Spørgsmål: Hvordan er den dalende demokratiske dannelse mærkbar?
Der er meget fokus på mål og karakterer i skolen og for lidt på demokratisk dannelse. Unge mangler demokratiske kompetencer og dannelse, men det er ikke noget man bare har. Det kræver uddannelse og dannelse at deltage i den demokratiske samtale. Projektet her beskæftiger sig med, hvordan man får unge til at interessere sig for samfundet og den demokratiske samtale, og hvordan man klæder unge bedre på til at kunne deltage.

Idé:
Gruppen arbejder på at udvikle en podcast med den demokratiske samtale som omdrejningspunkt. I podcasten taler unge med hinanden om aktuelle emner – eventuelt med en faglig ekspert som gæst. Formålet er at igangsætte og facilitere en samtale om politiske og samfundsaktuelle emner unge imellem.

Spørgsmål: Hvordan får vi flere til at spise mere klimavenlig kost?
For at nå regeringens målsætning om 70 procent reduktion af CO2 i 2030 er der brug for nye vaner og adfærd. Hospitalerne i regionen står for en stor del af CO2-udledningen. De gør allerede meget for at mindske CO2-aftrykket i køkkenerne og fokuserer mere på bæredygtig madproduktion. Projektet her vil arbejde med at sikre endnu mere klimavenlig kost på hospitalerne – fx afsøge muligheder for lokale bæredygtige partnerskaber.

Idé:
Projektgruppen vil sætte fokus på klimavenlig kost ved afvikling af DM i Klimavenlig hospitalsmad til Aarhus Food Festival i september 2022. Gruppen foreslår bl.a. at kokke fra hospitalskøkkenerne dyster mod hinanden i at lave den bedste klimavenlige mad, som vurderes at deltagerne på Food Festival. Gruppen skal inden eventen besøge hospitalskøkkenet på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Spørgsmål: Hvordan sænker vi snusforbruget blandt unge i Danmark?
Flere og flere unge bruger snus i sociale sammenhænge. Før det blev forbudt, blev det også brugt på skolerne. Det er sundhedsskadeligt at bruge snus, og derfor er det et problem at så mange unge har et snusforbrug. Projektet vil undersøge, hvorfor unge begynder på snus, men også afdække de unges vidensniveau om snus – fx om de unge ved at det er sundhedsskadeligt.

Idé:
Projektgruppen vil via fokusgruppeinterviews indsamle information om, hvorfor og hvorfor unge begynder på snus. Efterfølgende kan der laves en informationskampagne for at oplyse unge om skadevirkningerne ved snus. Den indsamlede information kan også bruges i sundhedsplanlægning i regionen, som en del af deres arbejde med at gøre ungdomsuddannelser tobaksfri.

Spørgsmål: Hvordan mindsker og forebygger vi unges mistrivsel?

Flere og flere unge mistrives. Der sker mange skift i overgangen fra at være ung til at være voksen, og det kan være svært at navigere i. Der er en stigende andel af unge, som søger hjælp i psykiatrien, men som oplever flere måneders ventetid. Når unge mistrives, er sandsynligheden for at de vælger at droppe ud af deres uddannelse større.

Idé:
Projektgruppen ønsker at sætte fokus på at forebygge at unge/nye voksne mistrives. Der sker mange skift i overgangen fra at være ung til at blive voksen. Gruppen foreslår at udvikle en ny platform: Nyvoksne.dk. Nyvoksne.dk er et sted, hvor man kan finde svar på de problemer, man kan stå med som ung. Det kan fx være hvordan man laver en forskudsopgørelse, melder flytning osv. Der skal også være mulighed for at booke en gåtur med en frivillig, som man kan tale helt uforpligtende med om, hvordan man har det – en "Hvordan har du det?" samtale. Derudover forslår gruppen, at der årligt afholdes 3-4 caféer på uddannelserne, som sætter fokus på aktuelle problemstilling. Fx forskudsopgørelser. Ordningen skal rumme alle de spørgsmål, som presser sig på i et moderne ungdomsliv.

Spørgsmål: Hvordan får vi flere til at engagere sig i lokalsamfundene?

Lokalsamfundene er afhængige af gode frivillige kræfter og engagement, hvis der skal afholdes aktiviteter, være fodboldhold osv. Det kan være svært at navigere i, hvor man som ung kan bidrage til lokalsamfundet, og hvordan man kan være med til at gøre en forskel.

Idé:
Projektet om engagementets mobile hus har som vision at fjerne afstanden mellem foreningerne og de unge – og skabe flere engagerede unge i vores samfund. Gruppen vil altså tænde de unges gnist og hjælpe dem gennem døren!

Konceptet er lidt a la ”uddannelsesdage”. Projektgruppen kalder det dog ”engagementets rum”. Et rum, hvor man nærmest skaber en markedsplads, hvor de unge nemt kan komme rundt til de forskellige foreninger og høre om det, de har brug for hjælp til.

Spørgsmål: Hvorfor er der ikke seksualundervisning på ungdomsuddannelserne?
På SAMFUNDSFORMERNEs dannelsesrejse til Weimar i august 2021 diskuterede gruppen, hvorfor der ikke er mere seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. De arbejdede videre med idéen, men inden de kom særlig langt, var emnet på den politiske dagsorden på Christiansborg og Børne- og Undervisningsministeriet endte med at oprette en ansøgningspulje på 2 mio. kroner til at styrke seksualundervisningen på ungdomsuddannelserne og den forberedende grunduddannelse (FGU). 

Læs mere om puljen her.

Idé:
Projektgruppen er gået i gang med at researche på og lave en tidslinje over, hvordan man kom fra en strejke omkring manglende seksualundervisning i gymnasierne og ungdomsuddannelserne, til at det endte på den politiske dagsorden og at der blev handlet på det. Gruppen ønsker at vise, hvordan man får noget på den politiske dagsorden. Fx i en podcast, en explainer eller lignende.  

Spørgsmål: Hvordan bryder vi tabuet med psykisk sygdom?
Hvis en ven eller kollega brækker et ben, ved vi hvilke hensyn, vi skal tage til ham eller hende. Hvis en ven får en psykisk lidelse, er der få som ved, hvordan man tager hensyn og håndterer det.

Vi kender alle et familiemedlem, en ven, en kollega, en nabo eller lignende, som har en psykisk lidelse. Vi er derfor alle pårørende på den ene eller anden måde. Projektet vil arbejde med pårørendebegrebet og gennem en kampagne sætte fokus på, hvordan man kan hjælpe pårørende med psykisk sygdom.

Idé:
Projektgruppen vil igangsætte kampagnen Next2One. Kampagnen skal sætte fokus på, at man ikke er alene med en psykisk lidelse, men også sætte fokus på pårørendebegrebet ud fra idéen om, at vi alle kender én, der har udfordringer med sit psykiske helbred. Gennem forskellige arrangementer skal pårørende inddrages og lære, hvordan man agerer over for mennesker med psykiske lidelser – uanset om man er familie, ven eller kollega. Alt sammen med fokus på at afstigmatisere tabuet med psykisk sygdom.

På SAMFUNDSFORMERNEs workshop d. 7. maj 2022, skal Samfundsformerne bl.a. komme med deres inputs til at få flere unge til at deltage Psykiatristabens temaaftener for pårørende, fagpersoner og andre interesserede om bl.a. psykiatriske diagnoser.

Spørgsmål: Hvordan får vi flere til at bruge kollektiv trafik i hele Region Midtjylland?
Mange regionale busser kører tomme rundt. Den forventede udvikling i rejser med offentlig transport forventes at falde i en række kommuner i Region Midtjylland. Der er kun fire kommuner, hvori der forventes fremgang. Projektet vil bidrage til at gentænke måden, man tænker offentlig transport på.

Idé:
Projektgruppen vil styrke formidlingen om og synliggøre Flextrafik som et muligt alternativ til bus – også for unge mennesker. Projektet vil også arbejde på at sikre et bedre overblik over de transportformer, der findes i regionen i dag, så borgerne i regionen bliver gjort bevidste om, at der findes andre transportmuligheder end bus og tog.