Dagsorden for mødet i vækstforum den 5. april 2006

  1. Velkomst ved formand for Forberedelsesudvalget i Region Midtjylland, Bent Hansen
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Kort præsentationsrunde - bordet rundt
  4. Forretningsorden
  5. Vækstforums opgaver
  6. Forslag og ideer fra det midlertidige vækstforum
  7. Forberedelsesudvalgets høringssvar til Miljøministeriet om Forslag til landsplanredegørelse
  8. Mødeplan for 2006
  9. Eventuelt

Punkt 1: Velkomst ved formand for Forberedelsesudvalget i Region Midtjylland, Bent Hansen

Punkt 2: Godkendelse af dagsorden

Punkt 3: Kort præsentationsrunde - bordet rundt

Punkt 4: Forretningsorden

Forslag til forretningsorden

Det indstilles,

  • at forretningsordenen godkendes,
  • at formandsudpegningen drøftes og
  • at repræsentanter til formandskabet vælges

Punkt 5: Vækstforums opgaver

Lov om erhvervsfremme

Det indstilles,

  • at aktiviteter i 2006 og sekretariatsbetjening af vækstforum drøftes

Punkt 6: Forslag og ideer fra det midlertidige vækstforum

Bilaget fremsendes direkte til medlemmerne af vækstforum fra det midlertidige vækstforum.

Det indstilles,

  • at forslag og ideer fra det midlertidige vækstforum tages til efterretning

Punkt 7: Forberedelsesudvalget høringssvar til Miljøministeriet om Forslag til landsplanredegørelse

Forberedelsesudvalgets høringssvar

Det indstilles,

  • at Forberedelsesudvalgets høringssvar drøftes

Punkt 8: Mødeplan for 2006

Tirsdag den 15. maj 2006, kl. 14-17
Mandag den 19. juni 2006, kl. 12-14
Onsdag den 16. august 2006, kl. 12-16 (strategikonference)
Tirsdag den 14. november 2006, kl. 14-17

Det indstilles,

  • at forslag til mødeplan drøftes

Punkt 9: Eventuelt

Materiale til orientering:

  • Medlemmer af vækstforum
  • Miljøministeriet: Forslag til Landsplanredegørelse - Det nye Danmarkskort
  • Det midlertidige vækstforum for Region Midtjylland: Vækstregion Midtjylland
  • Sekretariatet for Det midlertidige vækstforum for Region Midtjylland: Fakta om Region Midtjylland

 

Referat af mødet i vækstforum for Region Midtjylland den 5. april 2006

Punkt 1: Velkomst

Formand for Forberedelsesudvalget i Region Midtjylland, Bent Hansen, bød velkommen til det første møde i vækstforum for Region Midtjylland.

Punkt 2: Godkendelse af dagsorden

Dagsorden blev godkendt uden kommentarer.

Punkt 3: Kort præsentationsrunde
 
Medlemmerne præsenterede sig selv

Punkt 4: Forretningsorden

Det udsendte forslag til forretningsorden blev drøftet.

Forretningsordenen blev godkendt med følgende tilføjelser:

Paragraf 5 – der planlægges løbende møder for det kommende år.
Paragraf 5, stk. 2 – materiale til møderne udsendes så tidligt som muligt, og senest 8 dage før mødet.

Formandsudpegningen blev drøftet, og vækstforum anbefaler Forberedelsesudvalget at udpege Bent Hansen som formand for vækstforum på sit kommende møde den 29. april 2006.

Det øvrige formandskab blev udpeget, og består af:

  • Adm. direktør Lars Aagaard
  • Borgmester Carsten Kissmeyer
  • Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
  • Formand Viggo Thinggård

Det blev endvidere besluttet at invitere RAR-repræsentanterne fra det midlertidige vækstforum til at være observatør i vækstforum indtil det regionale beskæftigelsesråd er nedsat i juni og kan udpege en permanent observatør.

Endelig blev det besluttet, at materiale, der skal anvendes på møderne udsendes i papirform.

Punkt 5: Vækstforums opgaver

Der var opbakning til nedenstående tidsplan for vækstforums aktiviteter i 2006:

Den 15. maj. 2. møde:
Skitse til strategi, udkast til kommissorium for nedsættelse af tænketanke til inspiration for vækstforums konkrete handlingsplaner, skitse til konferenceprogram

Den 19. juni, 3. møde:
Udkast til strategi, oplæg vedr. tænketanke, oplæg til overvågningsmodel

25. august, Strategikonference
Strategien præsenteres og tænketanke nedsættes.

Den 14. november, 4. møde:
Endelig strategi godkendes, tænketankenes bearbejdede materiale drøftes, forslag til overvågningsmodel godkendes.

Den 15. december, 5. møde i vækstforum
Handlingsplaner og tilskudskriterier drøftes. Aktiviteter i 2007 planlægges.

I forhold til koordinering på tværs af de regionale vækstfora vil det blandt andet kunne ske i regi af det jysk-fynske erhvervssamarbejde.

Desuden vil der også være mulighed for koordinering gennem samarbejdet i Danmarks Vækstråd, hvor de fem regionale vækstfora er repræsenteret.

Det blev drøftet, at visse emner (fx erhvervsservice) er vækstforum nødt til at tage fat på, før der ligger en egentlig strategi. Det blev dog understreget, at så meget som muligt skal sendes til hjørnespark, så det ikke bliver enkeltinitiativer, der afgør strategien.

I forhold til sekretariatsbetjening af vækstforum var der opbakning til forslaget om etablering af en administrativ styregruppe under vækstforum samt etablering af et bredt sekretariat og eventuelle ad hoc-sekretariater til specifikke opgaver.

Bilag: Lov om erhvervsfremme

Punkt 6: Forslag og ideer fra det midlertidige vækstforum

Materialet fra det midlertidige vækstforum blev taget til efterretning, og der var enighed om, at materialet skal indgå i det videre arbejde.

Punkt 7: Forberedelsesudvalgets høringssvar til Miljøministeriet om Forslag til landsplanredegørelse

Der var opbakning til  Region Midtjyllands høringssvar, som blev foreslået suppleret på følgende punkter:

  • Betydningen af Århus Havn som transportknudepunkt
  • Vækstpotentialet i yderområder kunne eksemplificeres
  • Rute 21 mellem Ebeltoft og Randers og rute 18 mellem Holstebro og Vejle som er af væsentlig betydning for en hensigtsmæssig person og godstransport i regionen

Punkt 8: Mødeplan for 2006

Den 15. maj 2006 kl. 16 - 20
Den 19. juni 2006 kl. 17 – 20
Den 25. august 2006 kl. 12 - 17 (strategikonference)
Den 14. november 2006 kl. 14-17
Den 15. december 2006 kl. 9.30 - 12

Punkt 9: Eventuelt

Integrationen af de sektorforskningsinstitutionerne i universiteterne blev drøftet. Formandskabet blev bemyndiget til at fremsende en henvendelse til videnskabsminister Helge Sander om, at vækstforum for Region Midtjylland vurderer tilstedeværelse i regionen af forskning på højt niveau og forskning, der matcher de erhvervsmæssige styrker, meget højt. Vækstforum vil drøfte sagen igen på sit møde den 15. maj 2006, hvorefter der vil ske en fornyet henvendelse til ministeren.

Materiale til orientering: