Det arbejder vi med

Samfundsformerne arbejder med en bred palette af områder, som Region Midtjylland har i deres portefølje. Dette inkluderer bl.a.:

  • Regionsrådsvalget: Hvordan får vi flere unge til at stemme? Hvordan kan vi gøre valget mere nært for os? Vi kommer til at arbejde med regionsrådsvalget 2025 – og afslutter med et brag af en valgfest. Du er selvfølgelig inviteret!
  • Ledernetværk om fremtidens arbejdsmarked: Hvordan sikrer vi, at Region Midtjylland forbliver en attraktiv region for kommende generationer? Det har været omdrejningspunktet i flere af vores workshops.
  • Deltagelse i politiske debatter og events: Vi har skabt dialog mellem unge og politikere, og vi har sammen udforsket, hvordan vi kan skabe endnu stærkere bånd mellem civilsamfund og beslutningstagere.
  • Udvikling af idéer til bedre kollektiv transport: Hvordan gør vi det lettere og mere tilgængeligt at bevæge sig rundt i regionen? Det har været et centralt emne for flere af vores projekter, og vi har bl.a. haft foretræde for Folketingets Transportudvalg og præsenteret vores idéer for fremtidens kollektive transport, og deltaget i høring i Folketinget om emnet.

Og der er meget mere på vej! Du kan være med til at sætte dit præg på fremtidige aktiviteter og projekter. Dine idéer kan blive en del af løsningen.

Samfundsformernes podcast

Hvad vil du gerne vide om regionen?

Samfundsformerne er en podcast for unge, der gerne vil involvere og engagere sig i samfundet. Med unge selv i førersædet giver denne podcast et unikt indblik i unges perspektiv på aktuelle problemstillinger i Danmark, og hvordan de kan løses.

I podcasten giver medlemmer af Samfundsformerne og andre unge deres perspektiver på regionens indsatser og projekter, og de kommer med nye idéer og løsningsforslag, som kan påvirke de regionale processer og beslutninger.

Lyt til podcasten eller find podcasten i den app, hvor du normalt lytter til podcasts.

Har du lyst til at være medvært på podcasten?

Du kan sætte fokus på netop det emne, du brænder mest for i Region Midtjylland. Vi hjælper med teknikken, redigeringen og inviterer spændende personer, du kan interviewe.

Tilmeld dig podcasten, og foreslå et emne ved at skrive til Anne Mølkjær på anne.moelkjaer@ru.rm.dk.