Selvvalgte indsatsområder

Foruden de obligatoriske indsatsområder arbejder enhederne også med en række selvvalgte indsatsområder.

Her kan du se, hvilke selvvalgte indsatsområder Regionshospitalet Gødstrup arbejder med. 

Find kun det udstyr frem I skal bruge

Utensilier og andet engangsudstyr, der er taget med ind til patienten og ikke er blevet brugt, skal kasseres pga. smitterisiko. Derfor kan der opstå et stort spild af nyproduceret og ubrugt udstyr, der blot ender som affald. Dette kan også gøre sig gældende ved patienttøj, der er taget ud af skabet, men ikke bruges af patienten og dermed sendes ubrugt til vask. 

Ved at reducere spild er der både økonomiske og klimamæssige gevinster, da det samlede forbrug reduceres. Det medfører også reduktion af ressourcer til produktion og transport, samt sikrer en reduktion af affaldsmængden. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reduktionspotentialet vil være forskelligt fra afsnit til afsnit. 

Tilpas hvilke og hvor mange varer I har i brik- og depotskabe

Skab jer et overblik over hvad I har i jeres skabe og tag kritisk stilling til, om I har brug for at have alt på lager, samt hvilke størrelser og hvor mange I bør have på lager ad gangen.  

Færre varer, der kan blive for gamle, giver mindre spild – og betyder mindre affald, der skal sorteres, køres væk og behandles. Det vil give bedre plads og arbejdsforhold samt reducere både udgifter og risikoen for kontaminering. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reduktionspotentialet vil være forskellig fra afsnit til afsnit.  

Tilpas indholdet i personaleskabene på patientstuerne

Tilpas indholdet i de skabe med udstyr I har for personalet på stuerne. Ved kun at have de mest relevante varer lettilgængelige på stuerne, gør I det nemmere kun at bruge det nødvendige udstyr – og så mindsker I spild af ubrugte varer og affaldsmængden. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reduktionspotentialet vil være forskelligt fra afsnit til afsnit.  

Spild

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • 50 % reduktion på spild målt i kilo. 

Engangsoperationshuer

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • 50 % reduktion af engangsoperationshuer.

Engangspatienttøj

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • 35 % reduktion af engangspatienttøj. 

Brug optrukket anæstesimedicin til flere patienter

Når medicin trækkes op i sprøjte, ender det ikke altid med at blive brugt til den patient, det var tiltænkt - eller måske ender man med en betydelig rest. Hvis medicinen håndteres korrekt, kan man med en lille indsats undgå unødigt spild af medicinen.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Ændre afdelingens arbejdsgange med håndtering af anæstesimedicin og reducer medicinspild.

Del medicin i fælles medicinrum

Hvis I deler medicinrum med andre afdelinger, kan I ofte også dele medicinen. Så undgår I, at samme medicin ligger i tre forskellige skabe i rummet. Det vil reducere spild og forbedre både arbejdsgange og arbejdsmiljøet.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reducer medicinspild ved hjælp af fælles medicinsortiment i fælles medicinrum

Fjern lagnerne fra lejet

Årligt bruger vi i Region Midt 288.260 lagner. Nogle af dem bliver brugt på lejer, hvor de ikke hygiejnemæssigt nødvendige, da lejet rengøres uanset om lagenet er på eller ej. Dermed er de unødvendige.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reducer brugen af multilagner på lejerne

Fravælg fysisk fremmøde til anæstesitilsyn

Ved lavrisikooperationer, hvor der er tale om mindre operative indgreb på overvejende raske patienter, er der oftest ikke behov for fysiske anæstesiologiske undersøgelser forud for indgrebet – og anæstesitilsynet består derfor blot af en kort samtale mellem anæstesilæge og patient og evt. pårørende. Det er ressourcekrævende for både patienter og sundhedsvæsenet. Hvis man i stedet laver elektroniske tilsyn ud fra journalmateriale mm., kan patienterne spare ventetid og eventuelt transport, mens anæstesipersonalet sparer tid, hvilket frigiver ressourcer til de patienter, der har det største behov.

FAKTA – Hvad er ”mindre operative indgreb” og ”raske patienter”?
Lavrisiko-operationer er mindre indgreb, hvor risikoen for komplikationer under og efter indgrebet er lav. Eksempler er nogle brokoperationer, kikkertoperationer, hånd- og fodkirurgi, kosmetiske indgreb med flere.

Raske patienter defineres som patienter i kategorierne ASA I og II: Raske patienter eller patienter med let velbehandlet systemisk sygdom, som f.eks. forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, overvægt, rygning og let alkoholindtag.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reducer antal fremmøder til anæstesitilsyn til det absolut nødvendige antal

Reducer spild af køleskabsmedicin

Forkert opbevaret køleskabsmedicin giver ofte anledning til spild. Det kan nemlig være svært at tolke, hvornår medicinen kan have mistet effekt, fordi den er blevet opbevaret forkert. Med klare procedurer og et telefonnummer til Apotekets Information kan spildet mindskes.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reducer unødigt medicinspild ved at sikre korrekt håndtering af køleskabsmedicin – også når det er opbevaret forkert.

Reducer spild fra procedurebakker med medicin

Brug af medicinbakker øger risikoen for medicinspild. Beholdningen af medicin er nemlig ofte større end det reelle forbrug, og derfor er der stor sandsynlighed for, at medicinen bliver for gammel. Med en større opmærksomhed på jeres flow, kan I reducere unødigt spild. Medicin har et meget stort klimaaftryk, og selv en lille reduktion giver en stor CO2e-besparelse.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Tilpas medicinen i afdelingens procedurepakker og reducer medicinspild.

Skift fra skumklude til papirklude

Skumvaskeklude er lavet af plast og kan let erstattes af papirklude til fx bleskift. Plast har et højt CO2-aftryk, og det reduceres når man skifter til et mere bæredygtigt materiale.

Tiltag for enheden i 2025-2026

• Udfas skumvaskeklude, brug i stedet papirklude.

Skift fra vådservietter til papirklude

Vådservietter er lavet af plast, og kan erstattes af papirklude til fx nedre hygiejne. Plast har et højt CO2-aftryk, og det reduceres når man skifter til et mere bæredygtigt materiale.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Udfas vådservietter, skift til papirklude.

Skift til differentieret peroperativ temperaturmåling

Peroperativ hypotermi er en hyppig komplikation med potentielt alvorlige konsekvenser for patientens postoperative forløb. Spot-on sensorer er valide, men dyre og har et højt CO2-aftryk sammenlignet med alternativerne. Ved at anvende alternative metoder som blæretemperaturmåling og nasopharyngeal temperaturmåling kan man opnå samme kvalitet i monitoreringen med lavere omkostninger og CO₂-aftryk.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reducere brugen af spot on sensorer med 70 % ved at skifte til alternative målingsmetoder, som baseres på flergangsudstyr.

Ventilationssæt uden forlængerslange til ventilationsballonen

Region Midtjylland har omkring 70.000 operationer, hvor patienten er i fuld bedøvelse. Til hver bedøvelse skal der anvendes et ventilationssæt/cirkelsæt. Sættene findes både med og uden en forlængerslange til ventilationsballonen. På nogle afdelinger er forlængerslangen ikke nødvendig, da respiratoren er udstyret med en forlængerarm, her kasseres forlængerslangen ubrugt. Hvis jeres respiratorer er forsynet med en forlængerarm, kan I let reducere, jeres CO2-udledning med 379 g CO2 pr. sæt, svarende til en reduktion på 12% og I sparer samtidig penge.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Undersøg afdelingens behov for ventilationssæt med forlængerslange til ventilationsballonen
  • Vælg ventilationssæt uden forlængerslange til ventilationsballonen fremfor ventilationssæt med forlængerslange, hvor muligt.