Vibeke Kjær-Jensen og Produktforvalter Kirsten Weinreich har deltaget på ledermøder på de enkelte specialområder for at udfolde udrulningsplanen og den interne organisering under udrulningsfasen.
Sensum One projektet følger den reviderede tidsplan, og har den fremdrift i projektet som der skal til for at nå i mål med udrulningsplanen. 
Efter planen opstarter Holmstrupgård pilotafprøvning d. 3.11.2025.
De resterende specialområder ruller på Sensum One efter planen fra januar og frem til sommerferien.

HMU besluttede, at:

• tage den skriftlige orientering til efterretning.

• Beslutter, hvad der skal kommunikeres fra mødet samt hvordan

HMU besluttede, at:

• Der skal orienteres om, at HMU har afholdt den årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvor særligt emnerne VTC’er og et inspirationsoplæg om arbejdstidsplanlægning fyldte på mødet
• Der fra det ordinære møde særligt skal orienteres til LMU-formandskaberne om emnerne Sundhedsreformen, nyt MUS-koncept og tilbagemeldingen fra Underudvalget for arbejdsmiljø og trivsel

• gensidig orienterer hinanden
• drøfter om der er punkter til det kommende møde

Der ønskes en gensidig orientering om stort som småt.

Punkter til kommende møder
Næste møde i HMU er den 3. december. Her er der følgende punkter (udover de allerede besluttede i årsplanen):

• Opfølgning på juni-seminarets drøftelser om ”Karrieveje”
• Actioncard - politianmeldelser
• Mødeplan HMU 2026

HMU besluttede, at:

• De foreslåede punkter i sagsfremstillingen samt en opsamling på drøftelserne fra mødet i Strategisk Chefforum af arbejdet med fuldtidspolitikken skal behandles på HMU i december
• Formandskabet beslutter, om der på HMU mødet i december skal være en status på arbejdet med implementeringen/omsætningen af borger- og pårørendepolitikken.

• evaluerer mødet.

Der ønskes en evaluering af mødet.

HMU besluttede, at:

• Evaluere mødet. Der blev kvitteret for et veltilrettelagt møde, hvor arbejdsmiljødrøftelsen var central og blev styrket af gode og relevante spørgsmål, som bidrog konstruktivt til dialogen.