1. Hvorfor skal der spares?

Der er tre hovedårsager:
Udgifterne til medicin og nye behandlinger stiger
Brugen af ny medicin og nye behandlinger er med til at sikre bedre behandlingsforløb for mange patientgrupper, øget overlevelse og bedre livskvalitet. Men udgifterne til medicin og nye behandlinger stiger voldsomt og er med til at presse økonomien i sundhedsvæsenet.
Det er ikke bare udgifterne til hospitalsmedicin, der stiger. Udgifterne til den medicin, som borgerne køber på apoteket med tilskud fra sygesikringen, er også begyndt at stige. Det presser regionens økonomi, da staten ved økonomiaftalen for 2015 forudsatte, at disse udgifter faldt.
Forventningen er, at medicinudgifterne fortsat vil stige, og spareplanen skal sikre fortsat finansiering af medicin og nye behandlinger.

Nye byggerier medfører effektiviseringskrav
De kommende år gennemfører Region Midtjylland en række omfattende byggerier: Nye hospitaler, modernisering af hospitaler i Randers, Horsens og Silkeborg, nye byggerier til psykiatrien og nyt center for partikelterapi. En del af pengene kommer fra statens såkaldte Kvalitetsfond. Men regionen finansierer en meget stor del af byggerierne selv, og det er med til at presse den samlede økonomi.
Hospitalerne skal effektivisere for 6 -8 pct. af driftsbudgetterne i forbindelse med byggerier og større ombygninger, og spareplanen skal sikre en del af besparelsen på 6-8 %.

Mere leasingfinansiering og færre penge til anlæg
For at gennemføre investeringsplanen er det nødvendigt at finansiere byggerierne via leasing i perioden 2016 – 2019. Leasing medfører udgifter til renter og afdrag, som spareplanen skal finansiere.

2. Hvorfor bliver medicinen dyrere?

Forskning og udvikling betyder, at der løbende kommer nye produkter på markedet. De nye produkter er oftest både bedre og mere skånsomme (færre bivirkninger). Men de er også ofte meget dyre.

3. Hvor meget skal der spares?

Der er behov for at spare i alt 699 mio. kr. frem til 2019. Forstået på den måde, at der bliver gennemført en række forskellige besparelser i perioden 2015 – 2019. Besparelserne betyder, at der i 2019 i alt er skåret 699 mio. kr. af sundhedsbudgettet i Region Midtjylland.
Sparekataloget indeholder forslag for 824 mio. kr. i 2019 og altså flere besparelser end de 699 mio. kr., som er nødvendige for at opnå økonomisk balance. De ekstra 125 mio. kr. kan bruges til reserver og mulighed for, at politikerne kan prioritere og vælge forslag fra.

4. Hvem har udarbejdet sparekataloget?

Regionsrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en spareplan.

Det forslag, der blev fremlagt 27. april 2015, kommer fra direktionen. Den har udarbejdet planen med en meget indgående involvering af resten af koncernledelsen.
Koncernledelsen i Region Midtjylland består af direktion, hospitals- og psykiatriledelser samt direktører, vicedirektører og afdelingschefer i den centrale administration.
Det er regionsrådet, der beslutter, hvordan besparelserne skal finde sted.

5. Hvem beslutter, hvor der skal spares? Og hvornår?
Regionsrådet beslutter, hvor besparelserne skal finde sted. De kan altså trække fra og lægge til i forhold til det oplæg, som blev sendt i høring 27. april 2015.
Regionsrådet vedtager, hvor besparelserne skal findes på et regionsrådsmøde 24. juni 2015.

6. Hvem har indflydelse på beslutningen?

27. april 2015 blev forslaget sendt i høring. Det vil sige, at ansatte, kommuner, praktiserende læger og andre samarbejdspartnere har mulighed for at kommentere på planen og fx pege på negative konsekvenser, fejl i data mv. Høringsfristen er 8. maj 2015, og alle høringssvar bliver lagt frem for regionsrådet, så de kan indgå i beslutningsgrundlaget.

7. Skal hospitalerne spare lige meget?

Nej, der er ikke tale om en ”grønthøster”, hvor alle skal spare en bestemt procentdel af budgettet. I stedet er det valgt at foreslå besparelser mere målrettet enkelte områder – bl.a. dér hvor det kan give besparelser at tænke på tværs af regionens enheder og have opmærksomhed på, hvilke opgaver enhederne skal løse.
Få et overblik over sparekrav til de enkelte hospitaler/områder i tabel 7 side 13 i det generelle notat om besparelserne

8. Går administrationen fri af besparelser?

Nej. Gennemsnitligt er der tale om forslag til besparelser på 3,4 pct. af bruttobudgettet. Administrationen skal i 2019 nå et sparemål på 13 pct. og dermed en større andel af sit budget end øvrige områder.

9. Kan byggerierne af de nye hospitaler ikke holde budgetterne?

Jo. De tre kvalitetsfondsbyggerier i Aarhus, Viborg og Gødstrup styres stramt og holder alle budgetterne.
Men herudover har Region Midtjylland omfattende byggeaktiviteter. Det gælder hospitalerne i Randers, Horsens og Silkeborg. Det gælder nye og bedre forhold til patienterne i psykiatrien både i Gødstrup og i Skejby. Og det gælder det nye center for partikelterapi på Aarhus Universitetshospital. Alle initiativer vil give borgerne væsentligt bedre forhold og gavne kvaliteten. Men de mange byggerier presser den samlede økonomi.

10. Hvorfor er der råd til Aarhus 2017 og EM i håndbold?

Lovgivningen sætter vandtætte skotter mellem de forskellige områder i Region Midtjylland. Sundhedsområdet har dets egen selvstændige økonomi. Så det er ikke lovligt og dermed ikke muligt at flytte penge mellem sundhedsområdet og øvrige områder.
Økonomisk set er sundhedsområdet én enhed, der rummer både somatik og psykiatri.

11. Hvor mange afskedigelser lægger sparekataloget op til?

Forslaget vil få store konsekvenser på personalesiden. Det skønnes, at 807 stillinger vil være nedlagt i 2019 (målt i årsværk).
Det er dog ikke ensbetydende med, at 807 ansatte vil blive afskediget. Erfaringen fra omstillingsplanen i 2011 viser, at under halvdelen af de medarbejdere, som blev varslet afskediget, reelt endte med at blive afskediget. Naturlig afgang er også en faktor, der gør, at det er muligt at mindske antallet af egentlige afskedigelser.
Samtidig kan Region Midtjylland se frem til at få tilført årligt mellem 200 – 250 mio. kr. fra 2016. Det sker som led i regeringens sundhedsstrategi, der afsætter penge til nye opgaver i sundhedsvæsenet. Der tilføres bl.a. ekstra midler til kræftområdet, behandling af kroniske sygdomme, styrket indsats over for overbelægning samt kvalitetsløft på fødeafdelinger. De nye opgaver vil medføre en del nye stillinger, som dog ikke kan opveje antallet af afskedigelser som følge af spareplanen.

12. Bliver der indført ansættelsesstop?

Ja, det er allerede sket. Der blev 1. maj 2015 indført et midlertidigt stop for eksternt opslag af alle stillinger på Region Midtjyllands arbejdspladser. Det midlertidige stop for eksternt opslag af stillinger gennemføres for at øge mulighederne for at kunne omplacere medarbejdere til ledige stillinger, og af økonomiske hensyn. Ansættelsesstoppet gælder indtil videre.

13. Hvilke regler gælder for ansatte, der skal omplaceres eller afskediges?

Regionen har overordnede retningslinjer om omplacering og afskedigelse i forbindelse med strukturændringer og besparelser. Retningslinjerne beskriver bl.a. de overordnede principper for at vælge de medarbejdere, der skal omplaceres eller afskediges. Det indgår også, at der vil være en fortrinsret til ledige stillinger i regionen.
Retningslinjerne er vedtaget af Regions-MEDudvalget februar 2015 og kan ses på http://link.rm.dk/1EaooUF

14. Hvornår kan omplacering og afskedigelser tidligst finde sted?

Regionsrådet vedtager, hvor besparelserne skal finde sted 24. juni 2015. Inden en medarbejder kan omplaceres eller afskediges, skal der foregå en høring af den enkelte. Med mindre man i et MED-udvalg aftaler andet, vil høring om omplacering og afskedigelse på grnd af sommerferien tidligst kunne finde sted i august 2015.

15. Er det sikkert, at der ikke kommer endnu en spareplan om to år?

Nej. Sundhedsområdet er i voldsom udvikling: Nye muligheder opstår, ny teknologi kommer til og forventningerne er generelt høje. Men med spareplanen for 2015 – 2019 er der forsøgt taget højde for de udfordringer, som er kendt i dag.

16. Er Region Midtjylland den eneste region, der skal spare?

Alle regioner har samme udfordringer med stigende udgifter til medicin. Derfor er der udsigt til besparelser også i de øvrige fire regioner. Men Region Midtjylland har som den eneste region valgt at udarbejde en langsigtet økonomisk plan, der rækker helt frem til 2019.

17. Hvor kan jeg få mere at vide om spareplanen?

Hjemmesiden www.spar1519.rm.dk samler informationer om spareplanen.
Er du ansat i Region Midtjylland, kan du også spørge din nærmeste leder.